September 2021

Uddrag af dagbog og fotos fra vores tur til Samsø  

september 2021

Issehoved - Nordby - Mårup - Tranebjerg - Ballen - Brundby - Langdalen - Ugledalen

Besser rev - Langør- Brøndkær - Ballebjerg - Mårup havn

Samsø nok engang

 

29.08.2021, Issehoved 35, “Bakkely”, Samsø

Endelig sidder vi og nyder udsigten ud over havet, som mod vest grænser op til Jylland, måske området omkring Saksild strand, eller er det måske Aarhus ?  På den anden side af huset, som hedder ”Bakkely”, kan vi se havet mod øst, og måske er det Hjelm vi kan se i det fjerne, eller måske en af de gamle øer ud for Langør. Vi har ikke fuld orientering om verdenshjørnerne endnu, men det må komme an på en nærmere undersøgelse en af dagene. Der er 14…., næh der er kun 13 dage at tage af, for i dag er den første brugt med at rejse herover og med at indordne os her i huset.

Vores nabo til den ene side er Thorkild Hansens tidligere ejendom, Brøndkær. Han døde 62 år gammel i 1989, og i dag står der Jæger, Møllevejen 33, på postkassen. Hans kone, Gitte Jæger, døde selv for 6-7 år siden, så hvem der ejer den store landbesiddelse i dag, ved vi ikke.

 

En noget anstrengende kørevej her op på bakken nede fra landevejen. Vi fulgte asfaltvejen fra Sælvig, og lige præcis der hvor vi skulle dreje op til huset, startede grusvejen, som ender en kilometer længere ude ved Issehoved, nordspidsen af øen. Vejen, hvor vi bor, hedder også Issehoved…. ganske forvirrende, men altså en pragtfuld beliggenhed her imellem de bølgende afrundede bakketoppe.

Vi har tidligere været på vandreture i området, og har altid ønsket at kunne bo midt i landskabet. At det så skulle blive som nabo til Brøndkær, havde vi alligevel aldrig turdet håbe på.

Som om den ene berømte Thorkild ikke var nok, så har vi på den anden side af Møllevejen en anden gammel ejendom som genbo, nemlig den hvor Thorkild Bjørnvig boede tilbage på samme tid som Thorkild Hansen, og endda en del flere år end sidstnævnte boede i Brøndkær.

Og skulle det ikke være nok med de 2 gamle forfattere med Thorkild-fornavnene, så har jeg da en svigerfar, som også hedder Thorkild. Han bor dog ikke på Samsø og er heller ikke forfatter.

 

”Isabella” var propfyldt på overfarten klokken 12:00. Bilister, cyklister og gående fyldte færgen mere end godt op. De 2 sidstnævnte grupper har gratis overfart, og vi andre betaler halv pris for tiden. Godt nok er 436 kr. lige i overkanten for en halv pris, og en fuld pris er aldeles overskruet.

Men spændende at have et par uger foran os på denne dejlige ø, hvor vi forventer en del gåture her i nordområdet, og ellers flere cykelture på resten af øen, vi har nemlig medbragt vores 2 huscykler hjemmefra.

Nå, godnat, klokken er midnat, og det har været et par hårde dage på det sidste

 

30.08.2021, Issehoved 35, ”Bakkely”

Er stået sent op, ved 9-tiden, i det gode sommervejr. Solen står stærkt i øst over annekset, men nu hvor klokken er over 12 middag, er der alligevel kommet en del skyer på himlen. Foreløbig har et enkelt par spadseret forbi huset på grusvejen. I går slet ingen. Det er et meget øde sted her. Dog ligger der 2 – 3 nabohuse inde i en tæt bevoksning, men de synes ubeboede.

Jeg agter mig ned til Brøndkær for at forevige solnedgangen i aften. Jeg har udset mig et sted mellem 2 bakker, som kan give en flot virkning som en indramning til solnedgangen. Jeg kunne tænke mig at gå derned hver aften for at fotografere denne scene, og for at se forskellen dag for dag.

Kl. 23:11

Jeg fik ikke taget mange billeder, idet jeg stødte ind i et par ældre mennesker, som havde taget opstilling på den samme plet i terrænet, som jeg også havde udset mig til fotograferingen. Og jeg som troede, at vi var helt alene her i bakkerne.

Jeg sagde selvfølgelig hej og derefter ”Nå, I har nok også fundet det gode sted til solnedgangen…” Konen svarede ”Hej”, mens manden begyndte at tiltale mig på engelsk. I starten af den videre samtale viste det sig, at de var tyskere.

De kom fra Bremen og var vant til at feriere på Samsø. I tidligere år havde de ferieret mange andre steder i DK. ”I Tyskland er der alt for mange mennesker, derfor tager vi til Danmark, og især til Samsø, hvor der er færrest mennesker”. De bor i et hus omme på østsiden af bakken. På onsdag ville de tage til Aarhus for at opleve lidt kultur…..  Det  kan måske også være svært at finde kultur-oplevelser her på øen, eller også kan de alligevel ikke undvære storbyen, selvom Aarhus vel kun er halv størrelse af Bremen.

 

31.08.2021, Issehoved 35, ”Bakkely”

Klokken er 20:20, og vi kom hjem fra en cykeltur til Dagli’Brugsen i Mårup for en halv time siden.

12,3 kilometer i alt. På udturen kørte vi lidt rundt om gadekæret i Nordby, og var henne at se restauranten nr. 13, hvor vi gere vil spise på fredag den 3. september.

På hjemturen omkring ”Møllegård” hos Brdr. Kjeldahl for at købe æg og grønt ved vejboden. Aftenen var aldeles sommerlig, som også resten af dagen har været. Det er som om højsommeren pludselig er kommet tilbage, 23 grader i dag. Ude på græsplænen sad vi og spiste frokost, medens en mild brise fra vest dulmede den værste hede.

I aften har jeg nøjedes med at fotografere solnedgangen her oppe fra huset, da jeg ikke har den store energi til at snakke tysk ligesom i aftes. Men jeg tror nu heller ikke parret fra Bremen er der nede i aften. Til gengæld sad der en ældre mand med stort fuldskæg langt oppe på en af Brøndkærs bløde bakker med et kamera for at nyde solnedgangen. Han sad mageligt tilbagelænet i en safaristol og kiggede hele tiden igennem sit kamera mod vest. Jeg kunne zoome ind på ham med mit kamera, og det svage lys fra skumringen fik det til at ligne en scene fra en film.

 

01.09.2021, Issehoved 35, ”Bakkely”

September er startet, og hvis vejret ellers kunne fortsætte det næste stykke tid som på denne første dag….

I dag blev det igen til en cykeltur til Mårup, og denne gang drog vi igennem sommerhuskvarteret Fredendal. Vi var så heldige at støde på en mand, som gik og klippede hæk udenfor kommunens gamle sommerhus, som vi tidligere har lejet. Vi faldt i en længere snak med ham, og det viste sig at han og konen havde købt huset i 2017 af Aarhus kommune.

Derefter et kort ophold på den gode strand, hvor K selvfølgelig skulle i vandet, inden vi cyklede videre op til Mårup for at købe lammekoteletter og Angus schnitzler på Vesterled 2, ”Franaturen” som de kalder sig. Vi blev betjent af en pige i 30’erne. Hun var oprindelig Columbianer, og havde kun været i DK i halvandet år, men talte udmærket dansk. Hendes mand er naturplejer på Samsø, og de ejer Angus-kvæget, som går oppe i Nordby bakker. Måske de også ejer nogle af Gutefårene her omkring ”Bakkely”, for senere på dagen kom en bil kørende forbi vores hus(den første bil i 4 dage). Det viste sig at være en fårehyrde, som kom med et eller andet i nogle spande til fårene. Så snart de, fårene, hørte bilen, begyndte de at bjæffe, hvilket skal udtales som mæhhhhh….., og de stimlede sammen om fårehyrden.

Jeg gik derned med mit kamera for evt. at komme i snak med ham. Jeg ville høre om han kendte den gamle vits om lille Ole, som er fra Vendsyssel, da han spørger sin farfar således:  ”får får får, fårfår ?”…. ”Næh, får får lam, lille Ole !”.

Pjat, nej jeg ville have spurgt ham om, hvem der nu om dage ejer Brøndkær jordarealet, som fårene går på. Han var desværre ikke i tale-humør og jeg fik kun udvekslet et mindre vink med ham, inden han gik over til vandhullet på marken.

Jeg synes faktisk at han lignede naturplejeren, som jeg tidligere på dagen havde set en video med på nettet. Og altså lig med ham som bor Vesterled 2 i Mårup.?( Naturpleje på Samsø - Madeclear)

Hjemturen gik ind omkring den gamle købmandshandel i Nordby for at købe en is og et franskbrød, formedelst 80 kr. ??? jo, det er korrekt, og det var kun en enkelt is og et franskbrød af normal størrelse. Der må være en voldsom inflation her på øen. Sandsynligvis er den medbragt af de mange københavnere og sjællændere, som man møder overalt. Heldigvis er den ikke nået til Jylland endnu.

Isen blev spist ved gadekæret, hvor vi også faldt i snak med en lokal mormor, alias Sigrid Skullerud  Hovmand, som er keramiker og bor i det gamle missionshus ved kæret. Vi holdt øje med hendes 2 små pige-børnebørn, som fiskede med net i gadekæret, medens mormor var travlt beskæftiget med at tale engelsk med et par personer i en VW-kassevogn. Denne holdt parkeret med motoren tændt, således at en giftig udstødning hjalp godt til med at spolere den romantiske gadekærs-idyl. At bilen også havde rattet placeret i den forkerte side, gjorde kun mistanken om, at der var tale om gale englændere fuldstændig.

 

02.09.2021, Issehoved 35, ”Bakkely”

En stor dag, i hvert fald for Peter Bech og for Jens Schou-Andersen. Førstnævnte fylder 71 år og sidstnævnt fylder 66 år i dag. Tillykke til begge.

Vi andre fylder også godt i det lille hus, og nu har vi hængt balloner op over de øverste dørkarme, således at jeg derved måske kan undgå at gå ind i dem. Efterhånden er jeg så forslået i hovedet, at jeg påtænker at gå med Kirstens cykelhjelm resten af tiden her i huset.

Hvorfor alle døre er så lave, er uforståeligt. Opholdsrummene er heldigvis i nogenlunde normal højde.

Jeg har efterhånden opgivet at udgive skriveriet om denne ferietur i cyberspace sådan lige med det samme, men venter til senere. Det kræver, i min alder, efterhånden større og større tilløb til at starte de planlagte gøremål, og endnu længere tid til at færdiggøre dem.

 

En aldeles dejlig dag ovre ved stranden i øst. Det tog os ca. 10 minutter at cykle derover. Der var kun 2 mennesker ud over os på den kilometer lange strand, som ligger så langt uden for lands lov og ret, at ingen finder derud. Vandet er så klart som ikke mange andre steder.

Vi nød strandlivet i et par timer, og K var, som en ivrig vandhund, i vandet et par gange, medens jeg nøjedes med at agere livredder og holdt øje med at hun ikke forsvandt under vandoverfladen, når hun langsommeligt gik fra det flade til det noget dybere terræn i vandet. Hun er altså bare en forsigtig vandhund, som ikke vil have hovedet under vand.

Til aften har vi grillet lammekoteletter, som stammer fra dyrene her omkring vores hus. K mente, at de måske kunne lugte deres tidligere familiemedlemmer på grillen, for de stod henne ved hegnet og kiggede sørgmodigt hen mod os på terrassen.

 

03.09.2021, Issehoved 35, ”Bakkely”

Ja nu er der altså gået hele 55 år siden den 3. september 1966, hvor jeg startede karrieren forklædt som voksen, da jeg stødte ind i min bedre halvdel, nu om dage kaldet K,  til pop-bal i gymnastiksalen i Vorup skole. Jeg tror ikke, at gymnastiksalen eksisterer mere, men i vores erindring er den stadig og forgår aldrig….. næsten.

Ugledalen, Langdalen, Brøndkær, Bjørnvig….. dagens udflugtspunkter på en 3 km. spadseretur igennem det flotte landskab her i Nordby Bakker. Og det uden at møde et eneste menneske.

Mirabeller(både gule og røde), pærer, æbler og brombær i vild form mange steder. Vi plukkede flere posefulde af især mirabellerne.

 

04.09.2021, Issehoved 35, ”Bakkely”

Dagen derpå… en god aften på ”Nordby 13”, som restauranten så fantasiforladt hedder her på Hovedgaden nr. 13. Vi satte os indenfor, til trods for, at de fleste sad udenfor i den lune aften. Det viste sig nu også at være den bedste strategi senere på aftenen, altså at sidde indenfor. Vi sad der fra 18:30 til 21:30, men tiden gik hurtigt. Grillet tunbøf i tern, som var mere rå end grillet, men smagte formidabelt. Lammebov med diverse tilbehør. Ost i udvalg, selvfølgelig Arla Unika, og så til sidst ”Hindbær Mille Feuilles”(tusinde blade). Dertil 1 glas tysk Riesling, 1 god Ventoux hvidvin og 1 glas endnu bedre Sauterne. Vi blev for det meste betjent af ejeren, en yngre mand, som var hjemvendt fra Norge, og som havde medbragt en norsk mesterkok. De havde, før Nordby, bespist folket i Ballen i et par år, men havde så siden 2019 huseret her i Nordby. Jeg tror også at han, udover kokken, havde medbragt en norsk kone til Samsø.

Derudover blev vi betjent af en ung kvik dreng, som stod for at skulle emigrere til Canada med en ven for så at etablere en virksomhed der.

 

I dag har vi igen været på cykeltur, ca. 20 km.

Første stop var Dyvelstenen, hvor jeg ville tage nogle fotos til Google Maps. Stenen ligger uden nogen angivelse fra vejen inde på en mark, ikke så langt fra Labyrinten. Men den er ikke noteret som nogen turistattraktion. Der er ellers en flot udsigt ud over en stor del af østkysten. Sagnet siger, at en kæmpe på Mols kastede stenen over på Samsø for at ramme Nordby kirke. Han ramte heldigvis ved siden af, så nu ligger den her, et langt stykke vej fra kirken.

Det lykkedes mig at få lagt et foto på Google Maps: Dyvelstenen – Google Maps.

 

Næste stop var et besøg på Mårup havn, for bare at blive skuffet over miljøet. Vi har været der før, og det er stadig et forfærdelig trist sted, hvor kun inkarnerede lystbådssejlere kan finde sjov og fornøjelse.

På hjemturen cyklede vi et stykke ad en sti langs Sælvig bugt, inden vi drejede stik østpå for så at køre langs nogle store løgmarker, hvor høsten lå til tørring på jorden. Millionvis af løg, uden overdrivelse, og jeg gætter på, at der var flere løg, end vi kan konsumere her i DK det næste års tid. Se link: Grøntsager fra Samsø - Vintervitaminer fra muldjorden | visitsamsoe.dk

 

I Mårup by handlede vi lidt i Dagli’Brugsen, og i Nordby mødte vi en lidt forvirret cyklende fynbo. Han prajede os for at udgyde al sin galskab over priser contra små serveringsmængder på en restaurant, hvor han lige havde været. Han følte sig altså snydt, og det skulle vi så lægge øren til i alt for lang tid. Han var nok lidt beruset, og vi slap først af med ham, da vi anbefalede ham at køre til havnen i Mårup, hvor der lå en fiskerestaurant uden for høje priser. Forhåbentlig slap han helskindet fra den udflugt.

 

05.09.2021, Issehoved 35, ”Bakkely”

Jørgen bliver 75 år i dag, tillykke ! 

Endelig fik jeg prajet fårehyrden, alias Naturplejeren, alias Rasmus Rasmussen. Bilen kørte forbi lige over middag, og han parkerede nede ved leddet. Jeg gik senere derned for at kigge efter ham. Han var dog ikke at se, så jeg gik videre ad hjulsporet mod Brøndkær, hvor jeg havde set hans hund rende rundt på bakken.

Tæt på Brøndkær  kom en dame gående med rygsæk. Hunden fulgte hende, og jeg spurgte om det var hendes. Det var det dog ikke. Hun kom fra Besser og var emigreret fra Aarhus for 5 år siden. Hun befandt sig meget bedre her ovre, og gik tit ture på den nordlige del af øen. Hun vidste dog ikke noget om, at Brøndkær havde huset Thorkild Hansen, og hun vidste heller ikke noget om Bjørnvigs ejendom. Hun var selvfølgelig også en ren opkomling med kun 5 års bosiddelse på øen.

Jeg spurgte hende ud om Besser rev, som vi aldrig har besøgt endnu, og hun mente bestemt, at det var et godt udflugtsmål.

Nå, men Rasmus fik jeg først i tale senere på eftermiddagen. Efterhånden havde jeg opgivet det, men senere gik jeg alligevel ned til bilen igen, da jeg havde set en person dernede. Det viste sig at være pigen fra Vester Alle i Mårup, hvor vi købte lammekoteletter. Hun sad nu i bilen sammen med datteren og ventede på Rasmus.

De havde været oppe i Thorkild Hansens hus for at klargøre til ejeren, som ankommer i næste uge. Altså passer de huset.  Ja, endelig blev vores nysgerrighed stillet, og det viste sig, at ejeren nu om dage er lig med Gitte Jægers storebror, Niels-Jørgen Jæger, fra København. Altså har han arvet ejendommen efter sin lillesøster, som døde i 2012.

Ja, sådan kan arvefølgen også gå..

 

Eftermiddagsturen gik til Langør, Ballen og Tranebjerg. Det sidste sted kun for at handle. Den indtastede rute viste over Stauns, men vi endte på flyvepladsen og kunne ikke komme videre. Næste fly afgik først i morgen, så vi vendte om og kom ud til Sælvig-bugten igen for så at køre over Tranebjerg og Brundby, inden vi nåede til Ballen.

Ballen er virkelig forandret, siden vi var her sidst. Efterhånden er der ikke ét almindeligt hus tilbage i byen. Alt sammen er cafeer, ishuse, pølsevogne, småhoteller, pommes-frites-huse, og alt sammen hober sig op omkring den autentiske Dagli’Brugs i havne-terrænet. Næh, lad os komme tilbage til Nordby-bakker. Her er fred og ro og ingen pommes-fritter….. dog skal vi lige have spist de fiskefileter og fjæsinger, som vi købte på havnen i Ballen, og måske er der alligevel hjemmelavede fritter til.

For resten stødte vi på en lille vejbod undervejs i Stauns by, hvor man kunne købe friske figner. Vi genkendte straks stedet, som vi også besøgte, sidste gang vi var på øen. Vi stoppede nu op for at købe et par bakker. Det tog lidt tid, for der var besvær med MobilePay. Pludselig kom en dame cyklende ind i indkørslen. Vi hilste selvfølgelig. Hun stoppede op, og igen kom vi i snak med en af de lokale. Vi fortalte at vi havde været her før, og hun mente så, at vi nu skulle se figentræet. Hun inviterede os ind i haven, og der stod et ca. 70 år gammelt figentræ, fyldt med modne frugter, midt på græsplænen. Kæmpestort og endda større end vi nogensinde har set dem sydpå. Meget gæstfri og smilende var hun. Hun plukkede endda et par figner, som hun forærede os. Hende og manden havde nu boet på dette sted i 30 år. Det var datteren, som stod for den lille bod ude ved vejen.

 

06.09.2021, Issehoved 35, ”Bakkely”

For første gang siden ankomsten for 9 dage siden, er vi stået op til et overskyet vejr, men allerede her ved middagstid er det blevet lysere på himlen. Vi planlægger en tur til Møgelskår, enten på gå-ben eller på cykel-ben.

I aftes fik vi taget hul på ”Kirsten”, altså den flaske sekt, som vi købte i Klüsserath ved Mosel for 100 år siden, sådan cirka. Den var alligevel god til rødspættefileterne og de 2 fjæsinge-fileter. Det var første gang, vi smagte fjæsing, men de smager nu som alle andre fisk, og det var svært at smage forskel på fileterne.

Kl. 20:21

Vi kom hjem fra dagens gåtur ved 19-tiden. Alt i alt 8,5 kilometer, og det vel at mærke nogle kilometer op og ned ad bakker og dale. Det må være i dette landskab, at Adam Oehlenschläger fik inspiration til teksten ”Det bugter sig i bakke, dal…” fra vores nationalsang.

Vi gik igennem Brøndkær og fandt en rute over til Ballebjerg. Midtvejs blev vi forfulgt af en brølende ko, som gjorde især K noget nervøs. På et tidspunkt kravlede hun under et hegn og ind på nabomarken. Jeg blev stående, klar til at forsvare os og kæmpe til det sidste. Koen gik dog forbi os og forsvandt ad stien ind i en skov. Vi fandt tilbage til den rigtige sti, og formodentlig havde vi forvildet os ind på koens normale nedtrampede gangsti.

På Ballebjerg(Naturoplevelser på Samsø - Ballebjerg | visitsamsoe.dk) gjorde vi et lille ophold for selvfølgelig at bestige tårnet, hvorfra man kan overskue en stor del af Samsø, Tunø, Jylland, Endelave, Langør, ja, hele vejen rundt. Et virkelig flot udsigtspunkt.

Hjemturen gik til sidst, for enden af Langdalen, ad stranden, hvor der var et noget vanskeligt terræn for fodgængere. De mange løse sten gør almindelig gangart besværligt. I starten af ”strandvejen” stødte vi på et yngre par, som gik og ledte efter forstenede søpindsvin. Dem faldt vi i snak med et kvarters tid. De var fra øen og boede i Brundby. Han var ansat på turistkontoret og kendte derfor til det meste af øen. Vældig interessant, og vi kunne formodentlig have stået og snakket med dem resten af vores tid her på øen, hvis ikke vi havde brudt op. Han fortalte bl.a. om ”Brøndkær-stenen”, som vi dog aldrig har set, og efterfølgende ved vi faktisk ikke, hvor den ligger. Nå, jeg har ikke tid til alle detaljer, Der er andre gøremål her sidst på dagen end dette evindelige skriveri.

Møgelskår-turen blev ikke til noget i dag.

 

07.09.2021, Issehoved 35, ”Bakkely”

Valdemar bliver 7 år i dag, hurra og tillykke !

Ja, der går snart ikke en dag uden en fødselsdag, selv i vores lille verden.

Vi må ringe ham op senere på dagen.

Dagens udflugtsmål er foreløbig sat til Brundby, Brattingsborg og Tranebjerg. Vejret er dog lidt for diset til at tage gode fotos fra Lushage, hvorfra man kan se til Kalundborg, Fyn osv.

Nå, tiden går, klokken slår, selv her i Nordby bakker, hvor man ellers somme tider fornemmer at tiden står stille. Men altså, vi må videre.

Klokken er nu 21:10, og vi skal lige spise aftensmad, inden jeg skriver mere i denne dagbog.

Vi kom kun til Tranebjerg, hvor vi ville se udstillingen med Thorkild Bjørnvig. Det var dog en tynd kop kaffe, og det var resten af Tranebjerg for så vidt også. Ikke noget at skrive hjem om… bortset fra, hvis man har brug for et par syltetøjsglas, så kan man da købe dem i Imerco for 30 kr. stykket. De skal anvendes til opbevaring af de mange brombær og hyben, som vi har plukket her omkring huset. Bærrene har vi konverteret om til lækker syltetøj og marmelade.

 

08.09.2021, Issehoved 35, ”Bakkely”

Dagen har været sommerlig igen, og vi tog til stranden om eftermiddagen, hvor vi læste bøger. Jeg fortsatte med ”Søforhør” og K et eller andet mere nutidigt. Det er vistnok Jo Nesbø, som hun dyrker for tiden.

Hjemme ved 17-tiden og derefter en gåtur over til Thorkild Bjørnvigs ejendom på Issehoved 45. Vi luskede helt op til huset, da vi formodede, at der ikke var nogen tilstede. Det lykkedes at få taget et par billeder, inden vi så luskede af igen. En tur på en times tid.

Resten af aftenen gik med at grille nogle kyllingestykker, og der var totalt mørkt, da jeg lukkede af for grillningen på terrassen, som er uden lyskilde.

I morgen meldes igen om en varm dag, endda den varmeste i denne hidtidige del af september ! pyh….. hvor længe er vi så heldige ? ja, vi tager hjem på lørdag, så succesen med vejret er i hus.

 

09.09.2021, Issehoved 35, ”Bakkely”

Den varmeste dag i denne 14 dages ferie tilbragte vi for det meste ude på Besser Rev. Revet er ca. 5 kilometer lang, og udgår 4 km. nordøst for byen Besser på østkysten af Samsø.

Det danner dermed et naturligt læ for Stauns fjord på vestsiden af revet.

At gå helt ud til yderspidsen af revet er noget af en bedrift, og i dag måtte vi nøjes med at gå til Hønsepold, som ligger ca. 3,2 km. ude. De resterende ca. 2 km. må vente til en anden gang.

Det meste af stien består af et elendigt underlag i form af løse sten eller løs strandsand, og dette underlag gør skridtene tungere.

Men vi nåede da til Hønsepold, hvor jeg besteg det 11 meter høje bjerg ad en nok så stejl sti. Var jeg faldet ned undervejs og havde brækket et ben, var der godt nok langt til hjælp.

Oppe fra bjerget kunne jeg få overblikket og fotografere den sidste del af revet. Lige nord for revet ligger øen Kyholm og øst for ligger Lindholm. Ligeledes er der godt overblik over Stauns fjord med Langør mod vest.

Tilbageturen gik, ligesom udturen, noget langsomt. Ved ”Draget”, det laveste sted på revet, var der heldigvis stadig lavvande, så vi slap for at svømme over, og kunne komme tørskoede tilbage til bilen. Vi har da hørt fortalt om nogle, som måtte kalde på hjælp, efter at de var kommet retur ude fra revet og var nået til ”Draget”. Der kan være en kraftig strøm, når højvandet starter.

Undervejs tilbage til nordøen gjorde vi holdt i Alstrup for at kigge på en større vingård(alstrupvin.dk)). Ja, den lignede faktisk en sydlandsk vingård med både bygninger og marker i en anselig størrelse. De har dyrket vin siden 2004.

Næste stop var brugsen i Mårup og så til Nordby for at afhente 2 bestilte og allerede betalte Ole-pizzaer til aftensmaden.

Næppe hjemme igen opdagede jeg, at nogle af fårene nede på Brøndkær stod udenfor leddet til Jæger-ejendommen. Fluks ilede jeg derned og konstaterede ret hurtigt, at 18 får var sluppet ud af Brøndkær-indhegningen og nu gik ovre på Bjørnvig-bakken.

Jeg fandt hurtigt Rasmus’s telefonnr. ved at slå op på Franaturen.dk.

Han arriverede efter en halv time og ved fælles hjælp fik vi alle fårene gelejdet ind i den rigtige fold igen.

”Mange tak” sagde Rasmus og fortalte så et kvarters tid om sine mange får. Ja, han har faktisk 180 stk af dem for tiden. De fleste går ovre på Vejrø og Kyholm. Rigtige naturplejere som han kalder dem.

Et får får lam(der var den igen !) som 2-årig, og lever som regel mellem 8 og 12 år.

Et glimmerlam er et ungt hunfår, som endnu ikke har fået lam.

Ja, bare man ikke kommer til at se fåret ud eller bliver lam af al den viden, som han forsøgte at hælde på mig.

Og så var der dengang, da en ræv snuppede 25 nyfødte lam i løbet af en uge…… Han var selv ude at rejse, og en ven skulle passe besætningen.

 

10.09.2021, Issehoved 35, ”Bakkely”

Sidste hele dag i bakkerne… øv, men den må nydes, bortset fra rengørings- og oprydnings-projektet.

Søren Caspersen når vi måske sidst på dagen, men K’s tur i bio må blive en anden gang. Hun skulle så tidligt op, at hun har opgivet. Her på øen kører ”Pagten” kun kl. 10:30 fredag formiddag….. æhhhh…. kan det nu passe ?

Kl. 20:01

Dagen har, vejrmæssigt, været en større modsætning til de foregående dage, faktisk til alle dage siden vi ankom. Overskyet og endda sidst på eftermiddagen nogle enkelte regndråber.

Vi var netop startet på en planlagt gåtur helt op til spidsen af Issehoved, men nåede kun over til vejen bag Bjørnvigs ejendom, inden vi så måtte vende om.

Men pyt…. Vi har været så heldige med vejret indtil nu, at det ikke ændrer en tøddel på succesen.

Jeg fandt ud af, sidst på eftermiddagen, at vores genbo mod øst har haft deres flotte ejendom nævnt i Bo Bedre i 2017. Den er tegnet af en berømt arkitekt, Poul Vilhem Wohlert, i hvert fald er han berømt på Sjælland. Ejeren af ejendommen er også en berømt tegner, Karin Birgitte Lund, som har stået fadder til tegningen af Skarp Salling karret og Sallingsund broen, afbildet på vores 50-kr-seddel. Vi har desværre ikke haft held til at kunne tale med hende, men har dog mødt hende en enkelt gang.

 

Det har været forrygende 2 uger, vi har tilbragt her i bakkerne, og ud over at være heldige med vejret, har vi også været særdeles heldige med at udvælge dette sted, og vi har været heldige med at træffe adskillige af de ”indfødte” med mange nye input og informationer om denne dejlige ø til følge.

Så heldige kan vi nok ikke være næste gang, vi skulle finde på at besøge ”Sams Island”, som nogle af de indfødte her kalder øen.

 

12.09.2021, Løgten

Under hjemlige himmelstrøg igen, ca. 70 km. ad landevejen væk fra vores opholdssted de sidste 14 dage.

Vi kom hjem ved 18-tiden i går efter at have udsat færgeafgangen med et par timer. Vi kunne derved nå at besøge Søren Caspersen i Brundby. Vi havde nok heller ikke nået den oprindelige færge klokken 13:15, da vi først kom ud af huset 11:30, altså en halv time forsinket. For da vi var nået midtvejs langs Sælvig bugt, udbrød K pludselig forskrækket ”Vi har glemt hyben-marmeladen !”. Fluks vendte vi dytten og kørte de 14 kilometer tilbage til P-pladsen for enden af asfaltvejen og gik den sidste halve kilometer op til huset. Der havde allerede været inspektion fra udlejnings-bureauet, men vi havde jo stadig nøglen og fik fat i glassene.

Bagefter gjorde vi holdt i Nordby for at købe et par: af Dagmars tærter, men altså ikke Dagmartærter. Og ikke nok med det så kørte vi omkring Stauns by for at købe flere figner. Endelig i Brundby fik vi afleveret nøglerne og betalt 325 kr. for de 130Kwh strøm.

Derefter fluks videre til Brundby for at besøge Søren.

Der var selvfølgelig lukket i antikvariatet, men man ringer bare på hans tlf. og han står i døren 5 minutter efter.

Første halvleg endte med at K købte en stak forskellige bøger. Jeg kiggede på Knut Hamsuns samlede værker, bind 1 – 11, som så vældig interessante ud. De stod til 900  kr., og Søren slog hurtigt 400 kr. af prisen. Jeg var dog ikke lige indstillet på de 500, da de er skrevet på delvist norsk sprog Så vi gjorde klar til at køre igen. Der var i mellemtiden kommet en ældre dame ind i butikken, åbenbart en lokal, og hun blandede sig nu i snakken om Knut Hamsun. Hun havde faktisk kendt en af Hamsuns døtre, nemlig Cecilia, som havde boet i Egå tilbage i -70’erne. Hun fortalte en del sjove historier fra den tid.

Hun havde på et tidspunkt arbejdet i ”Tropefisken” på Åboulevarden i Aarhus, og havde også arbejdet både som fotograf og som underviser i fotografi. Vældig interessant dame.

Nå, men første halvleg var slut, og vi kørte tilbage til Tranebjerg. Undervejs besluttede jeg mig alligevel for at købe Hamsun-bøgerne, så vi stoppede ved automaten i Borgerhuset for at hæve penge.

Tilbage i Brundby stod damen nu på trappen og var ved at sige farvel til Søren, men vi kom i snak igen, efter at vi pralende berettede, at vi havde røvet banken i Tranebjerg.

Efter en længere snak gik K med damen hen  for at se hendes lille udsalgssted. Hun boede kun få huse henne ad gaden, og jeg gik med Søren ind for at hente Hamsun bøgerne.

Altså endte anden halvleg med at jeg erhvervede Hamsun-bøgerne.

Bagefter kørte jeg hen til nr. 46 for at afhente K hos Ida Jermiin-Offenberg, som den ældre dame så flot hed.

Indenfor i Idas lille hyggelige butik, som var indrettet i entreen i huset var der flere forskellige ting at købe..

Af en 84-årig at være havde kun en rigtig god hukommelse. Født i 1937, og startet i skolen i Valdemarsgade i 1944, samme år som en del af havnen i Aarhus sprang i luften. Dette fortalte hun meget om. Hun havde sågar holdt foredrag på Dokk1 for et par år siden, da der var 75 års mindedag for begivenheden.

Til slut købte vi hendes lille bog ”Livet er allehånde”, hvori hun fortæller om sin barndom i Aarhus.

Endelig nåede vi havnen i Sælvig, og hjemme igen er de 14 dage sporløst forsvundet, bortset fra erindringerne i hovedet og på papiret, eller rettere på skærmen.