Table d'hôtes

 

Uddrag af dagbogen med ferieminder og fotos fra forskellige år som turist i Europa, primært med Frankrig som destination.

Table d'hôtes à Villard de Touage, Trièves

 

Her et udklip fra år 2011, hvor vi boede privat et par dage i de franske alper hos et værtspar, Fabienne Perret og hendes ven Bruno. Byen hedder Villard de Touage i egnen Trièves, ikke så langt fra Alpe d’Huez. Men om man kan kalde et sted, bestående af 3 – 4 huse, for en by, ved jeg ikke.

Denne form for logi i Frankrig er meget anvendt og hedder ”Table d’hôtes”, og kan på dansk sikkert oversættes til ”Ved værtens bord”.

 

04.09.2011, Villard de Touage, kl. 21:43

Vi er kommet hjem i styrtende regnvejr fra vores aftensmåltid i byen Mens på restaurant L’Alezan, hvor de anvender ”Le Cheval qui rit” som logo, dog ligner hesten her et æsel. Der var ca. 6 km. hjem og K var tydeligvis ultra-nervøs, til trods for at vi kørte på indersiden af vejbanen op ad bjerget, men det var også meget usigtbart i regnen, og på et tidspunkt kørte vi sågar oppe i skyerne. Vidste man ikke bedre skulle man tro at man allerede var kommet i himlen og nu fór rundt på små skyer.

Men skyerne forsvandt, og vi var igen tilbage i den virkelige verden. Tilsidst nåede vi, til K’s store forbavselse, vores destination ”Les Agnelles”, og hun var bogstavelig talt som faldet ned fra skyerne igen. Men OK, hun havde også fået en Chartreuse i is-desserten, og det kunne hun nok ikke tåle. Til trods for at den stammer fra vores navne-brødre, Munkene, i Chartreuse, som ligger ikke så langt herfra, men dog på den anden(nordlige) side af Grenoble.

Dengang Chartreuse munkene virkelig huserede her tilbage i tiden, kørte de normalt nok heller ikke i BMW 320d ned fra bjerget, men sad på æselryg, og kunne derfor sagtens bære en Chartreuse-rus uden at det anfægtede øvrigheden, hvorimod vi ville være blevet holdt tilbage øjeblikkeligt, hvis vel at mærke øvrigheden havde været tilstede i det rette øjeblik.

Men hvilken gendarm gider også stå i øsende fransk regnvejr for at tilbageholde et par kørende danske turister i Chartreuse-rus. Ihvertfald ikke gendarmer i Trièves-regionen.

Ud over Chartreusen, som var så grøn som grøn kan være, var der også vanilleis i K’s bæger. Og vi sagde ja til kaffe, og K sagde nej til Cognac.

Vi sagde begge ja til forretten med 2 forskellige salater, K’s med skinke og min med Chevrettes, gedeost pakket ind i en kuvert, men uden frimærke på. Og vi sagde ja til ret nr. 2, nemlig Saumon aux lidt af hvert + tilbehør. Og vi sagde ja til fromages diversées på en tallerken, og det var bare godt !

Vi kom af med 51,30 euro + 4 i drikkepenge, men jeg fik ingen regning, og det kan jeg godt unde de ihærdige flinke mennesker på sådan et udsted.

 

Der skete desværre det, at K fik smag for likøren Chartreuse, og det blev hendes skæbne !

 

Vi har hilst på Fabienne Perret og hendes ven Bruno, da vi kom hjem fra udflugten til La Mure, og også deres hund, som fik lov til at gå ind fra det våde element udenfor og derefter drøne rundt på alle de fine gulve uden at skifte til hjemmesko, som vi andre er tvunget til. Ja, igen, her i Frankrig er det tit bedre at være fæ end folk !

Og skulle man aldrig kunne drive det videre i dette besynderlige land, så gør det derfor ikke så meget, at man ”går i hundene”, hvilket ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at man dermed får dårlige kår at leve under.

 

Lige nu står det ned i stråler udenfor, men det er da hyggeligt at ligge på sengen og skrive i denne bog, og anden støj er der overhovedet ikke helt herude forbi Lars T…….’s marker. Måske han hedder noget andet på fransk. I hvert fald er dette sted, hvad støj angår, det diametralt modsatte af stedet i Heidelberg, hvor man blev vækket hver gang en bil eller en sporvogn kørte forbi nede på Dossenheimer Landstraße.

Her har vi i nu ca. 1½ døgn ikke hørt andet end nogle bænkebidere, som sidder og gnaver i de gamle trækonstruktioner fra 1823, med risiko for sammenstyrtning, men mon ikke de holder til det i vores resterende halvandet døgn her i værelset.

 

Aftenen med Fabienne og Bruno, fra 19:30 – 22:00, var ganske hyggelig og aldrig har jeg snakket så meget fransk. Det er som om at det allerede nu på 3. dagen i landet er lettere med sproget, og det er virkelig et fremskridt, selvom aftenen med belgierne endnu sidder i mig.

Bruno arbejdede på et Pharmacie, normalt kun 4 dage om ugen, men om sommeren 5 dage + lørdag formiddag p.g.a. de mange turister.

Der er aldrig ulykker med elastikspring i området, men derimod altid dødsulykker med de mange Parachutes-flyvere.

Oste fra chèvre og vache med hård sort skorpe(den slags skorpe hedder ”croute”).

Superbe, magnifique, dertil hvid Macon Villages og rød Côtes Lyonnais.

Den første flaske hvidvin, Pouilly Fuissé, som hun åbnede, smed hun væk efter at have duftet til proppen. Ærgerligt, men så fandt hun en ligeså spændende, nemlig en hvid Macon Villages.

Og Bruno’s Genepi-likør fra alpe-planter, som han selv samlede i juni og hældte på 45% alkohol i 3-liters Jeroboam flasker. Vi fik lov at smage det allersidste i flasken, som var fra sidste års produktion.

Vi fik saucisson + pommes de terre + grøn salat i hvidløgsdressing + noget hvid creme-fraiche sovs til kartoflerne.

- Dressing hedder ”sauce de Salade” på fransk.

- Derefter fik vi de nævnte oste, og derefter kage.

- Og vi sad og talte med dem under hele måltidet i de 2½ time, som et sådant fransk måltid åbenbart skal vare.

- Der er 10 indbyggere i Villard de Touage !

- ”Pas des étrangers ici, ils sont à Lyon !”

- Lyon har 300.000 habitants(à la ville), men med omegnen(banlieu) ca. 500.000.

- Der er mange portugisere og italienere i Frankrig, tilbage fra krigens tid, og f.eks. naboen til Fabienne og Bruno, er portugiser i 2. generation, ”mais Francais !”, som Bruno sagde.

- Bruno’s hund hedder ”DRINKS”

- Fabienne har læst om NOMA og René Redzepi i nogle franske mad-magasiner, og drømmer om en tur til Kbhv.

- I Frankrig pensioneres man normalt som 62-årig, men hvis man har studeret længe som ung, er det normalt 65 år eller mere. Og altså meget forskelligt, ligesom i DK.

- Den 19. september tager de på 3 ugers ferie i Porto Vecchio på Corsica, og Denise passer så biksen.

- Egentlig bor Fabienne og Bruno slet ikke sammen, han bor ca. 13 km. fra ”Les Agnelles”.