Dagbog, start og udrejse

Dagbog, start og udrejse

Klitmøller, den 29.11.2016

To måneder i Sydfrankrig.

15. december 2016 – 15. februar 2017.

Så er det besluttet, og selvom beslutningsprocessen har været lang, så er det nu definitivt afgjort, at vi

drager af sted for 32. gang til landet med det blå-hvid-røde flag, vel at mærke med farverne i 3 lodrette striber….. da det ellers ville kunne forveksles med det hollandske flag, hvor de 3 striber ligger vandret.

Denne gang vælger vi de koldeste vintermåneder, men på de breddegrader betyder det ikke så meget for vi nordboere, da vinteren dernede som regel er ganske mild.

Destinationerne er denne gang et par gammelkendte. Vi satser på det sikre og vælger derfor steder, som vi kender, og som vi har besøgt adskillige gange før.

Det drejer sig nærmere betegnet først om 4 uger i den lille by Flassan(300 indbyggere), som ligger ved foden af Mt. Ventoux, ca. 50 kilometer øst for Avignon. Og derefter yderligere 4 uger i smørhullet Villefranche sur Mèr, som ligger 5 kilometer øst for Nice.

Begge steder har vi lejet hus/lejlighed af danskere, som er så heldige at være ejere af ejendom disse steder.

Denne gang tilbringer vi altså jul og nytår i Flassan, plus et par uger mere af januar.

De sidste 4 uger af turen, som samtidig er de koldeste uger, iflg. de meteorologiske statistikker, har vi derfor helt overlagt valgt at tilbringe ved Middelhavet, da statistikken samtidig siger, at der er det mildeste vejr tilstede.

Vi har denne gang ikke på forhånd de helt store planer om spændende ekspeditioner ud i områderne, men mon ikke vi alligevel drager på et par udflugter.

Og dermed vil dagbogen denne gang måske blive en ”tynd” omgang, men pyt… skulle den blive for kedelig, kan læseren jo bare ty til de utroligt spændende afsnit fra tidligere ferieberetninger.

Afgang fra Løgten: 15. december 2016.

 

P.s.: Jeg endte godt nok sidste feriefortælling med en ide ”Frankrig rundt i 80 dage”, men det bliver denne gang ikke til noget. Det må vi stadig have til gode, og Frankrig i 60 dage er selvfølgelig heller ikke at foragte.

 

”Vi ses !”... eller som man siger på fransk ”À bientôt”.

 

15.12.2016, Hotel Neuhöfer am Südpark, Bad Nauheim

Dagens etape 830 km. er gennemført i tidsrummet fra kl. 07:30 til kl. 16:30.

Trafikken så nem som aldrig før og ligeledes et godt vejr trafikalt set.

Så få vejarbejder undervejs at det var et særsyn, og så nem en tur igennem Hamburg, at vi næsten ikke nåede at registrere turen under Elben. Det lød pludselig fra Kirsten: ”Gud, er vi allerede oppe igen ?”

 

Inden vi nåede bygrænsen til Bad Nauheim, som ligger knap 30 km. nord for Frankfurt, blev vi overhalet af en ambulance, ”Johanniter” stod der på siden af vognen. Og inden vi var nået helt ind til byen, havde vi set adskillige af disse ambulancer. Vi måtte holde ind til siden en enkelt gang, da en vogn kom med udrykning. Disse ambulancer havde retning såvel ind i byen som ud af byen.

Inde i byen erfarede vi hurtigt årsagen til alle disse ambulancer.

Der er tale om en rigtig tysk kurby. Den består næsten udelukkende af lægeklinikker, helse-klinikker, rehabiliterings-klinikker, diakonisse-stiftelser, sanatorier og selvfølgelig almindelige sygehuse.

Og der foregår formodentlig en evig trafik af patienter mellem storbyen Frankfurt og Bad Nauheim.

Her kunne man da være sikker på hurtig hjælp, hvis der skulle tilstøde een noget.

 

Udover alle disse klinikker er der også et par hoteller, og vi har valgt Hotel Neuhöfer am Südpark, som ligger Lutherstrasse nr. 13.

Hotellet, som har navn efter ejeren, er et godt sted for en overnatning. En stor gammel villa, som er indrettet med 15 værelser til udlejning.

 

Helt bevidst har vi valgt Bad Nauheim til en enkelt overnatning, ikke på grund af det med helse-klinikkerne, men på grund af byens øvrige historie.

Sagen er nemlig den, at Elvis Presley boede i denne by tilbage i tiden fra oktober 1958 til marts 1960. Han var udsendt som værnepligtig til de amerikanske baser i Tyskland, og gjorde tjeneste på kasernen i byen Friedberg, som ligger lige syd for Bad Nauheim. Først boede han på Hotel, Grünewald her i byen, men blev smidt ud efter en kort tid på grund af for mange forstyrrende elementer i hotellets orden. Bl.a. var der de mange fans, som konstant stod udenfor hotellet for at få et glimt af idolet, og derudover var der en del støj fra slænget, som Elvis altid bragte med sig. Han blev derfor bedt om at finde et andet logi.

Han lejede så en privat villa i Goethestrasse nr. 14, hvor han kunne tilbringe det meste af fritiden, men mon ikke hans fans fulgte med i hælene på ham også her. Det siges at han stillede op til autografskrivning hver aften kl. 18, når han var kommet hjem fra kasernen.

Nå, det var lidt historie om den evige Elvis og et lille sidespring i ferie-fortællingen.

Byen afholder hvert år en Elvis-festival med stor deltagelse fra mange Elvis-fans.

 

”Gammelfar”, alias Klaus Neuhöfer, tog pænt imod os, da vi ankom. Han er en rigtig rar gammel tysker. Lidt svær at bedømme aldersmæssigt, hvilket har sin forklaring i den triste skæbne, som vendte om på hans liv for 6 år siden. Han blev kørt ned af en bil lige udenfor huset og brækkede alle sine knogler, som han sagde det: ”Alle die Knochen waren gebrochen !”

Han har været igennem mange operationer og må hele tiden sidde ned, medens han snakker med os. Han kan kun stå op korte øjeblikke ad gangen.

Det er hans søn, Dirk Neuhöfer som har overtaget hotellet efter forældrene.

I foyeren hænger der en stor fotostat af Elvis på den ene væg.

Klaus Neuhöfer fortalte stolt om de mange andre berømtheder, som havde besøgt Bad Nauheim i tidens løb. Han nævnte bl.a. Roosevelt, Bismarck og en zar fra Rusland. Alle besøgte de byen på grund af dens ry som kursted. Jeg tror dog ikke at Elvis’ besøg skyldtes interesse for et kurophold.

Og nu har byen så besøg af os, men om det bliver bemærket i historiebøgerne er nok tvivlsomt.

 

Kl. 22:18

Restauranten ”El Sol” var et godt besøg, og den blev os anbefalet af Klaus Neuhöfer.

De lavede hurtigt et lille bord til os, da vi arriverede kl. 19:30 og måtte konstatere at alt var optaget. Vi havde med vilje ikke bestilt bord, da der trods alt var tale om en torsdag aften, og vi forventede ikke så mange i byen, men der tog vi helt fejl.

En fantastisk kvik betjening af de morsomme italienske tjenere og af chefen selv og hans kone.

En af tjenerne, jeg tror nu han var spanioler, lignede grangiveligt tjeneren Manuel fra ”Halløj på badehotellet”,

De lavede sjov med gæsterne hele tiden, samtidig med at de, som sagt, var hurtige til betjeningen.

2 x Gemischtes Tapas, 1 gl. vino frizzante og 1 Bier + 0,5 l. rote Montepulciano, Kaffee und Grappa for 62 euro. Og så spurgte chefen derudover, om vi ville have en Grappa på husets regning, da vi havde betalt. Men dette afslog vi dog af naturlige grunde. Vi skulle jo også gerne kunne finde tilbage til hotellet. Det var ganske enkelt uhørt billigt for et så godt måltid.

Gemischtes Tapas bestod af et fad med lutter delikatesser, stegte ansjoser, blæksprutter, rejer, krabbekød, auberginer, aioli, forskellige salater og meget andet. Det hele i tysk målestok hvad mængder angår. Jeg spiste op, medens K til sidst måtte give op.

Et fantastisk sted med en forrygende omsætning. Adskillige af bordene blev ”omsat” flere gange i de par timer, som vi sad der.

Da vi var kommet udenfor, stødte vi på ”vores” tjener, som holdt rygepause. Vi gav ham nogle ekstra drikkepenge og sagde farvel og tak.

En lille spadseretur rundt i det nære byområde bagefter gav os en ide til yderligere research af denne dejlige tyske by en anden gang, hvor vi så gerne skulle have mere tid.

Stille og roligt kunne vi gå rundt og kigge på små forretningsvinduer i den julepyntede by, inden vi vendte tilbage til hotellet.

 

Tusinder af små farvede runde lyspletter cirkulerer rundt udenpå vores vindue i værelset. De kommer fra nogle moderne ”stråle-kanoner”, som udspyr disse lyspletter i et roterende output.

Kanonerne står nedenfor i hotellets have og ”bombarderer” hele siden af huset ud mod haven, hvor der også står adskillige pyntede juletræer og anden juleudsmykning.

Dette lysshow vækker åbenbart opsigt i nabolaget, og adskillige spadserende stopper op for at beundre showet.

Virkelig en smart julebelysning, som nok ville kunne dupere derhjemme, hvis den blev sat op i haven til ”beskydning” af huset. Men alligevel måske lidt for moderne efter vores smag.

 

16.12.2016, Hotel le Bourgogne, Cuiseaux

580 km. var dagens etape, og vi endte i den lille by Cuiseaux i Jura bjergene i regionen Franche-Comté.

Nærmere betegnet midtvejs mellem Lons-le-Saunier og Bourg-en-Bresse. Ca. 10 kilometer øst for motorvejen A39, hvis dette da ellers kan være nogen til hjælp med den geografiske bestemmelse af dette sted.

Vi kom først af sted fra Bad Nauheim efter kl. 10:00, og det lykkedes os kun at finde Goethestrasse nr. 14, inden vi kørte videre ud af byen. Altså det hus, som Elvis havde boet i for snart 57 år siden.

Men dette hus var ikke specielt interessant i forhold til de andre huse i gaden. Og da der ikke var meget tid at gøre med, opgav vi yderligere research omkring Elvis. Bl.a. har de en statue stående af ham et sted i byen.

Vi fandt heller ikke statuen i byen Friedberg, som vi kørte igennem på vores vej ud på motorvejen A5.

Friedberg og Bad Nauheim kæmper åbenbart en kamp om at være den mest berømte by m.h.t. historien om Elvis i Tyskland, og igen talte vi om et besøg i disse byer en anden gang, hvor vi har mere tid.

På disse udrejse-dage har vi hele tiden klokken hængende over hovedet, idet vi helst skal nå frem til vores næste bestemmelsessted, inden det bliver mørkt. Det er lettere at orientere sig på vejene i de lyse timer, både med hensyn til sikkerhed i trafikken og selve det at finde vej.

Så vi opgav at søge yderligere historiske Elvis-steder, og pyt, det har vi forhåbentlig til gode til en anden gang.

 

Vi kørte ind i Frankrig ved grænseovergangen nær Mulhouse og ankom til Cuiseaux kl. 16:30. Det var stadig helt lyst, da vi ankom, og det er først ved at mørkne her ved halv seks-tiden. Altså har vi efterhånden fået foræret næsten et par yderligere lyse timer af dagen i forhold til derhjemme i DK, hvor det efterhånden var ved at blive mørkt allerede klokken halvfire.

 

17.12.2016, Hotel le Bourgogne, Cuiseaux

Overnatning, aftensmad og morgenmad: 155 Euro.

En ordinær aftensmad ”Menu du Terroir” + vin + kaffe + avec, serveret af en flink dreng.

Vi bor lige nedenfor en del af Jura-bjergkæden. Jeg glæder mig til at nå frem til Flassan i dag. Det gør ligesom det hele lidt lettere at få ”fast bopæl”, og vil formodentlig give mere ro på. Disse ”hotel-dage” og ”køre-dage” er noget anstrengende. ”At rejse er at leve”, som H.C.And skrev, men det kan også være anstrengende at leve, og dermed kan sætningen jo opfattes på flere måder.

Vi har overnattet i værelse nr. 23. Et udmærket værelse, men der er ingen dør ind til toilettet !!! ja, døren til toilettet mangler, og det ser ud til, at der aldrig har været nogen. Den må være sparet væk. Godt at toiletterne ikke ligger ude på gangen.

Og kaffekanden, som blev sat på bordet i morges, var uden låg !!! Om låget også er sparet væk, ved jeg ikke. Men, ok, det er også kun et 2-stjernet hotel, og altså ikke Hotel Hilton.

Vi gik ud for at betale i baren, hvor madame havde travlt med at servicere en halv snes mænd, som sad mageligt ved bardisken. Det er også lørdag i dag, og de starter tidligt på baren hernede. Til gengæld er der så heller ikke åbent så længe om aftenen. Normalt skal der være ro omkring kl. 22.

Der var desværre ikke ”Vin jaune” på vinkortet i aftes men kun ”Vin du Jura”, så det må vi have til gode til en anden gang, vi kommer her omkring.

 

 

 

 

 

Retur til top