Tour de septembre 2018

Tour de septembre 2018

 

Uddrag af dagbog og fotos fra vores tur til Sydfrankrig september 2018

 

Dagbog

26.08.2018, Haus Schatzgarten, Wolf, Traben-Trarbach

Klokken er nu 20:14, og vi ankom præcis klokken 19.

Vi blev modtaget af Carmen Michels, som viste os rundt i huset. Nederste etage er indrettet til spiseafdeling til brug for først og fremmest morgenmad. Endvidere en lejlighed, opholdsrum, havestue og et stor område med store udendørs sofaer og stole.

Derefter gik vi op på 1. etage, hvor hun og hendes mand, Christof, bor. Videre op på 2. etage, hvor vores lejlighed er placeret, og derudover også nogle værelser til udlejning.

Nå, men vores lejlighed er med entré, køkken, stue, soveværelse, badeværelse, altså hele svineriet og selvfølgelig en dejlig altan/terrasse med en flot udsigt ud over floden og de stejle vinbjerge på den anden side af floden.

Nede i husets have er alt beplantet med vinstokke, på nær et opholdssted, som er overdækket med teltdug, og hvor man kan sidde om dagen eller om aftenen og hygge sig.

På vej ned af trappen igen mødte vi Christof, Carmens mand, og han var ligeså flink og rar at tale med. De unge mennesker er vel nok i 30’erne.

De var meget forundrede over, at vi havde kørt så lang en tur herned i dag, og Carmen spurgte et par gange, om vi ikke også havde sejlet. Altså hun mente, at man da måtte sejle et stykke for at komme fra Danmark til Tyskland. Altså har hun opfattelsen af, at Danmark må ligge i Norge eller Sverige. Jeg sagde endda til hende, at vi ikke kom fra Kopenhagen, men hun forstod det ikke.

 

Det blev godt nok også til en lang køretur på 950 kilometer. Den var egentlig budgetteret til ca. 930 km., men på grund af vejarbejde her ved Mosel-floden, gik der lidt flere kilometer til turen.

Men af en søndag at være, gled det hele nogenlunde. Det meget vejarbejde er efterhånden normalt, og man vænner sig til det, uanset hvor man kører i Tyskland.

At tage hjemmefra DK kl. 07:00 på en søndag er en god ide, for dermed er man ude på den anden side af Elb-tunnelen ved halv-elleve tiden, og tyskerne er knapt nok kommet ud af dynerne endnu. Ligeledes E45 igennem Jylland var den rene svir på det tidspunkt, og selvfølgelig kun fordi det var søndag, og de fleste danskere sad ved morgenbordet, hvis de overhovedet var stået op. Havde det være en hverdag, havde det været en helt anderledes situation.

Men 950 kilometer er en lang distance for en mand i min alder, og nu er jeg ved at være groggy. Vi har også åbnet en flaske Moselvin af husets egen produktion, og den smager så godt, at det måske er medvirkende til min groggy tilstand.

 

27.08.2018, Haus Schatzgarten, Wolf, Traben-Trarbach

Vi startede med Frühstück nede i spisestuen og det var da hyggeligt at hilse på alle de andre til morgenmaden. Alle værelser må være optaget.

Vi har besluttet at nøjes med 3 stk Brötchen de næste 3 dage, da vi selv har morgenmad med. De bliver hængt i en pose på vores dørhåndtag fra kl. 8 om morgenen.

Vi talte med Carmen adskillige gange, og hun fortalte bl.a. at Christof, hendes mand, havde jobbet her som en nebengeschäft. Han har fuldtidsarbejde som offset-trykket i en by, Wittlich, 20 kilometer herfra. Samtidig har han 2 vinmarker ude i området udover den med de 200 vinstokke omme i baghaven. Som et lille kuriosum i snakken fortalte hun, at 1 vinstok generelt giver et udbytte på 1 flaske vin.

Formiddagen I Edeka og Aldi i Traben-Trarbach, og eftermiddagen med lejede cykler til Kindel og Lösnisch, et par småbyer som ligger 4 kilometer herfra.

Virkelig et helt anderledes landskab at cykle igennem end det sammenlignelige ”Canal du Midi” nede i Sydfrankrig, hvor vi ofte har cyklet langs et vandløb. Her ved Mosel er der meget mere variation i landskabet, og på denne årstid vrimler det med frodighed. Valnøddetræer i massevis, dog ikke med modne frugter endnu, æbletræer, pæretræer, blommer, mirabeller, hyldebær, kvæder. Og alle disse herligheder finder man på jordstykket mellem cykelstien og floden, i hvert fald på ruten imellem Wolf og Lösnich.

 

 

28.08.2018, Wolf

Dagens udflugt foretog vi først på cykel til Bernkastel-Kues, en tur på 20 km, hvor vi cyklede op langs floden med retning mod Trier. Hjemturen foregik til flods med båden Theodor Heuss.

I Bernkastel var der mange turister, men da vi gik over broen til Kues, fandt vi et lille listigt sted, hvor 2 glas Mosel-Riesling bragte velbehag, inden vi skyndsomst måtte fortrække, da færgens afgangstid var nært forestående.

På tilbagevejen for at hente cyklerne, gik K i forvejen, og det så langt som flere hundrede meter forbi det sted, hvor vi havde placeret cyklerne. Jeg løb hastigt efter hende, og fik hende på rette spor igen, så det endte med, at vi var de sidste af de mere end 200 passagerer, som gik ombord på færgen. Det betød så, at alle gode siddepladser var optaget.

Det lød som om, det var lutter tyskere på båden, og de fleste så nu lidt trætte ud.

I starten fortrød vi de 32 euro, som færgeturen kostede, men alligevel var det dog en oplevelse at se Mosel landskabet fra søsiden.

Link: Bådtur på Mosel.

 

 

29.08.2018, Wolf

Igen 3 Brötchen hængende i en lille pose på det udvendige dørhåndtag her til morgen.

Vi cyklede ind til Traben-Trarbach i dag for at spise frokost på Hotel Bellevue.

Vi bestilte bare et par simple retter, nemlig en tallerken med salat til hver. Men det var så flot og så lækkert, at det får anmeldelsen formidabel. K fik en ”Neptun” med fiskestykker og jeg fik en ”Bellevue” med Putenstreifen.

Og hotellet i jugendstil var helt specielt. Selv ude på toiletterne følte man sig hensat til en anden verden.

Inden vi startede de 5 kilometers hjemtur på cykel, var det begyndt at regne, men vi blev da kun halvvåde, inden vi nåede hjem til Haus Schatzgarten.

Vi talte med Carmen, inden vi tog af sted til Traben-Trarbach, og hun fortalte igen en del om livet her. Hun arbejder hele tiden, og lige nu er alle værelser stadig fuldt besat. Hun har også 3 mindre børn at passe ind imellem, 10, 7 og 4 år, når disse skal bringes/hentes i skole og børnehave.

Udlejningen her ”Im Luxgraben nr. 7” må gå ganske godt, for på grunden ved siden af er de ved at opføre en ny stor villa. Det er til deres private brug, og de kan dermed leje alt ud her i huset.

 

Vi har efterhånden tilbagelagt en del kilometer på de 2 gode og solide damecykler. Efter min mening de hidtil bedste cykler, vi har kørt på.

 

Klokken er ved at være 18:00, og jeg sidder ude på den store altan i det dejligste vejr. Regnen blev heldigvis aldrig til noget videre, og der er godt lunt herude. Jeg har udsigt over til den anden side af floden, og her er de stejle skråninger næste fuldt besat af tusindvis af vinstokke. Kun helt oppe, nær ved toppen, er landskabet åbenbart ikke egnet til dyrkning af vin, for her er der almindelig natur at se. Nåletræer, buske, græs osv. Deroppe ligger der også et flot kapel, som kan ses milevidt omkring. Vi troede egentlig, at det var en kirke, men den tro har Carmen fået ændret på.

På denne side af floden ligger en campingplads, vel kun 100 meter fra vores hus, og denne plads er tydeligvis kun belagt med campingvogne. På mange andre pladser er det fortrinsvis autocampere, som dominerer. Der er utroligt mange autocampere til stede. Fortrinsvis tyskere og hollændere.

Jeg bliver lige afbrudt af lyden fra en forbisejlende båd på floden. Det bemærkelsesværdige ved den er, at den er indrettet med lejligheder eller værelser. Den ser ud til at være hjemmehørende i Schweiz, og vi har set flere af dem de sidste par dage. Også langtursbåde fra Holland har vi set. Det er åbenbart muligt at foretage længere ferierejser til søs fra disse lande, og selvfølgelig kommer de først og fremmest sejlende på Rhinen, inden de så foretager en afstikker op ad Mosel floden.

Vi ser ingen private både her på floden. Det er sikkert ikke tilladt, og det ville nok også give en del uroligheder for turistbådene og især fragtbådene, som der også er mange af.

Planen i morgen er at cykle over til Kröv, en lille flække 5 kilometer henne ad floden på den modsatte flodbred. Her synes K, at kirken ser så flot og romantisk ud, at hun gerne vil studere den nærmere.

Vi skal aflevere de 2 cykler inden klokken 18 i morgen, ja, tiden her ved floden er ved at være til ende, og vi ager videre fredag formiddag, hvor vi så gerne skulle nå til Tournus inden aften.

Vi har entreret med Hotel Terminus, som er noget ældre hotel, men vi har valgt det, fordi den gamle DR-journalist Jørgen E. Petersen har berømmet hotellet i sin bog, ”117 gode steder i Frankrig”, som vi har vi stående hjemme på reolen.

 

 

30.08.2018, Wolf

Det har været en forfærdelig nat med kun ganske lidt søvn. På et tidspunkt var vi på myggejagt, men måtte opgive, og lade de små uhyrer udsuge alt vores blod, for vi skulle jo gerne have lidt søvn. Men min søvn udeblev.

Nå, men alligevel tog vi på cykelturen til Kröv, men jeg nåede aldrig op i de helt store omdrejninger, og K lå konstant i førerfeltet iklædt den skrigende gule førertrøje.

Kröv var nu ikke noget særligt udover den Edeka butik, som K fik øje på. Og så glemte hun minsandten at se til kirken, som egentlig var formålet med turen. Jeg sagde ikke noget, da vi kørte forbi, for jeg ville helst skyndsomst hjem.

Vi var henne for at aflevere cyklerne ved 17-tiden. Vi fik at vide, at en helt ny model af den vi kørte på(Bergamont), kostede 699 euro, altså over 5.000 kr.

Aftensmaden på den gamle færgekro ”Brasserie zur altem Fähre”, som ligger 150 meter herfra, droppede vi til fordel for det pund svinekød, som K købte for 5 euro i Edeka. Det forvandlede hun i en forrygende fart, da vi kom hjem, så det blev ganske spiseligt sammen med ris og tomatsalat iblandet røde peberfrugter. Det sidste glas af Rivaneren blev også konsumeret.

Jeg har lavet en rute til Tournus, som viser en køretur på 519 km. i morgen. Det er også mere end rigeligt, og jeg håber på nem trafik.

Vi har sagt farvel til Christof i aften, da han er taget på arbejde i morgen tidlig, inden vi kører.

 

 

31.08.2018, Tournus, Hotel Terminus

4 timer forsinket i ankomsten til hotellet. Vi var planlagt til at komme kl. 15:30, men den blev 19:30.

Først og fremmest en alvorlig ulykke på A31, ca. 50 km. nord for Dijon, hvor det hele gik i stå, og vi måtte vente i total stillestående kø i lidt over halvanden time.

Nå, men tiden i køen gik med at snakke med nogle af vores med-lidende trafikanter. Først gik jeg hen til franskmanden foran os for at spørge, om han vidste noget om sagen. Han havde selvfølgelig orienteringen i orden, og vidste at der var tale om en brændende lastbil(camion brulèe), og at radioen talte om en times ekstra tid i køen.

Senere talte jeg med en fransk dame i bilen, som holdt i inderbanen ved siden af os, og hun kunne umiddelbart ikke bidrage med noget. Men da vi havde stået og snakket et stykke tid, hørte vi pludselig en høj stemme i radioen, og det var selvfølgelig en opdatering om situationen. De sagde denne gang ikke noget om forventet tid, inden trafikken ville køre igen. Hun var på vej over til la Rochelle for at besøge sin datter og 3 børnebørn. Hun kom fra Nancy, og vidste nu ikke, om hun kunne nå derover i dag, eller om hun måtte have en overnatning.

På et tidspunkt kom en mand hen til os. Han var kommet fra en bil længere bagude i køen, men han havde lagt mærke til vores danske bil. Han var nordmand, så det blev til en længere snak på såvel nordisk, fransk og engelsk, idet den franske dame også gerne ville tale engelsk.

Nordmanden var på vej til Alicante og skulle overnatte i Beaune i aften.

Jeg bemærkede, at det var dog en lang køretur fra Oslo til Alicante, men det affejede han med, at han normalt kørte 2000 km., når han skulle besøge sin mor, som boede oppe allernordligst i Norge.

Endelig kunne vi se, at bilerne langt fremme i køen begyndte at sætte i gang, og vi afbrød samtalen, sagde farvel og ønskede hinanden god tur.

Da vi til sidst kom forbi ulykkesstedet viste det sig at være en transportvogn med ladet fyldt med personbiler. Førerhuset på lastbilen og de første 4 personbiler på ladet var totalt udbrændt. Andre 4 biler på ladet så ud til at være sluppet billigere.

Resten af vejen til Tournus foregik i så langsomt tempo, at vi ligeså godt kunne have valgt den almindelige landevej frem for betalings-motorvejen.

 

 

01.09.2018, Tournus, Hotel Terminus

Klokken er 8:15…… åh’ sikken’ nat !.... det er både første og sidste gang, vi frekventerer dette før så berømmede hotel. Jeg har måske kun sovet en time. Ude på badeværelset larmede en eller anden underlig udluftningsanordning i loftet, og det med en så høj lyd, at selv ikke mine ørepropper kunne udelukke den. Det bliver i hvert fald noteret nede i receptionen, når vi rejser, men det hjælper jo ikke på min manglende søvn.

Heldigvis skal vi ikke køre mere end 340 km. i dag, så det går vel.

 

I aftes spiste vi så nede i restauranten, og vi sad indendørs, da der var for koldt udenfor.

Men der var heller ikke helt styr på logistikken i den bix. Der var flere ting, som ikke gik efter bogen, og K faldt først nogenlunde til ro, da forretten blev serveret efter en times ventetid.

Det mest interessante ved dette måltid var måske, at vi kom i snak med parret ved siden af vores bord. Et par belgiere, som var på vej ned til en strand ved Leucate for at dyrke ”planche á voile” på stranden. Dernede er stranden med så hård en belægning, at man kan dyrke surf på hjul. Der tager de normalt ned 2 gange om året. Men de har også kun 900 km at køre hjemmefra.

De havde også siddet i køen i går eftermiddags, og vel at mærke så langt fremme, at de kunne se ildebranden i lastbilen, men de vidste ikke noget om chaufførens skæbne.

De havde medbragt en lille hund i restauranten, og det var selvfølgelig den, der bragte os i snak. K fik lov at fodre den med nogle kødstykker, og dermed slap hun selvfølgelig ikke af med den igen..

Bagefter gik vi en tur ned til Saone floden, som ligger 200 meter længere nede i byen. Der var aldeles stille og vi mødte kun enkelte andre aftenvandrere. Klokken var halv-elleve, og de går tidligt til ro i en by af denne størrelse..

Kirstens morgenmads-ritual omkring buffeten på et tilfældigt hotel i Frankrig, det kan der skrives en hel bog om, og når jeg får tid nok, vil jeg begynde på den.

 

Kl. 22:16, Bedoin

Vi kom her til byens største campingplads ved 17:30-tiden, men havde da også nået at frekventere såvel bager Ravel som lørdagsmarkedet i Bedoin. Og endda også Shoppi, som nu om dage hedder Carrefour Contact.

En forfærdelig køredag, som heldigvis kun beregnes som en halv dag, idet vi først kom fra Tournus ved 12:30-tiden. Men de ca. 340 kilometer tog altså det meste af 5 timer, og det uden en eneste pause ”Reger Verkehr”, som gps’en meldte gang på gang. Altså tæt trafik. 3 hele vognbaner fyldt med biler til bristepunktet duer selvfølgelig heller ikke. Vi kunne kun køre en ganske kort strækning på 2 – 3 kilometer ad gangen med 80 km i timen, inden det hele så stoppede op og foregik i sneglefart, og derefter forfra igen.

26,5 grader udenfor og delte meninger om indstilling af klima-anlægget gjorde det heller ikke nemmere, at være indelukket i kabinen i 5 timer.

 

02.09.2018, Bedoin

Der står en fyr lige udenfor vores soveværelsesvindue og ser truende ud ……., sådan som den hælder over mod vores vindue med de lange grene fyldt med lange spidse nåle. Vores soveværelse ligger på 1. sal, og vi har udsigt lige ud til denne fyr. Men den giver heldigvis en god skygge midt på dagen, når solen er værst nede på terrassen.

 

 

På et tidspunkt midt på natten vågnede jeg, og syntes at noget var helt galt…. jeg hostede ikke ! Jeg lå og funderede over det i et kvarters tid, og jeg hostede stadig ikke. Jeg faldt i søvn igen og vågnede så brat op igen med en kraftig hoste.

 

Kl. 11:45

Jeg ligger på chaiselonguen ude på træterrassen foran Maisonnette du Vallat nr. 104 og slænger mig på et stort badehåndklæde. Ved siden af mig ligger enkelte ting såsom en iPhone med tilhørende høretelefoner i en lang ledning, en bog ”Colline” af Jean Giono, en pakke uundværlige lommeletter, et par solbriller, og så en fluesmækker, som indtil nu har gjort det af med en halv snes møg-irriterende fluer i alle størrelser.

I campingvognen lige nedenfor vores maisonnette bor et engelsk par. Manden har tydeligvis fødselsdag i dag. Det erfarede jeg først og fremmest, da der pludselig stod 4 andre personer dernede og sang ”Happy birthday to you….”. Inden da havde han siddet og talt i telefon med hjemlandet, og det så højt, at alle i omegnen sagtens kunne følge med. Jeg tog mine ørepropper i og slap dermed for at blive yderligere generelt irriteret på englændere. ”Ils sont fous ces Anglais !” som gode gamle Obelix udtrykte det. Og han havde evig ret.

Senere kom en yngre mand også for at ønske tillykke. Han fortalte stolt, at han havde været oppe på bjerget i går, altså på cykel, og stod nu og badede sig stolt i englænderens beundring. Det fremgik ikke af samtalen, om han var nået helt op på toppen, eller også var det fordi, jeg ikke havde fået ørepropperne helt ud endnu, at jeg ikke fik essensen af Svendsen.

Kl. 16:30, La Piscine

Stadig lige flot her. Dette område er og forbliver centrum på vores campingplads.

Vi ligger oppe på øverste terrasse på øst-siden af poolen, midt i solen, i vel nok 27-28 grader. Vandet er 20. Der er næsten fyldt, men dog enkelte ledige chaiselonguer. Disse er forsynet med en smart solskærm foroven, så det er muligt at lave skygge for ansigtet, hvis man ønsker det. Skulle man ønske sig helskygge, er dette også muligt, idet der er adskillige pladser i skygge for oliventræer og andre træer.

Jeg har forsøgt at måle poolen op, og er kommet frem til at det drejer sig om 1000 m2 godt og vel, men det er svært, for den har på den ene side et knæk, så der ikke er tale om et rektangel. Og så bliver det svært for en geometri-amatør som mig

 

 

03.09.2018, Bedoin

Igen som at komme hjem, når vi går rundt på det store marked om mandagen i Bedoin. De samme handlende i de samme boder. (her skal lige indføjes for læserens forståelse, at der er tale om vores 9. besøg i denne by, første gang i 2004). Og som sædvanlig aflægger vi vores kyllingemand og hans pige vores første besøg, således at vi er sikre på en kylling. Denne gang en Poulet rôti til 8,50 euro + pommes de terre + sauce.

Derefter en kjole til K, gaver til de små derhjemme, grøntsager, ingen cd’er med Coco Briaval(meget svært iflg. ekspedienten), Shoppi(som altså nok engang nu hedder Carrefour Contact), forbi vores stamcafé ”Le Relais du Ventoux” uden at sætte os, men derimod en is til K i den nye Ravel-isbutik. Og så glemte jeg helt, at vores allerførste besøg var hos Ravels gamle butik for som sædvanlig at møde tomme hylder og det til trods, en lang kø af mennesker. Vi fik det aller-aller-sidste Multi Cereales, som derfor var et ganske lille overbagt, nærmest næsten sort, brød. Er man nu én gang en fan af bager Ravels brød, tager man, hvad der er at få, og betaler, hvad det koster. Nå, vi er vel heldigere en anden dag.

 

På vejen ned ad Chemin Saint Jean til markedet gik vi selvfølgelig forbi både børnehaven og skolen.

Ved skolen stod en stor flok forældre for at afhente deres små poder hjem til siesta, eller også, hvilket i dag nok er mere korrekt, at afhente deres poder efter første skoledag efter sommerferien.

På tilbagevejen til bilen, stod en stor flok fædre og/eller mødre for at afhente deres småbørn i l’Ecole Maternelle, altså børnehaven.

 

Hjemme igen i lejren konstaterer vi nu, at kyllingen ikke har fået den helt store grill-tur, og derfor må en tur igennem en pande-stegning, da der ikke findes en ovn i vores Maisonnette. Vi skulle jo nødig pådrage os en coli-sygdom her oveni vores kroniske forkølelse.

Vi har også medbragt en Aperol aperitif fra Shoppi, undskyld Carrefour, og glæder os til at smage den i aften. Hernede er den også meget opreklameret, og vi er som alle andre svage forbrugere hoppet på limpinden. Og det har så kostet os 17 euro yderligere på markedsdagen, men så har vi da også krieget os en hel liter af det såvel sødlige som rødlige stads. Mon ikke det kan holde måneden ud ?

Kl. 20:02

Kom først tilbage fra poolen kl. halv-otte, men vi gik til gengæld også først derned kl. 17:30. Ja, en noget sen svømmetur, men i dag lykkedes det mig at gennemføre 4 baners længde, skiftevis på maven og på ryggen, altså 200 meter. Men konditionen er ikke, som den var engang.

 

 

04.09.2018, Bedoin

Vi sidder og skriver ved terrassebordet. K skriver til Anne Adams på dansk, og jeg oversætter til tysk.

Klokken er blevet 14:13, og vi er ikke kommet videre end til terrassebordet endnu. Meningen var ellers at jeg skulle hente et brød nede i byen, men sådan gik det ikke. Der er meget varmt i dag, vel 29 grader og stadig fuld sol. Planen er nu, at vi begge tager til byen til fods, for så at poste brevet til Anne og købe brød.

 

 

05.09.2018, Bedoin

Sol i går, sol i dag, sol i morgen, det er akkurat som sommeren derhjemme, anno 2018, med 30 grader varme og stillestående luft.

Her på terrassen sidder jeg ved teaktræsbordet og forsøger at skrive i halvskygge, men det er næsten umuligt at se de små bogstaver på skærmen på grund af refleksioner og afspejlinger fra sollyset. Jeg må gå indenfor og sidde ved bordet der, hvis det skal være optimalt. Godt at jeg kan blindskrift, og så bliver det spændende at læse korrektur på materialet senere.

I aftes var der igen underholdning nede ved Mas’en. Det var et kopiband med Francis Cabrel numre, men K, som havde undersøgt sagen, fik det til at blive til noget med Jacques Brel, hvilket er en noget anden genre, så jeg havde hele tiden negligeret affæren.

Men pludselig hørte jeg et nummer op igennem træerne nede fra underholdningspladsen, og jeg sagde til K, ”Hør, det lyder som Francis Cabrel ?”….. ”Jamen, jeg har jo sagt mange gange, at det er det, der spilles dernede i aften !”

Nå, vi ilede skyndsomst ned til pladsen foran le Mas, hvor hele godtfolket allerede havde indfundet sig, og vi fik et par gode ståpladser. Eminent underholdning, og jeg er virkelig glad for, at vi kom derned. Dygtige musikere og en dygtig sanger. En bedre kvalitet, end vi er vant til her.

 

 

07.09.2018, Bedoin

Her til morgen er der fuld sol igen, og der meldes om 30 grader.

Kl. 22:16

Dagen gik med en gåtur i det kendte område omkring Flassan, hvor vi tilbragte en hel måned tilbage i julen 2016. Vi lagde ud med at besøge Ruchofruit, hvor K spenderede det meste af en million på indkøb af syltetøj ? Nå, men hende om det. Vi gik derefter omkring Impasse Guibert og Rue de la Bossière. Dernæst forbi ”slottet” og ud forbi cerise markerne og vinmarkerne, inden vi drejede op ad bakken forbi ”vores slot i Provence”, hvor der p.t. bor en eller anden subsistensløs, idet vi observerede en gammel madras inde i den forladte ruin.

Vi sluttede, som sædvanligt, dagen af nede ved poolen. Klokken var blevet 17:30, inden vi nåede derned, og det viser sig også at være det bedste for os, idet vi så kan nøjes med et par korte timer sol sidst på dagen. Altså ingen fare for solskoldninger.

 

 

08.09.2018, Bedoin

I løbet af formiddagen fik jeg færdiggjort ”Cykeltur langs Mosel”, og fik den udgivet på Utube. En noget kedelig video, ikke på grund af hovedpersonen, men mest på grund af fotografen.

Vi besluttede at spise til aften på l’Escapade nede i Bedoin.

Ankommet til spisestedet, hvor vi ikke have bestilt bord, blev vi afvist med ”tout complet !”.

Ærgerligt, men jeg havde ikke været alvorlig nok med hensyn til at bestille bord på det gode madsted. Til gengæld bestilte vi så bord til i morgen aften, søndag, kl. 19:30.

30 grader i dag. 31 i morgen og 32 på mandag og tirsdag. pyh….., på onsdag rejser vi !

 

 

09.09.2018, Bedoin

Vi spiste til aften på l’Escapade nede i Bedoin til aften. Vi havde bestilt bord til kl. 19:30, og vi trillede bilen ned ad bjerget og parkerede den på den sædvanlige p-plads, som vi normalt anvender på markedsdage.

Menuen bestod af ….. Echines de Porc au chirolles, og Gigot d’agneau.

Forretten var blæksprutter i aioli med kartoffelstykker, og desserten var creme brulee og mi-figues et mi-raisins…….Slut-prut og 90 euro fattigere. Undskyld, at jeg ikke har oversat hele menuen til dansk, men det kan jeg gøre en anden gang.

Vi lod bilen stå, da vi var færdige med måltidet, for ingen af os følte os værdige til at køre indenfor lovens rammer, så vi gik de 2 km. op til lejren, og anvendte de 2 medbragte lommelygter til at vise os vej.

Oppe i lejren var søndags-underholdningen slet ikke færdig endnu, så vi købte et par glas af husets vin og kunne dermed, med god samvittighed, deltage i de sidste par numre af ”Little Sister”, som var aftenens underholdning. En ung pige på kontrabas og en ældre mand på guitar, en sjov men munter konstellation.

 

 

10.09.2018, Bedoin

Mandag og dermed den traditionelle markedsdag i Bedoin.

Jeg havde planlagt at optage dagligdagen på et marked i Provence, og selvfølgelig skulle mandags-markedet i Bedoin være modellen for denne optagelse. Men mit kamera viste sig at være noget rystende, når jeg sådan gik rundt blandt folk for at optage med en slags skjult kamera . Jeg vil dog senere prøve, om der ikke er noget dueligt materiale iblandt de mange optagelser.

Med hensyn til markedet gjorde jeg et kup i samarbejde med K. Hun gjorde det store forarbejde, og jeg købte 3 flotte skjorter til 30 euro i alt, altså 10 euro pr. skjorte.

Derudover ½ poulet fermier, som vi så brugte en del af eftermiddagen på at tilberede derhjemme sammen med tomater og meget andet.

Vi tilbragte den sene eftermiddag fra kl. 18 – 19:30 nede ved poolen, og det blev vi selvfølgelig ikke solbrændte af, men det var helt overlagt,

I morgen er det pakkedag, og forstå det hvem der kan, men vi forstår ikke, at der pludselig er gået så mange dage siden den 1 september, da vi ankom.

 

Vi nåede aldrig ud på de store opdagelsesrejser med Bedoin som udgangspunkt,…. næh, vi nåede som regel kun ned til poolen eller ned til markedet i byen, og dog også en enkelt aften med restaurant-besøg dernede. Og så et enkelt besøg i Flassan.

Men det skal så siges i den forbindelse, at vi har nået alt det andet før i tiden, og vi har haft rigeligt med udflugter i denne omegn af Mt. Ventoux.

 

Nu drager vi, på onsdag, videre mod ”La Mèr”, altså Middelhavet, og melodien, som Charles Threnet blev nok så berømt for, komponerede han i 1946.

 

 

11.09.2018, Bedoin

En kendt dato fra den nyere tids alvorlige del af historieskrivningen.

Pakke-pakke-pakke, nu igen… jeg synes lige, vi er kommet, men har alligevel været her i 10 – 11 dage. I morgen går det videre på vores færden, og vi skal bare køre et par hundrede kilometer, inden vi er ved Serignan Plage, som er vores næste ophold, og hvor vi har lejet et stationært telt med tilhørende 2 cykler samt 1 stk hængekøje.

 

 

12.09.2018, Serignan Plage(Camping le Serignan Plage)

Vi ankom kl. 17:00.

Vejen fra Bedoin førte os over Avignon, Arles, Beaucaire-Tarascon, Aigues-Mortes, Frontignan, Agde, og Marseillan for lige at nævne de største bynavne nede i La Camargue, altså Rhone-deltaet, som er et helt egenartet område i Sydfrankrig.

 

Vi kiggede længe efter de lyserøde flamingoer, som man normalt kun finder her, men vi så aldrig nogen. Tilbage i 1988 så vi adskillige af dem, og kunne sågar fotografere dem, men de er måske for længst fortrængt af civilisationen i mellemtiden.

Vi havde egentlig planlagt at gøre et ophold i Meze, ligesom sidste gang vi tog vest om E’tang du Thau”, men K opdagede pludselig, at vi kørte forbi den berømte østersby Bouzigues, og vi nåede heldigvis at ændre kurs ude i den vestlige del af byen(á l’ouest).

 

Vi fandt en parkeringsplads ude i den anden ende af byen, efter at have forceret flere hundrede optagne pladser.

Henne på ”Chez la Tchépe” fandt vi et ledigt bord til 2 personer, og kunne knibe os ind på 2 smalle pladser, hvor vi så kunne overskue menukortet, som viste os alt godt fra havet.

9 østers til hver og derudover nogle snegle, muslinger, rejer og noget andet underligt, som vi ikke kunne navnene på. Men det smagte alt sammen udmærket, og vi sad 50 meter fra vandkanten og havde en god udsigt ud over E’tang du Thau med byen Sète i baggrunden.

 

Og her til aften har vi endnu ingen mèn i maven af dette svinkeærinde i Bouzigues.

Dog hørte der også en hel flaske ”Picpoul de Pinet” med til vores ret, og vi måtte så dandere rundt i byen i et par timer, inden vi fandt os i tilrådelig form til at sidde bag et bilrat igen. Her i Frankrig lægger politiet nemlig ikke fingrene imellem, hvis de opdager nogen form for slingrekørsel, og de er ofte på vågeblus ude omkring byerne.

Men, ok, et par timer og et par kopper kaffe, hvoraf den ene var en ”double express”, virkede efter hensigten, og vi vovede os ud i trafikken igen.

Men det skal så også siges, at vi lod det meste af en halv flaske(sådan cirka… bop-bop, men det var selvfølgelig svært…) stå tilbage på bordet, da vi forlod det.

 

Ca. 70 kilometer senere nåede vi endelig vores bestemmelsessted, nemlig Serignan Plage.

Vi stoppede lige op på landevejen for at forsyne os med noget olivenolie og noget muskatvin, som er berømt her. Og dermed er vi klar til de næste19 dage her på grænsen til Pyrenæerne. Ja, der er ikke ret langt ned til den spanske grænse, ca. 140 kilometer.

 

 

13.09.2018, Serignan Plage

Vi forsøgte først at være på stranden i formiddags, men der var alt for megen blæst, og vi blev nødt til at trække os tilbage til lejren, hvor der efterhånden havde lagt sig et lag fint støv overalt.

I løbet af dagen blev alt tørret af flere gange, og vi bor åbenbart midt i en mindre sandstorm.

 

Vi købte fisk, Merlan = hviling, en torske-lignende art, henne i fiske-forretningen, hvor spanioleren stadig står og laver Paella udenfor i den kæmpestore pande… og denne Merlan var utrolig god til aften.

 

I morgen vover vi os ind til Serignan for at snuse til markedet, og i hvert fald for at købe et par vinglas af glas. I teltets køkkengrej er der kun plastickrus. Og derudover for at købe et par andre ting, som mangler i det lille køkken i det primitive telt.

Og måske vi besøger den gamle oliven-producteur, som vi mødte den første dag oppe ved landevejen, og som vi købte en hel liter olie af. Han bor privat oppe syd for Beziers, og kunne være interessant at besøge. Hans olivenolie var noget af det nærmeste på den gode kvalitet, som vi kender fra vores oliven-pige ovre i Villefranche på den anden side af den franske del af Middelhavet.

 

 

14.09.2018, Serignan Plage

I TN04, som er navnet på vores telt, er der varmt, på stranden er der varmt, overalt er der varmt. Selv her i skyggen i stolen på træterrassen er der varmt. Man gider næsten ikke at bevæge sig

Samtidig med, at der er varmt, er der en forfærdelig blæst. Sand og støv overalt.

Nedenfor vores træterrasse er der rent sand, nåh.. ren og ren… nej det er helt brunt, og der er nok tale om noget meget fint jordagtigt støv. Jeg kan tørre borde, stole osv. af flere gange om dagen, og kluden bliver brun hver gang.

Mr. Bean er stadig købmand på pladsen.

 

 

15.09.2018, Serignan Plage

En cykeltur til Villeneuve viste sig at være længere end vi oprindelig huskede den. Ca. 22 km. frem og tilbage. Vi fandt også andre veje igennem vinmarkerne ad de mange mere eller mindre asfalterede cykelstier, som samtidig er til brug for vinbøndenes maskiner.

Vi nåede Canal du Midi nede ved Portiragnes og kørte derefter mod vest for via Cers at nå Villeneuve, ca 4 – 5 km. længere oppe ad kanalen. I Villeneuve var der i dag den samme byfest, som vi oplevede for 3 år siden, men vi var så sent på den, at vi var nødt til af finde vejen tilbage i en fart for at nå hjem, inden det blev mørkt.

Sjovt at cykle langs Orb floden igen, hvor de havde lavet nye omdrejninger på cykelstien, der hvor floden tidligere havde ædt så meget af skrænterne, at cykelstien var forsvundet.

 

 

16.09.2018, Serignan Plage

Det er varmt stadigvæk, men vinden har heldigvis lagt sig.

Om eftermiddagen læste vi begge bøger. K en digital en af slagsen, og jeg en gammeldags bog af Frank Jæger, ”Kapellanen og andre fortællinger”, som varmt kan anbefales til mine efterkommere.

Allersidst på eftermiddagen gik vi en tur langs stranden mod Valras, men nåede ikke helt hen til Orb floden. Der er vel 3 kilometer derhen, men det var blevet for sent, og inden vi vendte om, var solen ved at være væk. Vi var hjemme igen ved 20-tiden.

I bare fødder langs stranden er dejligt. Vi gik forbi adskillige lystfiskere, og så endda et par fiskere fange dorader. Vi talte med en, som havde fanget 2 fisk siden klokken 7 om morgenen, altså havde han stået der i 12 timer godt og vel

 

Jeg hentede en pizza oppe ved de 2 piger på ”Les Oliviers”. Det skulle være ”Chèvre et miel”. Yvonne, som den ene hedder, sagde ”Dix minutes !”, og ganske rigtigt, da jeg kom for at hente den efter 10 minutter, var den helt færdig. Altså taget lige fra fryseren og sat i ovnen. Ikke det helt store kulinariske måltid, og så måtte vi betale 12 euro for skidtet.

Nej, så er det nok bedre at købe ½ eller et helt kilo paella af spanioleren, som troligt står på sin plads foran den enorme pande omme i gyden med forretninger. Han starter panden op ved middagstid, og har så udsolgt i løbet af aftenen. Jeg tror panden har en dimension på lige præcis 1 diameter, hvis man kan sige sådan, men nu har jeg i hvert fald sagt det sådan.

Bæltemanden, som jeg købte et fint læderbælte af for 3 år siden, er ikke dukket op endnu, og det er dermed tvivlsomt, om han overhovedet kommer.

 

 

17.09.2018, Serighan Plage

Overskyet til morgen, men solen skulle arrivere over middag, altså nogenlunde samme vejrlig som i går.

Kl. 21:03

Vi var på en lang cykeltur i dag, og har faktisk ikke bedrevet andet. Turen gik til Serignan by igennem vinmarkerne, men det var så dårlig en rute, både kilometermæssigt som vej-mæssigt, at vi droppede den på tilbageturen, og i stedet for fulgte landevejen.

Oppe i Serignan by satte vi os på en bænk midt på byens torv under platanernes endnu tætte løv og drøftede, hvad vi så skulle gøre. Vi havde tænkt på byen Vendres, som ligger et stykke syd for Serignan, men havde ikke helt styr på ruten.

Fra Vendres ville vi så køre langs et vådområde ned mod Valras Plage, for om muligt at få øje på nogle flamingoer.

Vi fandt ikke den rigtige vej ud af Serignan, men endte ude i et forstadsområde mod syd, hvor vi kørte hid og did(ps: vi kørte med K som stifinder).

Til sidst måtte vi spørge os for udenfor en villa, hvor manden var ved at klippe hæk. ”Est-ce-que c’est la route à Vendres ?”, spurgte jeg lidt forsigtigt, men udtalt højt og tydelig på mit bedste fransk.

Umiddelbart lignede han et stort spørgsmålstegn, som om han overhovedet ikke forstod mit spørgsmål…. ”Ahhhh.. oui…. ”, og så så begyndte han at kalde på konen, som åbenbart stod inde i haven eller inde huset ”Mimi, Mimi, et par cyklister spørger om vej til ???”.

Lidt efter kom Mimi ud, og hun var venligheden selv, ligesom manden, men problemet for manden var bare, at han overhovedet ikke havde forstået mit spørgsmål.

Mimi forstod dog umiddelbart spørgsmålet, og svarede ”Ohhhhh, Vendressss, med tydeligt udtalt s sidst i bynavnet. Og så fik vi en rute fortalt af dem begge, talende i munden på hinanden, men vi forstod dog helheden.

 

Efter at vi er kommet hjem, har jeg nærmere gransket situationen og især den sproglige del, og han må uden videre have opfattet mit spørgsmål som ”Er det denne vej, der er til salg ?”, hvilket på fransk hedder noget som ”Est-ce-que c’est la route à vendre ?”.

 

Selvfølgelig blev han forvirret, og han undskyldte også til sidst, da vi sagde farvel og tak, at han ikke først havde forstået mit spørgsmål.

Jeg tror, at han og konen stadig griner langt af mit spørgsmål, men at en by, som hedder Vendres, skal udtales helt anderledes end jeg har lært i min børnelærdom, er heller ikke let, selvom jeg ved, at franske bynavne er noget af det sværeste.

 

OK, dette indslag i beretningen fra en cykeltur rundt om Serignan er nok blevet til et lidt for stort indslag i undervisningen i fransk, men for en fransk-kyndig, vil det nok give anledning til et smil på læben.

 

Og det minder mig om en episode fra min tidligere fransk-undervisning på HF-niveau tilbage for mange år siden:

En ung mand kom ind på posthuset og spurgte den kvindelige ekspedient: ”Vous avez un Cuvert ?”, i den tro, at han spurgte damen, om hun havde en kuvert, som han skulle bruge til en brev-forsendelse….. men-men-men.. her bliver vi nødt til at gå virkelig i dybden med det franske sprog, for i virkeligheden så vil en franskmand oversætte sætningen ”Vous avez un Cuvert ?” til at lyde som ”Vous avez un cul vert”, hvilket altså betyder(undskyld ordlyden): ”Har De en grøn røv ?”

Bop-bop….. den var nok ikke så stueren, og ifølge fortællingen fik den unge danske mand også et par lussinger af den kvindelige ekspedient !

For god ordens skyld, skal det lige pointeres, hvis andre danskere skulle dumpe ned i en lignende situation på et fransk posthus, at en kuvert på fransk hedder ”Une enveloppe”, og altså skulle sætningen havde heddet ”Vous avez une enveloppe ?”.

 

Nogle vil måske synes, at ovennævnte lille fortælling er en smule vovet, men pyt….., nåh....., man må for resten heller ikke sige ordet ”pyt” på fransk, for det er et aldeles uartigt ord…. ja, det betyder ganske enkelt ”luder”, og på fransk hedder det ”putain”, men siges i slang blot som ”put”, hvilket altså udtales fuldstændig ligesom ”pyt” på dansk……. nej, det franske sprog er så svært, at man bør helt og aldeles holde sig fra det, medmindre man har kendt til det i mange år. Man kan komme så gruelig galt af sted.

 

Nå, men vi droppede vores videre færd mod Vendres, lige inden vi nåede til byskiltet, og besluttede at vende om, for vi var efterhånden kommet lidt for langt hjemmefra, hvis der nu skulle ske en punktering. Ja, jeg ville nødigt gå 16 kilometer hjem igen.

Tilbage i Serignan satte vi os på en cafe midt i byen, ”Café Ludo”, Hvor vi så kunne rekreere os en stund, inden vi fortsatte hjemturen de sidste 5 kilometer ned mod Serignan Plage.

 

18.09.2018, Serignan Plage

Igen lidt for sent op, men vi nåede alligevel ind på markedspladsen i Villeneuve, altså på cykel, 10,2 km. inden vi kunne sætte os på en bænk på byens torv, hvorfra vi kunne overskue markedspladsen. Vi fik skyndsomst indkøbt de sidste tomater, peberfrugter og andet, inden jeg så gik over for at købe et brød hos bageren.

Da jeg havde valgt baguetten ud(multi-cereales), og havde betalt, gik jeg selvfølgelig den lige vej ud ad døren, men i haserne fulgte bagerkonen for lynhurtigt at låse døren bag mig, så snart jeg var ude. Jeg var lige ved at få en hæl i klemme. Ergo siesta, og dermed lukket de næste 3-4 timer.

Til aften har vi købt Paella henne ved spanioleren. Normalt står han selv og kreerer maden på den store pande, men i aften stod hans kone og varetog det vigtige job, alt imedens han selv stod ovre på den anden side, ved bagerbutikken, og diskuterede med nogle af de andre handlende.

Kirsten gik tur på stranden, medens jeg klargjorde salat og andet til aftensmaden, og da hun returnerede, hældte hun hele paella-menageriet på panden, således at det kunne blive varmet, det var nemlig totalt koldt, da vi kom hjem med det. Ergo, er det ikke en paella fra i dag, men en han har frosset eller kølet ned fra i går !

 

 

19.09.2018, Serignan Plage

Tiden går og klokken slår, dog kan man vist ikke bruge den gamle vending mere. Nutidens ur slår ikke noget som helst. Ja, man kan overhovedet ikke høre det, medmindre man sætter det til at vække én eller til at ringe, hvis man skal koge et æg eller nå et tog… ja, godt nok ikke et tog fra Løgten, men så et andet tog da.

Nej, Bedstemors gamle Bornholmerur i stuen derhjemme i Vester Hassing er en saga blot, men alligevel glemmer jeg aldrig den forunderlige lyd af tingel-tangel-værket, som slog eet slag hver halve time og ligeledes det rette antal slag hver hele time. Og så havde hun endda også et væghængt monstrum af slagsen inde i soveværelset.

Ja, selv på Rs. Hougårdsvej nr. 13, 1. sal til højre i Kristrup, hvor jeg tilbragte mine barndomsår, slog det gode gamle Junghans klokkeværk sine timelige(måske et lidt søgt ord ?) slag, når de var berettigede. Klokkeværket skulle bare trækkes op en gang om ugen, hvilket job normalt var tiltroet familiens patriark, altså min fader, og søndag formiddag var der normalt afsat et lille minut til dette ritual.

 

Nå, det var et lille tilbageblik i tiden, men her er stadig fuld sol, og det til trods for, at meteorologerne har truet med sorte skyer og regndråber på forudsigelserne.

Meteorologerne her i Midi-området er ikke så troværdige, som det kunne ønskes.

Klokken er 19:22 og vi har tilbragt det meste af eftermiddagen nede ved stranden. 30 grader som sædvanligt og en brise, som gør det nogenlunde udholdeligt at være her.

Sidst på eftermiddagen cyklede jeg en tur hen til Lily Passage, der hvor man kan komme med en lille båd over Orb floden til Valras Plage, men den er desværre stoppet for sæsonen. Alt imedens sørgede K for indkøb og aftensmad.

Jeg plukkede en buket lilla blomster langs Orb floden, og den står nu og pryder vores aftenbord. Jeg må finde ud af navnet på blomsterne senere, evt. ved at spørge de gode folk i receptionen.

I morgen meldes igen om 30 grader, og vi må efterhånden notere, at succesen er i land, hvad vejret angår, hvis man altså synes at 30 grader kan være et mål for succes. Inderst inde, synes jeg nok, at det er en anelse for varmt.

 

20.09.2018, Serigan Plage

30 grader igen i dag. Det er efterhånden ved at blive noget anstrengende med den varme. Kun den tidlige formiddag er til at holde ud. Så snart klokken er over 10, ligger en del af vores telt i sol, og så bliver det for alvor varmt.

I den anden ende af dagen, skal klokken være omkring 19:30, førend vi kan trække vejret ved teltet igen.

K er gået i Balneo, og jeg sidder og skriver. Jeg synes ikke, at jeg orker en dag ved stranden igen.

 

Klokken er 21:37, og jeg er blevet færdig med opvasken, efter at vi har konsumeret det meste af en hel kylling ovre fra slagteren. Afhentet kl.. 18:40, og derefter dissekeret og tilberedt derhjemme med tilhørende tomatsalat, rød peber, løg, hvidløg, osv.

Kyllingen kostede 17 euro, og så var den da også betalt.

 

I morgen tror jeg, at vi må udvide horisonten for at opnå nye oplevelser.

Det er for anstrengende at følge strandlivet, så vi må drage ud i de 31 grader, som der meldes om i morgen, og så må vi se om der er noget at opleve derude til trods for varmen.

 

De franske naboer har haft andre på besøg i aften, men der har været en utrolig ro over selskabet, kun ovre fra La Grangette har der lydt den sædvanlige uro fra selskabet, hvoraf en enkelt dame dominerer med sine voldsomme anfald af grine-lyde.

 

 

21.09.2018, Serignan Plage

31 grader i dag.

Vi påtænker en cykeltur til enten Béziers eller Portiragnes. Problemet er bare, at der er lidt for varmt til at cykle.

Kl. 22:23

Cykelturen blev ikke til noget. Der var alt for varmt til den slags udskejelser, og vi sad helt flade oppe ved teltet, efter at vi havde frekventeret swimmingpoolen lige over middag.

Vi kunne aftale nok så mange cykelruter og andre gøremål, men når det kom til stykket, var det så at sige umuligt at komme udenfor en dør, så varmt som det var.

Vi må vente på bedre tider, før vi kan komme på udflugter, såvel i bil som på cykel.

I morgen har vi dog en plan, selvom de igen melder om 31 grader Vi agter at tage på en tur til Béziers for at besøge den verdensberømte(i hvert fald i Frankrig) pizza-bager Jpetto. Vi ville have besøgt ham for 3 år siden, da vi var her sidst, men da havde han lige fået en eller anden guldmedalje for sine pizzaer, og der var ingen pladser at få i hans restaurant.

Nu får vi at se, hvad der sker.

 

 

22.09.2018, Serignan Plage

31 grader igen igen….

Men i dag skal vi ud at cykle, og turen går til Béziers uanset antal varmegrader.

 

Klokken er 21:57, og vi er kommet hjem fra cykelturen for adskillige timer siden.

I alt 35,8 kilometer og det var også mere end rigeligt i den varme.

Vi endte inde i Béziers bymidte ved banegården, lige overfor Jpeto og hans ”Dolce Vita”. Pizzeriaet ligger i al sin ydmyghed og meget beskedent lige overfor banegården. Ja, vi blev faktisk noget overraskede over beliggenheden, og ligeledes tilgængeligheden, da vi nu ankom på cykel. Det var et ganske lille uanseeligt sted, og vi havde besvær med at stå med vores 2 cykler udenfor på fortovet.

Vi havde dog ingen planer om at frekventere stedet, hvilket heller ikke var muligt på grund af tidspunktet, men vi ville kun foretage en rekognocering.

Så vi fortrak over til en cykelparkering ved banegården, og derefter gik vi over til en sandwich-bar på vejen overfor. Her så vi os nødsaget til at gå ind for at få slukket tørsten i Cola og sulten i sandwich. Ja, vi var både tørstige og sultne, og vi spiste og drak det hele i en total varme-rus. Vi var efterhånden noget eksalterede i den forfærdelige varme. At gå op i Centre-ville kunne vi slet ikke drømme om, selvom den kun lå 500 meter længere oppe i bygaderne.

Nej, vi returnerede ad den samme cykelsti, som vi var kommet ad langs Canal du Midi, og efter et lille ophold i på bytorvet i Villeneuve, fortsatte vi udover vinmarkerne de sidste 10 kilometer til Serignan Plages.

Da vi endelig nåede teltet, lignede vi bare 2 små sveddråber, hvis det er til at forestille sig, hvordan sådan nogle ser ud på et par cykler.

Tunsalat til aften og en træt omgang ben !

 

Og så lige en poetisk slutning på dagen, når det nu skal være:

Vinen var 12, vandet var 20, luften var 31, pastis’en var 45 og pigen var 67 !!!............ nåh, jeg glemte lige, at dagens cykeltur var 35, men ellers er det hele nævnt i kronologisk rækkefølge.

 

 

23.09.2018, Serignan Plage

I dag har varmen forhåbentlig kulmineret. Hele ugen har der været omkring de 30 grader, men i dag stod den på 33. Derefter skulle den falde til 28 i morgen, forhåbentlig gætter meteorologerne denne gang rigtigt, for i dag har det været komplet umuligt at lave noget som helst fornuftigt.

Og det helt store problem er, at nætterne desværre er noget nær værre end dagene. 20 – 25 grader er normalen, og i et telt er det ikke let at sove i den varme.

Jeg drømmer mig ind i mellem tilbage til det gode gamle danske klima, som forhåbentlig stadig findes derhjemme.

 

Disse varmegrader til trods fik vi, i dag, alligevel gennemført en indkøbstur op til Serignan by

Jeg havde, på forhånd, været ovre på parkeringspladsen i går for at gøre bilruderne rene for støv efter at bilen nu har stået stille i 9 dage.

Vi tilbragte halvanden times tid i det store Carrefour supermarkeds kølige interiør. Halvanden time, som gjorde, at vi næsten glemte alvorlighederne udenfor i den rigtige verden. Men ikke så snart var vi udenfor den store indgangsportal igen, da vi vågnede op af vores kølige drømmerier i supermarkedet . Det var som at træde ud i en stor varm ovn. Godt nok var der lidt blæst, men det føltes som en ovn med varmluft.

Vi fik hurtigt varerne stablet ind i bagagerummet og ilede skyndsomst de 6 kilometer ned til lejren for så, igen skyndsomst, at anbringe kølevarerne i det lille køleskab, som vores telt heldigvis er forsynet med. Faktisk et udmærket køleskab. Selv isterninger kan vi lave i det, og det er virkelig nødvendigt i denne varme.

Det var næsten blevet mørkt, da en af vores naboer bagtil pludselig dukkede op med en buket markblomster i hånden. Han overrakte den til Kirsten, idet han sagde ”Vi rejser i morgen, og vil lige sige farvel !”. Ikke fordi vi har snakket meget med dem, men vi har da udvekslet ”goddag ´” og ”godaften”. Et flinkt fransk par som kommer fra Bretagne.

 

 

24.09.2018, Serignan Plage

Heldigvis er temperaturen faldet, og i dag meldes om max. 25 grader. Det har blæst meget i nat, vinden er gået i en nordligere retning, og det har formodentlig ændret på sagen.

Oppe mod nord er Mont. St. Clair bjerget ganske synligt i dag. Det danner baggrundskulissen ved byen Sète. Lidt længere ude i horisonten mod nordøst, er sigtbarheden stadig god, og man kan tydeligt se konturerne af den endnu større by Montpellier.

Mod syd er Pyrenæerne til gengæld forsvundet i varmedisen.

 

 

25.09.2018, Serignan Plage

Fra den ene yderlighed til den anden. I løbet af natten har vejret taget en drastisk ændring, og jeg lå og frøs i længere tid. Her til morgen er der overskyet, og varmen, som har domineret de sidste 12 dage, er fuldstændig væk.

Kl 12:30

Og dog…., som sædvanligt på disse breddegrader, er det klaret op til middag, og der er igen solskin, men dog med færre varmegrader.

Så nu er alt igen til at holde ud. 25 grader og et dejligt vejr.

Udenfor teltet høres tydeligt den kraftige brænding fra kysten. Bølgerne går højt, og det er blevet værre op ad dagen. Måske der har været en storm ude i Middelhavet. Det er akkurat som at høre bølgerne på Vestkysten om efteråret i Klitmøller.

 

 

26.09.2018, Serignan Plage

Bølgerne går stadig højt, altså ikke i teltet. Det giver en øredøvende larm. Man kunne næsten frygte, at Middelhavet skulle gå over sine bredder. Lige nu lyder det i hvert fald som om, at havet er kommet nærmere til vores teltplads, som ligger skærmet af lige bagved den yderste klitrække. Vi har 75 meter ned til strandkanten.

Den forfærdelige varme er heldigvis helt forsvundet, og de næste dage tyder det på mere normale tilstande. Vi har stadig 5 hele dage tilbage her på pladsen, inden vi så drager hjemad på mandag den 1. oktober.

 

Kl. 19:36

Bilturen gik i dag til en ganske lille by inde på kanten af bjergkæden, Haut Languedoc, som ligger direkte vestpå. Byens navn er Ceps, og den kender formodentlig ikke mange danskere. Der er 70 fastboende i byen, så den er virkelig ganske lille.

Hvorfor havde vi så valgt denne diminutive flække til en udflugt ? når vi oven i købet skulle køre ca. 50 kilometer for at komme til ? Altså, når der nu er masser af andre muligheder for byer, som er meget større, og, og endda tættere på vores udgangspunkt ?

Jo, hvorfor ikke, for når man nu gerne vil se en ægte fransk landsby, hvor ingen turister nogensinde har været, og i hvert fald ikke danske, så skal man da udvælge en by ude i ukendte områder. Og altså en by, som ikke står nævnt i nogen turistbrochurer, og som ikke engang er nævnt på vejskiltene i den nærmeste naboby, Roquebrun, som ligger 9 kilometer derfra.

Imellem Roquebrun og Ceps, altså strækningen på 9 km., var der ingen civilisation overhovedet, men kun en landevej, som fulgte l’Orb floden meget af vejen. Dog snoede landevejen sig ind i mellem op på bjergsiderne, for derefter at tage retning ned mod floden igen.

 

Vi parkerede på en stille sidevej nedenfor byen, for så at gå videre op til byen, for ikke at genere for mange af de 70 indfødte.

Det besynderlige var, at vi ikke så én eneste af de 70 indfødte, til trods for at vi spankulerede rundt i det meste af 1 times tid, ind imellem afbrudt af en lille sviptur ned til floden. Det var godt nok midt i siestaen, men alligevel ?

Dog så hilste vi på 2 mindre drenge, som var i gang med at spille bold midt på hovedgaden. ”Bonjour !”, sagde den ældste af dem straks, da vi var indenfor hørevidde.

 

OK, til sidst skal det siges, at der alligevel bor en enkelt dansker i denne lille by, Ceps, og han hedder Rasmussen….. nærmere betegnet Anders Fogh Rasmussen. Men han bor der vist nok ikke mere end et par måneder om året i sin feriebolig.

Jeg havde ellers håbet at møde ham hjemme......jeg kunne nok give ham et par fif til den videre styring af såvel Nato, Europa, Ukraine og……ja, hele verden med alle dens uroligheder, for ikke at forglemme lille Danmark. Men om han havde gidet lytte efter, er nok tvivlsomt.

Og at han og familien kun opholder sig et par måneder om året i Ceps er også ganske forståeligt, når man nu selv har besøgt det lille udsted, hvor 1 time var mere end rigeligt, men man kunne omvendt godt forestille sig, at hvis man virkelig skal koble af fra en anstrengende hverdag, så er Ceps det rette sted.

På hjemvejen fra Ceps kørte vi omkring Nissan-lez-Enserune, syd for Béziers, for at købe et par liter olivenolie hos ”Fleur d’Olive”, som vi mødte den første dag nede på landevejen ved campingpladsen.

Vi måtte ringe på et par gange, inden hans kone så endelig lukkede op. Ud over os var også et fransk par arriveret og gik med ind. Smagsprøverne foregik med plastic-skeer, og det eneste man kunne smage var plastic. Nå, men vi drog af sted med et par liter olie, og klarer os så nok vinteren igennem.

 

27.09.2018, Serignan Plage

Koldt i nat og ligeledes koldt, da vi stod op.

Først ved 10-tiden, viste der sig et par solstråler, og formodentlig ender dagen i det samme vejrlig som i går. Altså køligt om morgenen/formiddagen og varmt over middag og resten af dagen.

 

Klokken er efterhånden blevet 20:30, og vi er, noget sent, i gang med aftensmaden. Vi kom først hjem fra en cykeltur til Valras Plage kl. 19:30.

Vi har tilbragt det meste af dagen derovre, og lagde ud med at cykle op langs l’Orb floden og derefter ad landevejen til Serignan by. Fra Serignan fulgte vi nogle stier igennem vinmarkerne, og selvom de, til trods for at der var mange af dem, ikke var afmærkede, lykkedes det os at finde ned til Valras Plage.

Valras Plage, som er en af de større turistbyer her i området, ligger ca. 3 kilometer væk, fra Serignan Plage, i fugleflugt vel at mærke. Normalt så kan man komme dertil ved at krydse l’Orb fra et lille færgested, hvor båden også tager cykler med. Men denne båd er stoppet for sæsonen midt i september, så vi er nødsaget til at cykle op omkring Serignan by for derefter at køre ned langs den anden side af floden, hvor Valras Plage ligger ved udmundingen. Dermed bliver afstanden til Valras Plage pludselig 11,5 kilometer, så alt i alt har vores tur i dag været på 23 kilometer. Havde vi kunnet komme over med båden, ville det have været en tur på 6 kilometer.

I Valras Plage fik vi først en omgang ”moules/frites”, som er en traditionel og populær spise her. Altså muslinger og pommes frites.

Derefter spadserede vi, sammen med et væld af andre turister, langs byens lange strand-promenade i det dejlige solskinsvejr.

Hjemturen på cykel ad de underlige ruter igennem vinmarkerne, og oppe i Serignan by vovede vi os helt ind til bykernen, hvor der er fyldt med cafeer, og vi kunne selvfølgelig næsten ikke undgå at ende på en af dem.

Ganske rigtigt… K med et glas Sangria(altså et eller andet spansk fluidium), og jeg med en traditionel fransk ”Pression”, altså en fadøl.

 

28.09.2018, Serignan Plage

”Fransk ekvilibrisme ved kassebåndet”.

Jeg var henne for at købe et par varer i formiddags. Lejren har et ”Petit Casino”, altså en slags mindre supermarked, hvor man kan finde alle fornødenheder.

Kassedamen stod og talte i mobiltelefon udenfor forretningen, men det gør hun så tit, når der ikke er mange kunder.

Jeg fandt hurtigt de varer, som stod på den dosmerseddel, jeg havde fået med hjemmefra, gik hen til kasseapparatet og lagde dem op på disken. Så kom kassedamen nonchalant trissende ind i forretningen, alt imens hun stadig talte højlydt i mobilen, og da hun fik øjenkontakt med mig, sagde hun straks ”Bonjour monsieur”, samtidig med at hun smilte flinkt til mig.

Men hun fortsatte ufortrødent den højlydte samtale i telefonen, idet hun gik om bag disken. Med højre hånd holdt hun fast om den lille telefon oppe ved øret, medens hun så begyndte at indscanne mine varer med venstre hånd. Hun plaprede stadig løs, og jeg kunne fornemme af samtalen, at hun talte med en veninde i den anden ende af linjen.

”7 euro, 93 cents !” sagde hun så pludselig, og for mig lød det som en del af samtalen, men det var selvfølgelig henvendt til mig, hvilket jeg tydeligt kunne aflæse af hendes ansigtsmimik.

Jeg smed en 10’er på disken, og hun fandt hurtigt 2 euro og 7 cents frem fra kassen, og rakte mig mønterne, stadig ivrigt talende med veninden. ”Merci monsieur, et bonne journée !” lød det fra hende, igen med ansigtet vendt mod mig, og det lød akkurat i samme tonefald som resten af samtalen med veninden.

Gad vide, hvordan det har lydt for veninden i den anden ende af linjen, altså ind imellem al veninde-sladderen, pludselig at høre ”Bonjour monsieur !” og ”7 euro, 93 cents” og så til sidst ”Merci monsieur et bonne journée”.

Ja, man kan vist ikke kalde de franske kassedamer for ”single baggers”, men tværtimod er der lidt ekvilibrisme i deres håndtering af det, til tider, monotone arbejdsområde.

 

29 grader i dag, fuld sol, som om det starter forfra med varmen. Her til aften er der igen alt for varmt, og i morgen skulle blive værre…

 

 

29.09.2018, Serignan Plage

Kl. 22:25

Dagen er til ende, og der er tale om en af de sidste her på Serignan Plage Camping. I morgen skal der pakkes sammen, således at vi er klar til afgang på mandag den 1. oktober kl. 10:00. Samtidig lukker campingpladsen for sæsonen, og det ser vi tydeligt rundt omkring på pladsen, hvor der efterhånden tyndes ud i klientellet.

 

Dagen bød på en cykeltur til Villeneuve. Alt i alt en tur på 24 km. Godt at der var en frokost halvvejs på ruten.

Og vejret….. ja, 30 grader og fuld sol igen, hvilket dog her til aften er skiftet til overskyet og noget mere vind.

 

 

30.09.2018, Serignan Plage

Igen pakke-dag.

Vi kører i morgen formiddag klokken 10, og regner så med en rute på ca. 500 kilometer, inden vi når til Rully, som ligger nord for Lyon.

På tirsdag regner vi med at nå et sted midt i Tyskland, for så at arrivere til Løgten sent onsdag aften, eller måske først torsdag.

Kl. 15:42

Er lige kommet op fra stranden, hvor vi har været på en sidste svømmetur.

Nu må det også være nok, og vi er så småt startet på pakningen af bilen.

 

 

01.10.2018, Rully, "Le Vendangerot"

Køretur på 520 km.

 

 

02.10.2018, Breitenbach am Herzberg, "Landgasthof Jossatal"

Dagens etape var på 730 km.

 

 

03.10.2018, Løgten

Det var mørkt, da vi nåede til Løgten kl. 19:30 efter en køretur på 740 km.