Foråret 2019

Tour de printemps 2019

 

Uddrag af dagbog og fotos fra vores forårstur til Sydfrankrig foråret 2019

 

04.02.2019, Klitmøller

 

Forårets tur er planlagt og bringer os til gammelkendte steder, beliggende i……gæt hvor......?

 

Godt gættet, Sydfrankrig !

 

Konservative som vi efterhånden er blevet på vores gamle dage, vælger vi det sikre, og har derfor udsøgt os et par velkendte adresser.

Nærmere betegnet drejer det sig om et ophold på 3 uger i den lille by Flassan, som ligger for foden af Ventoux bjerget i Vaucluse. Her skal vi bo i en byejendom, som er danskejet. Vi har været der to gange før, men ikke i marts måned, hvor vi forventer at se de mange kirsebærtræer i blomst.

Derefter har vi entreret med en fransk udlejer, som bor i Villefranche sur Mèr.

Han bor i en lejlighed i byen men ejer også et ganske lille bitte hus i byen. Ham har vi korresponderet og talt i telefon med adskillige gange, førend han, for 14 dage siden, indvilligede i, at vi kunne leje hans ganske lille bitte hus på Av. Georges Clemenceau i Villefranche i april måned. At der er tale om et ganske lille bitte hus får vi se senere, men vi har ofte gået forbi huset, og har altid ønsket at kunne leje det.

Turneen er planlagt til opstart torsdag den 7. marts kl. 7 om morgenen, og efter lidt over 7 timers kørsel forventer vi at ankomme til vores første stop, nemlig byen Friedberg, som ligger i nærheden af Frankfurt.

 

 

12.02.2019, Løgten

Vi er så småt startet på træningen til de forhåbentlig mange bjergvandringer, som venter os i det sydlige. Og hvorfor så ikke drage nytte af den nære beliggenhed af vores egne bjerge, nemlig dem ovre på Mols. Godt nok ikke med de samme stigninger som i syd, men alligevel smager det lidt af bjerge.

Vi lagde ud i går med en 8 kilometers tur startende fra Agri Baunehøj, som tårner sig op i landskabet med hele 137 meter over havets overflade. Ja, faktisk kun 10 meter lavere end Himmelbjerget, så der er faktisk ingen grund til at tage til Himmelbjerget, hvis man vil højt op i landskabet.

Her oppefra kunne vi stå og nyde udsigten over hele nationalparken, Helgenæs, Ebeltoft, Hjelm, Kaløvig, Aarhus, Samsø og så videre, altså hele geografien omkring vores hjemegn. Og det er let at pege de enkelte destinationer ud. Der er nemlig placeret en stor markør på en vandret skive midt på baunehøjens stensætning. Denne markør kan drejes rundt og via de anviste navne på skiven, man pege på den præcise beliggenhed af et punkt. Der skal helst være god sigtbarhed, hvis man skal have det hele med.

Fra toppen af baunehøjen gik turen videre ned i de indhegnede marker, hvor adskillige af de vilde heste opholdt sig. Vild og vild er nok så meget sagt, der var i hvert fald ikke megen vildskab over de krikker, vi mødte.

Selvom Mols Bjerge ikke virker så voldsomt store i omkreds, er det alligevel godt at have et af de lokale kort ved hånden, og vi fik faktisk brug for det, da vi begav os videre på fodvejen til Toggerbo. Vi mødte nemlig en ung pige, som spurgte os om vej. Hun var i fuldt vandringsudstyr, lige fra en gedigen rygsæk til et par solide vandrestøvler, og selvfølgelig de rigtige bukser, anorak osv.

Hun manglede desværre bare et godt kort, og selvom hun fremviste et flot generalstabskort med en detaljeret målestok, kunne stierne ikke aflæses derpå. Hun havde endvidere et af de nye kort over Mols Bjerge, et af den slags som ligger i de dertil indrettede standere, men dette var ikke så detaljeret som det ældre kort, vi anvendte.

Hun var startet ovre fra Femmøller op ad den stejle bakke lige overfor efterskolen. Der ligger ”Den Italienske sti”, og derfra var hun så gået videre ad ”Mols Bjerge stien”, men for ikke at skulle returnere ad den samme rute, som hun var kommet, spurgte hun nu os om vej.

Efter at have udpeget hende vejen til Femmøller, forærede vi hende vores kort. Vi har et ekstra eksemplar derhjemme, og vi fik så til gengæld en fortælling om hendes vandreture i Norge og Sverige, hvor hun var meget bekendt med ruterne. Bl.a. fortalte hun om en tur ved Jotunheimen, hvor hun også var faret vild, men heldigvis sammen med en lokalkendt, så det endte uden alvorligheder.

Solen var nu efterhånden forsvundet bag bakkerne(bjergene), og det var blevet køligere, så vi sagde farvel til vores vandrings-pige, hvorefter vi hurtigt fik varmen igen i et raskt tempo.

Jo, det var den første træningstur, men efter planen ikke den sidste. Der er faktisk mange muligheder for forskellige ruter i nationalparken Mols Bjerge, som varmt kan anbefales.

Og så er der kun 22 kilometer fra Løgten til parkeringspladsen ved Agri Baunehøj.

 

.