Samsø, here we come !

 

”Samsø, here we come !”

Dagbog

 

31.08.2016, Løgten

Således lyder overskriften på efterårets første ferie, og denne gang er titlen ikke på fransk men på pæredansk, dog med en lille anglofil antydning.

Vi har planlagt en turné på solskinsøen, som vi opfatter værende Samsø og altså ikke Bornholm, for der er alt for langt over, og derfor udnævner vi Samsø til solskinsøen og håber at den lever op til udnævnelsen.

Så vi drager til de første kartoflers hjemegn for der at studere ø-livet og prøvesmage de første efterårs-afgrøder fra de frugtbare og righoldige marker.

Da vi har været på Samsø adskillige gange før, ved vi, hvad der venter os af gode naturoplevelser. Sidste gang var tilbage i 2013, hvor vi også boede en uge på øen.

At vi ikke, som sædvanligt, har valgt Frankrig som mål i september skyldes bl.a. at vi jo næsten lige er kommet hjem derfra(den 9. maj) og den ferie ligger stadig meget tæt i erindringerne, men at Frankrig stadig står som det foretrukne ferieland, skal der ikke være tvivl om, og vi agter samtidig at bruge en del af tiden på Samsø til at planlægge næste udflugt til Frankrig.

Da vi ikke forventer den samme grad af intense oplevelser som i Sydeuropa, bliver beretningerne fra øen nok ikke af det helt store format, men det kan så være en fordel for dem, som synes, at de franske beretninger er for lange.

Foreløbig har vi planlagt udflugter til Tranebjerg, Nordby(incl. kirken), Ballen, Brundby, Issehoved, Brattingsborg gods, Lushage(sydspidsen af øen), Møgelskår, Langør og så selvfølgelig det traditionelle besøg på afdøde Thorkild Hansens jorder omkring Brøndkær. Bliver der så tid til overs, har vi som sædvanligt bilen fyldt med god litteratur, som også er godt at medbringe i tilfælde af at solskinsøen ikke lever op til sit nyudnævnte navn.

 

ps: Vi drager afsted imorgen den 1. september 2016

01.09.2016, Hov havn, M/F Isabella

Ombord på M/F Isabella har vi fået en vinduesplads i salonen og venter nu på afgang.

Vi holdt parkeret i opmarchbane nr. 3, og troede så, at vi ville blive blandt de første til at køre ombord, men vi blev tværtimod de sidste. Og det til trods er der masser af plads i salonerne og cafeteriaet.

Lige foran os, i opmarchbanen, holdt en vogn fra TV2/OJ og ud steg et par piger, en med kamera og en anden med mikrofon. De gik så rundt og interviewede de forskellige bilister. ”Hvorfor skal De til Samsø ?”, lød det fra hende med mikrofonen. Vi slap, måske fordi vi ikke havde rullet sideruderne ned, som nogle af de andre ivrige bilister havde. Jeg havde egentlig forberedt et svar, men var nok ikke kommet i aftenens tv med det: ”Vi skal over for at røve banken i Tranebjerg !”.

Hov, nu har de 2 tv-piger lige slået sig ned ved et bord 5 meter fra os. De skal åbenbart i gang med at spise et par sandwich, og heldigvis ikke i gang med at interviewe os. Faren er drevet over igen.

Kirsten havde et helt andet smart svar parat: ”Undskyld, er dette ikke færgen til Corsica ?.. jamen, så har vi da taget fejl !”

 

Kl. 19:32, Gråmejsevej 3, Mårup Østerstrand

Færgen lagde til i Sælvig havn kl. 13, men vi ankom først til huset kl. 16:30. Først skulle vi hente nøglen i Tranebjerg. Vi gik en smut op og ned ad Langgade midt i byen, og Kirsten handlede også et par ting.

Langgade er og bliver noget kedelig. Et par cyklende turister, pensionister, liver lidt op i gadebilledet, medens en indvandrer-familie, ligeledes på cykler, får det hele til at virke surrealistisk, især da forældrene overhovedet ikke bekymrer sig om 2 små døtre på børnecykler. Børnene kigger overhovedet ikke til siderne, men suser bare over vejen, til trods for at denne er noget befærdet.

 

”Bognørden Søren Caspersen”

Småpigerne overlevede heldigvis, og vi kørte videre til Brundby, som kun ligger 4 km. længere sydpå. Afstandene mellem byerne er ganske korte, så man kan hurtigt komme rundt på øen.

I Brundby skulle vi ind til Søren Caspersen, bogantikvaren, som vi også besøgte i såvel 2003 og 2013. Det sidstnævnte år traf vi ham dog ikke hjemme. Han bor på hjørnet lige overfor rock-hotellet.

Dørklokken kimede, da vi åbnede døren og trådte ind, men han hørte den åbenbart ikke, for der kom ingen ud i butikken, men vi kunne til gengæld høre nogen snakke ude i baglokalet. Inde i butikken var der godt nok placeret en ringklokke, som man kunne aktivere for at få betjening, men dette undlod vi umiddelbart. Så vi gik derfor uantastet rundt og snuste til bøgerne, som stod overalt på de mange hylder helt op til loftet, samt på gulvet i store bunker og i kasser. Bøgerne var sirligt sorterede i alfabetisk orden samt i emner og kategorier, så det var nogenlunde nemt at finde rundt.

Der gik det meste af en halv times tid, inden jeg så gik ud i hans køkken bagved. Her sad han og passiarede med en lokal skorstensfejer, og så noget overrasket ud, da han fik øje på mig dukke op ude fra butikken.

Søren er en sjov fætter, en rigtig bognørd og altid i godt humør.

Vi havde fundet en stak bøger og en enkelt lp, som han så skulle tælle sammen, beløbene stod bagerst i bøgerne, og så skulle han dividere slutbeløbet med 2, da der var 50 procents rabat, ligesom der var for 13 år siden. Det tog ham en rum tid, men måske også fordi jeg hele tiden forstyrrede ham i sammentællingen. Til sidst sagde han: ”Hold nu kæft !”, men jeg fortsatte uanfægtet med at ”drille” ham, og han blev ved med at tælle sammen forfra adskillige gange. Min strategi var selvfølgelig at skaffe os noget mere rabat end de fastsatte 50%, idet bøgerne tydeligvis var mærket op med priser, som var ca. 50% for høje.

For 13 år siden præsenterede han os for en interessant bog af Thorkild Hansen, som på den tid boede oppe på nord-øen.

Historien om bogen var, at Th. Hansen skulle have installeret et wc på ejendommen i Brøndkær, og derfor hidkaldte en lokal vvs-mand. Som en del af betalingen skrev såvel Th. Hansen og hans kollega Peter Seeberg, som var på besøg, et par ord foran i bogen og forærede den til vvs-manden. Sidenhen er den så kommet i Søren’s varetægt. Han mener nu at den skal tilgå det lokale egns-arkiv, når han engang ikke er her mere.

Jeg forsøgte også at købe bogen for 13 år siden, men Søren er standhaftig og vil ikke af med den.

Vi købte til gengæld følgende titler denne gang:

-Stendahl, ”rødt og sort”(bd. 1 og 2)

-Peter Seeberg, ”om fjorten dage”

-Peter Seeberg, ”rejsen til Ribe”

-Lærebog, ”fransk syntaks”

-Aage Dons, ”hånd i hånd med en fremmed”

-Johs. V. Jensen, ”nornegæst”

-Johs. V. Jensen, ”Jørgine”

-Johs. V. Jensen, ”bræen”

-Jens Kruse, ”sådan er Rom – også”

-Carit Etlar(Samlerens Perlebøger): ”bjørneæt”

-Carit Etlar(Samlerens Perlebøger): ”vaabenmesteren”

-R. L. Stevenson(Samlerens Perlebøger): ”kidnapped”

-Sven Hansen: ”mellem jyder”

-Lars Ringholm: ”25 afgørende begivenheder i danmarkshistorien”

-”Thomas og vennerne”, ”træk og find”(børnebog til Valdemar)

-Ebba Friis-Jespersen: 5 titler med ”Frankrig rundt”, Perigord, Versailles, Loire, Provence, skikke og mad

-Jørgen E. Petersen: ”femten gange Frankrig”

-Shu-bi-dua: ”12”

Altså et noget blandet bog-indkøb med vidt forskellige emner, og især bøgerne med de franske emner glæder vi os til at stifte nærmere bekendtskab med. Disse måtte Søren endda ind på det mørklagte baglager for at finde frem, og dette foregik med flytning af adskillige bogkasser og opsætning af hjælpe-lyskilder forskellige steder.

For et par år siden blev denne del af huset ødelagt, idet en bil ikke havde drejet korrekt i det 90 graders sving på vejen, som ligger lige udenfor huset. Bilen var altså endt inde i Sørens boghylder…. og det forlyder at den forvildede og forslåede chauffør forvirret skulle have spurgt: ”Du har vel ikke en bog om færdselsreglerne ?”.

Det har siden taget Søren en rum tid at genetablere alt det ødelagte.

 

”Mejeriet med de 6 køer”

Efter dette bog-ræs fortsatte vi et par kilometer længere sydvestpå, for at finde mejeriet ”Samsø Mælk” med de 6 køer. Vi havde dog inde i Tranebjerg fået at vide, at mejeristen var blevet syg af gigt, og derfor nok havde nedlagt mejeriet, men solgte måske stadig ud af oste-restlageret.

Vi fandt gården på Brattingsborgvej nr. 9, og kørte derned, men på skiltet udenfor det lille mejeri, stod der ”Kun åben lørdag fra 10:00 – 12:30”.

Den legesyge hund inde bag hegnet til terrassen havde fri adgang til stuehuset ad en åben dør, men selvom jeg råbte højt, om der var nogen hjemme, kom der intet svar.

Jeg forsøgte også forgæves at ringe mejeribestyreren, Bent Degn, op, så vi måtte droppe foretagendet og kørte så de 17 km. nordpå til vores slut-destination, Mårup Østerstrand.

Undervejs kom vi forbi de traditionelle græskarmarker, hvor græskarrene store og runde lå og solede sig, så de orange farver næsten blændede øjet.

Turen op langs Sælvig bugt var som sædvanlig flot og langstrakt. Den minder om Plage de Pampelonnes bag St. Tropez, men mangler bare bredden og de mange mennesker. Men vandet ligner det sydlige med den turkisgrønne farve, i hvert fald i dag i det strålende solskin.

 

Huset her på Gråmejsevej 3 er et bjælkehus og er virkelig som et rigtigt sommerhus skal være, indendørs med de mørke træbjælker overalt. Der er intet malet og det fremstår ganske rustikt.

Der er en meget stor grund tilhørende, og det meste af den er udlagt til græsplæne. Huset er af ældre dato, og Jeg kan forestille mig, at det må være koldt om vinteren uden isolering i væggene men bare med bjælkerne, som er ca. 7-8 cm. tykke. Men så er der til gengæld en rigtig god brændeovn til hjælp.

 

Vi var næsten lige kommet til huset, da Bent Degn ringede mig op for at spørge til min tidligere opringning, og vi aftalte, at vi kommer ned for at besøge ham på lørdag mellem 10:00 og 12:30, hvor det noget indskrænkede osteudsalg holder åbent.

 

 

02.09.2016, Mårup Østerstrand

I dag har jeg tændt op i brændeovnen fra morgenstunden. Der var noget køligt, da vi stod op kl. 08:15. Det har også regnet lidt i formiddags, men her ved middagstid er det ved at klare op. Jeg planlægger en lille gåtur ned til stranden, måske jeg tager cyklen med.

 

Hjemme igen klokken halvto efter en ekspedition til Dagli-brugsen i Mårup for at hente et par små fornødenheder, imedens Kirsten sad og nød solen på syd-terrassen.

Jeg lagde ud med at cykle omkring stranden ad stierne. Her var en enkelt tysker ude at bade, og der var på det tidspunkt ganske lunt på stranden. Jeg fortsatte oppe ad grusvejen igen, jeg tror den hedder Skovvejen, og derefter op ad Mårup Skolegyde og Svenskgyden, så er man ved Brugsen, ca. 1½ km. fra vores hus.

Efter Brugsen cyklede jeg nordpå, men måtte straks stå af for lige at tage et foto af en kolossal stor mark med høstede rødløg. De lå i lange baner så langt øjet rakte. Jeg gætter på, at der lå 1 million løg, men tager muligvis fejl, der ligger nok mange flere.

 

Jeg valgte at cykle op til Nordby kirke for lige at sikre mig at Thorkild Hansen’s gravsted stadig var intakt. Siden jeg var her sidst er det hele blevet re-etableret, således at hr. Hansen og fru Gitte Jæger nu stod noteret på stenen til venstre og Asger Stig Møller, som var søn af Gitte Jæger, på stenen til højre.

Og på gravstedet ved siden af lå hhv. Thorkild Bjørnvig og konen Birgit Bjørnvig. Så alt er i skønneste orden på disse litterære menneskers sidste hvilesteder.

Lige bag disse 2 gravsteder står en bænk, og jeg satte mig og nød udsigten ned over den skrånende kirkegård og videre ud over østsiden af øen, alt imedens jeg funderede over alle de gode oplevelser, som især Thorkild Hansen har givet mig igennem tiden i form af de mange interessante bøger, som han har skrevet.

Udenfor kirkegården igen tog jeg et par fotos af marken overfor, hvor der gik 11 amatør-arkæologer med alt udstyret til søgning af metal-genstande. Ligeledes nede på en mark ved landevejen gik også en halv snes personer rundt og søgte med disse underlige detektorer, som de svingede fra side til side, alt imedens de gik fremad i roligt tempo. Pludselig stoppede en af dem op og begyndte at grave med en medbragt spade. Længere henne stod en bondemand, formodentlig markens ejer, og kiggede interesseret på noget, som en af ”arkæologerne” fremviste i den fremstrakte hånd. Hvorvidt der var tale om ølkapsler, øldåser eller gamle hestesko, meldte historien ikke noget om, men det er vel tvivlsomt, om der ofte bliver fundet gamle vikinge-smykker, selvom det det nok skulle være muligt, idet egnen netop er kendt fra vikingetiden. Eks. Kanhave-kanalen, som ligger ca. 10 km. herfra, mener man skulle stamme fra vikingetiden.

 

Der er fyldt med tyske turister i husene i nabolaget. Samsø er åbenbart blevet et populært mål for tyskere, men stranden her ved Mårup øst er også en af de flottere slags, à la den ved Grenå. Helt hvidt sand på en bred strand og dertil flot badevand.

 

kl. 22:00

Sidst på eftermiddagen cyklede vi begge 2 på en kort tur i området. Først omkring stranden hvor vi drejede ned ad stien ved ”Operahuset”. Derefter hen ad skovvejen og op til brugsen ad samme vej, som jeg selv cyklede i formiddags. Dog var vi først lige henne efter svinget på hovedvejen for at se Morten Kraft’s hus. Og så slog vi derefter også lige et sving omkring Søndenbysvej for at se om vi stadig kunne finde Lars Muhl’s hus. Det var dog ikke så let, og vi måtte give op, men han bor her måske heller ikke mere.

Derefter cyklede vi ned til Mårup havn, som kun ligger ca. 1 km. fra brugsen. Kirsten kiggede interesseret på den store rødløgs-mark og ville absolut have fyldt cykelkurven, men jeg afslog.

Nede ved havnen stod der en strid vestenvind ind over det åbne område, og der så lidt dødt ud. Men et par enkelte lystsejlere kunne alligevel anes. Der holdt en del biler parkeret på området, men henne i ”slyngelstuen” var der ingen at se. Måske der er en smugkro omme bagved. Inde i kiosken sad et ældre par og kiggede ud ad vinduet. Det så ud som om de strakte hals, muligvis for at bedre udsynet over de mange ølflasker, som stod foran dem.

Det viste sig, at de iagttog en sejlbåd, som var for indadgående og nu skulle til at lægge til kaj i den lille havn. Vi gik længere ud ad kajen for at følge med i optrinnet. Samtidig var en ung mand kommet kørende i en 4-hjuls trækker, hvorefter han steg ud og var på vej hen til den kommende gæst i havnen. Han havde en taske i en skrårem om halsen. Tydeligvis var det havnefogeden, som var ude med opkrævnings-tasken.

Inden han nåede hen til båden, havde denne i flere omgange forgæves forsøgt at lægge til på langs af kajen, men dette viste sig at være en vanskelig sag med vinden fra vest lige imod skibssiden. Båden blæste hele tiden væk fra kajen, når den forsøgte at nærme sig, og måtte foretage en cirkelbevægelse ud i havnen for så igen at forsøge en ny ”landing”.

En anden sejlsportsmand var nu kommet til og forsøgte at gribe landings-trossen, som blev kastet ind på kajen ude fra skibet. Men han missede den flere gange. Det unge par på skuden så nok ud til at have fået deres sag for. Men så kom endelig havnefogeden til hjælp, og efter flere forsøg lykkedes det at gribe den forreste trosse og få den surret til pullerten på kajen. Den bagerste trosse var åbenbart noget sværere at få på plads, men selvfølgelig lykkedes det til sidst.

Vi begyndte at trække os tilbage fra forestillingen, men samtidig kom den unge sejlerpige op fra skibet og begyndte at gå over til bygningerne på havnen. Jeg komplimenterede hende for den svære landgang og spurgte samtidig, hvor de kom fra. Det viste sig at de kom fra Marselisborg lystbådehavn, og havde brugt 3 timer for at komme herover i den stærke blæst. Nu ville hun hen for at se om de kunne få nogle forsyninger hos købmanden efter den hårde tur. Der kom hun åbenbart til kort, for efter at have talt med kioskdamen igennem lugen, så hun noget slukøret ud.

Vi cyklede tilbage til Mårup for at foretage et enkelt indkøb i brugsen. På vejen op blev K igen fyr og flamme for at fylde cykelkurven med rødløg, og hun overtalte mig så til at ”låne” 4 stk løg, som lå lige ved siden af grøftekanten.

OK, bondemanden har stadig de resterende 999.996 løg liggende på marken og opdager det nok ikke. Vi har faktisk også til hensigt at finde ud af, hvor han bor, for at spørge om vi kan købe en sæk. Så kan vi jo gå til indrømmelse og sige, at vi allerede har foretaget en smagsprøve.

På parkeringspladsen udenfor brugsen stod jeg og ventede på K, som var inde i butikken, da en bil kom og parkerede lige ved siden af. Ud steg den unge mand og pigen, som jeg lige havde talt med nede på havnen. Denne gang smilte hun til mig, og sagde så på vej ind i Brugsen ”Nåh…, der stod en bil, som vi bare kunne låne !...., ja der var endda 3 biler til rådighed”, sagde hun. ”Der var I nok heldige”, svarede jeg.

 

 

03.09.2016, Mårup Østerstrand

50 år…………….. ”Tillykke K. !”, sådan(plus lidt mere) skrev jeg på Facebook, og K står selvfølgelig stadig for Kirsten, hvis nogen skulle være i tvivl.

Altså i dag er det lige præcis 50 år siden, at vi stødte ind i hinanden til et pop-bal i Vorup skoles gymnastiksal. Datidens mest populære pigtrådsgruppe, The Defenders, spillede, og

jeg måtte absolut stå helt oppe ved scenekanten med åben mund og polypper for at følge med i musikken, men heldigvis tog jeg mig sammen allersidst på aftenen og inklinerede for Kirsten. Efter traditionen dengang blev det sidste nummer til en kinddans…. og så var løbet kørt, og min(og hendes) skæbne dermed beseglet !

 

Kl. 23:08

En lang dag er ved at være til ende, og vores 50-års dag har indholdsmæssigt været lig med alle andre dage..

Efter at man har konstateret, ved gedigne målinger, at universet er ca. 90 mia. lysår bredt, altså fra ende til anden, betyder det jo heller ikke så meget med de sidste 50 år i den forstand, men i vores eget lille univers er 50 år alligevel lang tid.

 

Vores oplevelser på dagen:

Vi lagde ud ved 11-tiden med at køre til Tranebjerg, hvor K igen skulle købe en eller anden krukke, som hun allerede havde købt 2 af i torsdags. Derefter kørte vi skyndsomst til Brattingsborgvej nr. 9, hvor ”Samsø Mælk” holder til.

Bent Degn stod selv i det lille oste-udsalg, og jeg spurgte straks, om han var i færd med at indskrænke forretningen.

”Den er ved at blive solgt”, sagde han, ”Og mejeriet er nedlagt, og de 6 køer er også solgt”.

Han fik desværre konstateret leddegigt for 2 år siden, og er derfor i færd med at afvikle det hele. Han ser dog helst det hele afviklet til en anden Samsing, og vil ikke være glad, hvis det ikke kan fortsætte på Samsø.

Vi endte med at købe 2,7 kg af 3 forskellige slags ost, altså en lille del af det sidste lager, Efter at vi er kommet hjem og har smagt ostene intensivt, er vi også enige om, at det har været et godt køb.

På vej ud af butikken, var et andet par kommet ind, og manden spurgte nu: ”Hvad med geden, Bent ”…. ”Jo, den er også solgt !”, lød svaret fra Bent.

 

Videre kørte vi ned ad Brattingsborgvej og endte ved godset, hvor vi så drejede ned mod skoven, for godset ligger godt gemt for nysgerrige blikke fra vejen. Familien Danneskiold passer godt på det, men et glimt af det flotte tårn kan de dog ikke skjule. Nå, vi kan vel få et billede af det på nettet, for der er det ikke let at skjule noget.

Nede ved skoven parkerede vi, og turen gik derefter igennem skoven ned til området vest for Lushage, hvor vi kom ud på stranden lige udfor de 10 hav-vindmøller, som ligger et par kilometer længere sydpå ude i det våde element.

Fra Lushage kan man se til såvel Fyn som Sjælland. Ja selv Storebæltsbroen kan anes i det fjerne, når der er god sigtbarhed, som vi havde i dag.

Vi havde en del diskussioner om, hvad der var Sjællands kyst, hvad der var Sejrø, hvad der var Kalundborg Fjord og i det hele taget, hvad der var hvad. Det endte dog med med at det var Sjælland det hele, altså når vi kiggede mod øst. Og det er selvfølgelig ikke så mærkeligt. Sejrø ligger for langt ude mod nordøst, til at vi kan få øje på den i dag.

Vi kunne efterhånden også få øje på konturerne fra det store Asnæs-værk inde ved Kalundborg.

Kiggede vi i sydlig og østlig retning, havde vi følgende punkter indenfor synsvidde: Endelave, Fyn, Fyns Hoved(nordspidsen af Fyn) og vi kunne også svagt ane de store bropiller nede i Storebælt. Nede fra bæltet var der en større skibstrafik synlig hele vejen op igennem skibsruten og ud i Kattegat.

 

På vejen tilbage til bilen fulgte vi en anden vej og kom forbi den store landbrugsejendom Hjalmarsgård, som også tilhører Brattingsborg. En af deres større marker var udlagt til dyrkning af kartofler, vel at mærke aspargeskartofler, og høsten var ikke gået i gang endnu.

Nogle af markerne heromkring er fyldt med gravhøje, nogle steder så mange, at det må være irriterende for landmanden hele tiden at skulle køre udenom disse forhindringer.

Et sted i skovbrynet stødte vi på en stor flok fasaner, som var udklækket i år, og formodentlig stod for at blive skudt, når jagtsæsonen går ind. Flere af dem lå og tog støvbad imellem kartoffelrækkerne, og deres farver flød næsten ud i eet med farverne på marken.

Vi stødte på en ligeså stor flok fasaner på marken, hvor vores bil holdt parkeret.

Og ligeledes så vi mange rådyr alle steder omkring Brattingsborg. De virkede ikke så sky som normalt, og gad vide om de er opdrættet til at anse mennesker som venligtsindede, hvorefter de så får en kugle for panden, når tiden kommer. I så fald er det en mærkelig måde at opdrætte vildtet på, og så bare invitere jægerne til at skyde løs. De behøver næsten ikke sigte for at ramme et eller andet dyr i den ”kunstige” fauna her omkring.

 

Derefter hed det Ballen Havn som næste destination. En noget kedelig havneby med ligeså kedelige turister, hvoraf vi selv udgjorde 2.

Der var slået den sædvanlige slags underlige forretninger op, som prøver at lukrere på naive turister. Først og fremmest en isbod, hvor man også kunne købe bl.a. sandwich til 80 kr. Så div. øl-udskænkningssteder og små-restauranter, som jeg nærmere vil betegne cafeterier. En fiske-bod, hvor vi troede, at man kunne købe friske fisk, men de havde kun røgvarer, og havde mest travlt med at røre fritterne rundt i friture-gryden. En gammel købmandsgård med alskens lokkemad til godtfolket. Et gammelt pakhus var indrettet som en form for bageri og med masser af stole og borde, både indenfor og udenfor, så man bare kunne sætte sig og blive snydt. På brødhylderne lå der tydeligvis kun bakeoff-produkter.

Nej, jo før vi kunne komme derfra, jo bedre.

 

Dernæst Nordby for en kort visit for at konstatere at Søren Ørum havde forladt ”Ved Kæret” og altså nu kokkererede i Ballen på ”Strandlyst”, så der må da være én normal restaurant i Ballen.

I Nordby er kroen stadig til salg og har været det i mange år, og der er kun et par middelmådige cafeterier tilbage, igen med is, fritter og lign.

 

Dernæst endelig hjem til vores egen grill, men først en hors-d’oeuvre i form at 3 forskellige slags oste fra Samsø Mælk på det lille bord på terrassen.

Angus-bøffen fra brugsen var eminent, og ligeledes de grillede kartofler. Vacqueyras’en dertil var heller ikke dårlig.

Men som sædvanligt var det blevet for sent, og vi måtte, for at kunne se noget på terrassen, hele tiden stå med en lommelygte til hjælp. Lyset på terrassen er ikke anvendeligt til at se ved.

 

 

04.09.2016, Mårup Østerstrand

Har lige skrevet en email til Klaus og Wiebke i Pinneberg. Jeg kom godt nok til at kalde ham Dirk, men det er hans efternavn. Pyt, de griner nok bare lidt af det. Jeg har skrevet på engelsk, da de jo helst taler engelsk. Men sådan er det vel når man begge er engelsklærere i Tyskland. De er så glade for huset i Klitmøller, at de allerede beder om at måtte reservere 4 uger i år 2018 ? … ”Ils sont fous, les Allemands !”.

 

Der er meldt om heldagsregn fra DMI i dag, og de truer sågar med skybrud til aften, men foreløbig har vi kun set lidt støvregn.

Det tyder altså ikke på at øen, i dag, vil leve op til solskins-navnet, men det passer fortrinligt ind i planerne, for vi får så tid til fordybelse i de mange bøger, som ligger i stakkevis på bordet.

Læser brudstykker fra ”Mellem Brøndkjær og Nørholm”, en selvfølgelig oplagt bog at læse i her på øen. F.eks. skriver han under datoen mandag den 2. februar 1976: ”Om eftermiddagen med Gitte ned og se det nye sommerhusbyggeri i skoven ved Mårup Strand. Klondyke-stemningen er tydelig…” Tja… det har nok været en omdiskuteret begivenhed, da strand-arealet blev udstykket og bebygget med sommerhuse. Den stedlige idyl blev pludselig forstyrret. Men Thorkild Hansen boede nu isoleret oppe på nordøen, muligvis ikke så bekvemt som her længere nede i civilisationen, men i hvert fald med masser af ro til at beskæftige sig med skriveriet.

”Mellem Brøndkjær og Nørholm” omhandler tiden, da bogen ”Processen mod Hamsun” blev til. Den er i dagbogsform og er ganske interessant at studere.

Mon egentlig ikke vi agter os op til nordøen i morgen, på cykel ? jeg tror det, for det er altid en fornøjelse at gå rundt i bakkerne omkring Brøndkjær. Det minder om en svunden tid.

Vi gør klar til en gåtur i dagsregnen, og klokken er efterhånden ved at være 17, så det er også på tide, at vi kommer ud i frisk luft.

 

Kl.20:01

Kom hjem for en times tid siden, og jeg har siden siddet og læst og skrevet, medens K står i køkkenet og forhåbentlig nyder madlavningen.

Det blev til en gåtur, uden regn, på lidt over 6 km., først langs stranden og så op ved stien sydpå, som fører op til skov-børnehaven. Så nordpå langs landevejen, hvor vi så et rådyr springe over vejen, samtidig med at en bil så måtte bremse op for at undgå ulykker.

Ind ad Skovvejen og hen til ”græs-husene” i Mårup Skov. Der ligger over 50 af disse huse i skoven, og de kan godt være svære at få øje på, da de falder i eet med omgivelserne. Navnet har vi givet dem, fordi de alle ligger underlagt en skør gammel klausul om, at hustagene skal være beklædt med græstørv. Denne klausul ser dog, bogstaveligt talt, ud til at tynge de stakkels huse.

 

 

05.09.2016, Mårup Østerstrand

Det gode vejr er kommet tilbage med fuld styrke. Sol fra morgenstunden.

Vi har forlænget opholdet med én dag her i huset og lavet færgebilletten om, således at vi nu skal afsted herfra på fredag formiddag.

Kl. 12:15

Vi klargør til dagens cykeltur nordpå.

Kl. 22:40

Dagen er snart til ende, og det er igen svært at nå skriveriet, når hele dagen er gået med cykeltur og indimellem afvekslende med gåtur.

Vejret var hele dagen som den fineste sommerdag, men vi lagde dog først ud over frokost, og var hjemme igen ved 18-tiden.

Først cyklede vi ad den lange grus-sti igennem markerne hen til østsiden af Nordby, og derefter fulgte vi landevejen mod nord. Vejen hedder Issehoved ligesom nordspidsen af øen.

Vi kom forbi ”Labyrinten”, som vi dog ikke vovede os ind i. De praler med, at det skulle være den største labyrint, som findes i Europa, nej, undskyld, minsandten den største labyrint i verden. Nej, der skulle vi ikke ind, for vi kunne risikere at fare vild, og dermed blive tvunget til at tilbringe for meget af dagen derinde.

 

Vi asede videre op ad Issehoved, og da vi var kommet ind på grusvejen, som er det sidste stykke vej inden parkeringspladsen i bakkerne, parkerede vi vores cykler op ad et hegn, og begav os de sidste 2 kilometer til fods ad et stisystem igennem bakkerne.

Bakkerne ved Issehoved er meget særprægede og minder om bakkerne i Mols Bjerge. Man skulle tro, at de engang har været eet sammenhængende landskab.

Undervejs stødte vi på både køer og får. Hereford kvæget ser man mange steder, og fårene er af en race, som hedder Gutefår. Vores sti gik igennem en af indhegningerne med får, og de var ganske godmodige. De kunne finde på at bræge lidt, hvis de kom for langt væk fra hinanden.

Ude på den yderste bakke inden det sidste flade stræk ud til odden mødte vi 4 andre, som var på vej tilbage. Jeg spurgte, om det var turen værd at gå derud. De svarede at man ikke kunne se vandene mødes, ligesom ved Grenen. Det er nok også svært at få vandet fra Aarhus bugt til at støde sammen med vandet fra Kattegat, jeg mener, der er jo ikke tale om de helt store verdenshave. En anden af dem, en lidt korpulent dame, mente nu at Grenen var bedre, for der kunne man køre med ”Sandormen” ud.

Vi fortsatte selvfølgelig helt ud på spidsen af Issehoved, og herfra kunne vi tydeligvis se hhv. Hjelm, Ebeltoft Vig, Slettehage Fyr, Begtrup Vig og Molshoved med de høje klinter nedenfor Isgård. Og selvfølgelig storstaden ovre mod nordvest med den efterhånden dominerende lyse havnefront. Og så ikke at forglemme Mols-færgerne, som susede hurtigt forbi på deres pontoner længst ovre mod Mols.

 

Derefter gik vi ned langs med vestkysten og vi fulgte den stenede strand et godt stykke tid, men til sidst opgav vi dette langsommelige og uvejsomme terræn, og valgte at gå op i bakkerne igen. Vi kom op lige præcis, hvor vores cykler stod parkeret.

Derefter på cyklerne videre ned til området ved Brøndkjær.

Th. Hansen’s gamle ejendom lå i den skønneste stand, og så ud som om intet var hændt siden han døde i 1989. Hans kone, Gitte Jæger, døde dog først i 2012. Hvem der bebor ejendommen i dag vides ikke.

Ved den gamle dam svirrede masser af guldsmede rundt i luften, og mange steder i græs og på stier var der efterladenskaber fra Gute-får. Disse var at se overalt i bakkerne. Det specielle ved disse får er især hornene, som både væddere og får flot bærer rundt på. Nogle af dem så ud til at trænge til en klipning.

 

 

06.09.2016, Mårup Østerstrand

Vi er igen stået op til en strålende dag, og strålerne kommer vel at mærke fra solen.

 

kl. 19:30

Er lige kommet hjem fra dagens cykeltur, som vi startede så sent på dagen som kl. 16:30.

Turen gik ned igennem Mårup Skov og sydpå ud langs med landevejen ad den gode cykelsti, som godt nok er af grus, men en meget fin slags stampet grus. Store flotte birketræer pynter i skovbrynet på begge sider af landevejen.

Vi valgte den første stikvej fra landevejen til Langør, og cyklede dermed de næste par kilometer langs med Nordby Hede. En lyngplantage som dækker et meget stort område lige syd for Mårup Skov. For enden af denne vej langs lyngen, ligger Stauns Fjord. Og her drejede vi så først til venstre mod Langør.

Første stop var den lille kirke, som i anledning af vores besøg begyndte at kime med klokken, så snart vi var indenfor lågen. Klokken var dog ikke at se, og kirken har ikke noget tårn. Men det var tydeligt at høre at lyden kom oppe fra tagområdet. Kiggede man op, kunne man også se et åbentstående tagvindue, og det var her igennem at de flotteste klokketoner strømmede ud i omgivelserne.

Videre hen til Langør lystbådehavn, hvor der var lidt liv af såvel sejlere som enkelte turister. Herfra kan man mod øst se ud på øerne Kyholm, Lindholm, Vejrø og Hatter Rev. Derudover er Besser Rev dominerende med den meget lange tange, som dækker det meste af horisonten. Den særprægede høje bakke ude på revet er med de 13 meter det højeste sted i landskabet, og har det besynderlige navn Hønsepold.

Kyholm har nok den mest spændende historie af øerne derude, idet der tilbage i 1700-tallet har været karantænestation på øen. Når søfolkene kom hjem fra sejlads i det pest- og kolera-hærgede Europa, skulle de først omkring Kyholm for at blive kontrolleret for sygdom.

I 1800-tallet blev øen brugt som forsvarsanlæg i Englands-krigene.

I dag er den vist ubeboet.

 

Kigger man mod vest, altså over mod Stauns Fjord på den anden side af havnen, kan man se flere øer, hvoraf den største hedder Hjortholm.

Jeg talte med en lystfisker, som var ved at pakke sammen på havnen, og han havde kun fanget søgræs, som han udtrykte det…. nå nej, han havde også fanget en enkelt krabbe.

 

Ude af Langør igen valgte vi at køre mod Stauns for at se om vi kunne finde lufthavnen. Vi kom over Kanhave-kanalen, og så skroget af et gammelt vikingeskib, udfærdiget som en attrap, liggende på bunden af kanalen. Kanalen er nu om dage udtørret, og man har Mårup Vig ude mod vest og Stauns Fjord ude mod øst. Der må næsten være tale om Samsø’s smalleste punkt i bredden.

Herfra viste skiltene til Stauns lufthavn, og vi fortsatte et par kilometer, hvorefter vi kom igennem Stauns by, en lille hyggelig flække, hvor de bl.a. solgte friske figner fra en vejbod. Et andet sted stod der et helt Ifö-toilet uden for døren, og formodentlig var det til salg og ikke bare til fri afbenyttelse.

Ude af Stauns by igen, dukkede lufthavnen op i det fjerne, men vi skulle først forbi et par gevaldige løg-marker, hvor løgene lå ovenpå jorden og tørrede i solen. Denne gang var der tale om zittauer-løg, altså almindelig hvide løg. Igen gætter jeg på, at der var millioner af løg. Formodentlig tilhørende Brødrene Kjeldahl, som ejer det meste af grøntsagsproduktionen her på øen, og da de leverer til alle butikker i Dansk Supermarked, skal der selvfølgelig også mange løg til. Denne gang undlod vi dog at tage smags-prøver.

Derefter forbi en større mark med lutter græskar af de flotte store orange slags, altså dem som man ser brugt til Halloween. Om de skal anvendes til denne begivenhed, eller om de bliver syltet, ved jeg ikke.

Efter græskarmarken dukkede endelig lufthavnen op. Vi cyklede straks hen til ”Gate 1” for se, om der skulle være en snarlig afgang ud i den store verden. Vi blev dog noget skuffede, for det viste sig, at vi var de eneste personer på stedet. Lufthavnen var fuldstændig uddød. Dog stod der 2 små privatfly og 3 parkerede cykler, men ellers intet liv.

En rød træbygning var påmalet det prangende navn ”SAMSOE INTL. TERMINAL 1” og der var formodentlig tale om afgangs-/ankomst-hallen.

Vi kiggede ind igennem vinduerne, og indenfor stod der en Morsø brændeovn, 4 krostole og et gammelt spisebord. Ligeledes var rummet møbleret med et enkelt køleskab. I et tilstødende lokale kunne vi igennem vinduet se en gammel stationær pc stå og samle støv…...

Ovre ved ”Gate 2”, igen en rød træbygning, var der påmalet SAMSOE INTL. TERMINAL 2”. Skiltet med gate-nummeret var dog noget udvisket, og formodentlig var denne terminal 2 ikke i brug, idet rummet indeni så ud til at være tomt.

Ja, altså ikke verdens mest travle lufthavn, men den virkede dog meget hyggelig og hjemlig, hvis man kan sige det sådan. Og jeg kan tydeligt forestille mig, at der ikke er den store visitation af passagerne, når der endelig finder en afgang sted. Ikke noget med at skulle aflægge sig det meste af tøj, sko og tasker, lægge tingene på et transportbånd, og derefter gå igennem en scanner.

Og ligeledes ikke de store problemer med at finde ud af lufthavnen, når man ankommer med fly til Stauns.

Jeg glemmer aldrig, da vi fløj til Paris i 2010 og landede i Orly lufthavnen i den sydlige del af byen. For det første havde vi stort besvær med at genfinde vores kufferter på det endeløse rullende transportbånd. Dernæst havde vi nær aldrig fundet ud af terminalen, og selv busser og metro-tog var næsten ophørt med at køre, da vi endelig kom udenfor.

Og ikke nok med det, men da vi endelig fandt metroen, kunne vi ikke finde ud af at trække billetter i billetautomaten, og for at nå den allersidste metro, var vi tvunget til at forcere afspærringen ind til banen ved at kravle nedenunder de massive stål-tremmer, som danner barrieren mod perronen, alt imens folk kiggede underligt på os. Ergo, vi kørte ind til Paris som gratister uden billetter, og slap heldigvis uden videre tiltale.

Den var nok ikke gået idag, hvor Orly lufthavnen formodentlig er fyldt med patruljerende militær og politi.

 

Nej, her i Stauns skal man bare skrå over græsplænen, inden man er ved cykeludlejningen, og så kan man hurtigt komme ind til øens hovedstad, Tranebjerg, 8 kilometer væk. Eller man kan cykle til Mårup Østerstrand, hvis man ikke bryder sig om verdens larm og fortrædeligheder, som hovedstæder ofte er fyldt med.

 

De ca. 8 kilometer retur nordpå til Mårup gjorde vi i et snuptag, idet rygvinden lagde så meget kraft til de nødvendige ressourcer, at vi kunne nøjes med at køre med halv kraft på rugbrødsmotoren.

Dagens etape: 24,7 km.

 

 

07.09.2016, Mårup Østerstrand

Igen et strålende vejr…. men denne gang er der tale om regnstråler. Måske lidt overdrevet med stråler, men i hvert fald støvregner det. Fra den ene yderlighed til den anden, vejrmæssigt. Måske en slapperdag. Det er onsdag i dag og allerede på fredag skal vi afgå herfra, men vi starter vel først rengøring og oprydning i morgen.

Vi mangler stadig en enkelt udflugt til Møgelskår og Ballebjerg, men det når vi nok. Der er ikke så langt derover på den anden side af øen. Skulle vi misse den udflugt, så gør det ikke så meget, for vi har stadig besøget derovre sidste gang i god erindring.

Var i Tranebjerg sidst på eftermiddagen for at købe et par ting.

Inde på Langgade så vi det ældre tyske par, som bor nede i ”Operahuset”. De var selvfølgelig på cykler ! De ser ud til at være en del ældre end os, og regner ikke en cykeltur til Tranebjerg for noget. Der er 34 km. t/r.

A propos ”Operahuset”, som ligger helt nede ved stranden, så har vi døbt det sådan, fordi en operasanger fra Kbhv. har ejet huset. Måske han stadig ejer det. I hvert fald gjorde han det i 2004, da vi lejede huset af ham i en uge.

Og der var hedt i Tranebjerg i eftermiddags, så hedt at man skulle tro, vi var i troperne. Der var dog Ingen sol men altså en forfærdelig varm og fugtig luft.

 

Hov, jeg er lige stødt på en kladde, som jeg fandt i en lille skrivebog, og som jeg noterede den anden dag på en af vores cykelture. Jeg fletter det ind her.

Grøntsagsmarkerne på Samsø kræver næsten et kapitel for sig.

Overalt støder man på grøntsagsmarker med afgrøder i så store mængder, at man må formode, at det meste af det går til ”eksport” til det øvrige Danmark.

Jeg har taget fotografier af store marker med rødløg, zittauerløg, rødkål, rosenkål, persille, rødbeder, knoldselleri, asparges og så selvfølgelig de mange marker med kartofler, som er altdominerende i landskabet.

Jeg glemte forresten at nævne en enkelt mark med vinstokke og en enkelt mark med humle. Sidstnævnte tilhører Nordby Bryghus.

Vi har fået at vide, at Brdr. Kjeldahl i Nordby ejer størstedelen, hvis ikke det hele, af denne grøntsags-produktion, og at dømme efter deres gård, som ligger lige syd for Nordby, er det ganske sandsynligt. Her er der bygget store lagerhaller og formodentlig opbevares en stor del af produktionen her, inden den afskibes til eks. butikkerne i Dansk Supermarked. Lige nu er markerne og vejene fyldt med høstmaskiner, traktorer med store ladvogne og andet underligt materiel.

Dvs. at det er Brødrene Kjeldahl vi skal spørge, om vi kan købe en sæk løg ? Gad vide om de ikke bare henviser os til den nærmeste Netto-butik, hvor deres løg kan købes. Alternativt kan vi købe en af de mange 1-kilos poster, som står i mange af boderne ved landevejen.

Som almindelig parcelhus-have-ejer, hvor der er anlagt ganske få kvadratmeter til urtehave, er det spændende at se den målestok, som man anvender her på øen.

Især persille-marken var fantastisk at skue ud over. Jeg tænker på den 2-meters række, jeg har derhjemme. Den er i en sørgelig forfatning, idet nogle udyr har overtaget planterne, som dermed er blevet helt gule. Således er der ingen persille derhjemme i år. Men her skuede jeg ud over en mark så stor som øjet rakte, med en ren skov af den flotteste persille.

 

 

08.09.2016, Mårup Østerstrand

Verdens flotteste morgen. Solen er i fuld gang med at brænde nattens dug af græsset, og der lyder fuglekvidder rundt i træer og buske.

Kirsten vasker vinduer og jeg filosoferer over, hvorfor hun gør det. Det er muligvis en gammel vane ovre fra den jyske vestkyst, hvor vinduesvask er et evigt job.

Kl. 16:58

Er kommet tilbage fra eftermiddagens strandtur. En noget lettere tur end når vi tager til Grenå strand. Her cyklede vi 2-300 meter, gik 50 meter, og slog os ned i det fineste strandsand. Kirsten var også ude at prøve vandet, og det med så stor succes, at hun knapt var kommet op, førend hun skulle ud igen.

Jeg læste ”Rødt og Sort” af Stendhal. En fransk klassisk forfatter fra 1800-tallet.

 

Så er 1. kapitel i vores efterårsferie ved at være slut. I morgen går turen tilbage til fastlandet, og et nyt kapitel kan begynde. Vi giver det overskriften ”Visit i Nordjylland”.

Vi har for den næste uges tid lejet et sommerhus i Ålbæk, hvor vi også vil medbringe vores cykler.

Vi regner med at kunne gennemføre nogle ligeså gode udflugter, som vi har gjort her på Samsø

Igen besøger vi en egn, som vi har været i mange gange før, og som vi aldrig bliver træt af.

Der er over 250 kilometer derop her fra Samsø, så vi agter at foretage et enkelt pit-stop i verdensbyen Løgten, som jo ligger ganske bekvemt på ruten.

(p.s.: fotos fra Samsø følger senere)