Nu vanker der en bøde !

Uddrag af dagbogen med ferieminder og fotos fra forskellige år som turist i Europa, primært med Frankrig som destination.

”Nu vanker der en bøde !”

 

26.08.2010, Bedoin

Dagen i dag med køretur fra Guebwiller til Bedoin endte i en nedtur, bogstavelig talt, på en stejl bakkke ca. 30 km nord for Orange Sud, hvor ”sortie” fra A7 viser ud til Bedoin.

Der var 3 vejbaner og meget hurtig trafik, og på vej ned ad bakken kørte jeg ud i den yderste venstre vognbane for at komme forbi, således at trafikken kunne glide bedst.

Jeg så godt, at jeg derved kom alt for højt op i fart, og speedometernålen nærmede sig hastigt, for første gang overhovedet på denne tur, 180 km/t…………., og pludselig sagde Kirsten, samtidig med at jeg så et lysglimt ude til højre ”Der står politiet !” Jeg vidste med det samme at løbet var kørt ! og ganske rigtigt så jeg kort efter i bakspejlet, en motorcykelbetjent ræse efter os. Han kom op på siden af os og viste tegn til at vi skulle følge efter ham.

Kort efter drejede han ind på en lille ”Aire”, og vi fulgte troligt bagefter. Vi blev vist ind i en tom bås ved siden af en del patruljevogne, og det vrimlede nærmest med betjente på pladsen. Jeg steg ud, og straks konfronterede han mig med loven, efter at have konstateret vores nationalitet: ”I Frankrig må man kun køre 130 km/t på motorveje, og min kollega har fotograferet Dem med 163 km/t !!”

Jeg så jo nok noget bøvet ud og sagde stille ”Oui ?” . Han talte derefter både fransk og engelsk. Så gik vi hen til et af picnic-bordene, og han begyndte straks at regne med en kuglepen på et stykke papir, alt imens han konverserede med flere af sine kolleger. Han trak nogle procenter fra og det endte med at være en overskridelse op til 154 km/t, hvilket skulle koste en bøde på præcis 90 euro, og det lige på stedet.

Han skrev og skrev og skrev på en formular. Pludselig skulle han se mit kørekort, hvorfra han ville aflæse mit navn. Mit fornavn fik han indføjet med kuglepennen som ”Kørekort”, og derefter undrede han sig, og spurgte om, hvad Munk betød og hvad Peter betød. Jeg fik hurtigt, grinende, korrigeret misforståelsen, og han skrev videre, alt imedens han højt råbte ”Mairde….. Shit…..!!!”. Da jeg viste ham hvor bynavnet stod lignede han et stort spørgsmålstegn i hovedet. Han syntes vist ikke at Skødstrup kunne være et bynavn….. Tilsidst skulle jeg skrive under på formularen, og jeg overrakte ham derefter 100 euro, men han beklagede at han ikke kunne give tilbage. Jeg rodede noget mere i min pung, og kunne så alligevel give ham de 90 euro præcis. Fluks gav han en af mine 10 euro-sedler til en anden makker, som ilede tilbage til sit picnic-bord, for straks at overrække den til en anden ”lovovertræder”, som åbenbart også kun havde en 100 euro-seddel, og som dermed nok var endt i den samme bøde-skala som mig.

Det var en ren pengemaskine, de der havde gang i, for lige præcis på den stejle bakke, kørte alle for hurtigt, selv franskmænd. Men jeg kunne da sagtens forestille mig, at fortrinsvis udlændinge skulle bidrage til gildet.