Madame Ferrio

 

 

Uddrag af dagbogen med ferieminder og fotos fra forskellige år som turist i Europa, primært med Frankrig som destination.

 

 

Madame Ferrio

 

Vi var ankommet til vores lejemål i Villefranche, men kunne ikke finde sengetøjet, som skulle følge med i lejemålet

 

Torsdag, den 20.12.2012, Villefranche sur Mèr

Jeg har lige ringet til Mme Ferrio, men det var en eller anden gammel bedstefar med en svag stemme, som tog røret. Jeg lirede hele den nøje indlærte lektie af, bl.a…..”et il manque 2 taies d’oreillers et 1 housse de couette”, og da jeg endelig var færdig med den lange remse, lød der en masse uforståeligt kaudervælsk i den anden ende af linien, så jeg ikke anede, hvad jeg derefter skulle sige, men pludselig fangede jeg alligevel et par løsrevne sætninger ”Vous rappelez á quatre heures et demie”, så jeg forstod at Madame Ferrio først var hjemme halvfem, og at jeg skulle ringe igen… ”Au revoir !”.

 

Fredag, den 21.12.2012, Villefranche s/Mèr

Så har jeg efterhånden fået tillært mig et par nye franske gloser, som jeg tror vil hænge ved i fremtiden, nemlig dynebetræk(housse de couette) og hovedpudebetræk(taie d’oreiller).

Jeg ringede til Mme Ferrio igen kl. 17 igår og denne gang var det så en gammel bedstemor i røret. Ved nærmere omtanke var det nok hendes moder. Men efter et par sætninger, igen svære at forstå, var Mme Ferrio selv i røret. Nu kunne jeg faktisk opfatte, hvad der blev sagt, selvom hun talte i normal fransk fart, men jeg kunne forstå at hun var helt klar over situatioen med ”La litterie”, og at hun ville komme øjeblikkeligt, selvom jeg tilbød at afhente sengetøjet hos hende. Det forslag viste sig også at være omsonst, for det viste sig at sengetøjet allerede befandt sig i vores lejlighed, i entreen bag den aflåste dør, hvorpå der stod ”Private”.

Et kort øjeblik efter ringede det på døren, og Mme Ferrio viste sig at være en særdeles flink og meget talende kvinde, aldersmæssigt formodentlig sidst i halvtredserne. Vi var i forvejen bekendt med at hun kun talte fransk, men godt for det, så kunne jeg endelig få lov at kvaje mig uden at der blev slået om i engelsk eller tysk. Bl.a. fik jeg, i forbindelse med snak om datoen for vores afrejse, overbevist hende om at ”Jour de l’an” var på en mandag(lundi), lig med den 31. december, og ikke en tirsdag(mardi), som hun hårdnakket påstod. Men først efter at vi nøje havde gransket kalenderen på min Iphone.