PM WebDesign
Dagbog fra Mosel
26.08.2018, Haus Schatzgarten, Wolf, Traben-Trarbach
Klokken er nu 20:14, og vi ankom præcis klokken 19.
Vi blev modtaget af Carmen Michels, som viste os rundt i huset. Nederste etage er indrettet til spiseafdeling til brug for først og fremmest morgenmad. Endvidere en lejlighed, opholdsrum, havestue og et stor område med store udendørs sofaer og stole.
Derefter gik vi op på 1. etage, hvor hun og hendes mand, Christof, bor. Videre op på 2. etage, hvor vores lejlighed er placeret, og derudover også nogle værelser til udlejning.
Nå, men vores lejlighed er med entré, køkken, stue, soveværelse, badeværelse, altså hele svineriet og selvfølgelig en dejlig altan/terrasse med en flot udsigt ud over floden og de stejle vinbjerge på den anden side af floden.
Nede i husets have er alt beplantet med vinstokke, på nær et opholdssted, som er overdækket med teltdug, og hvor man kan sidde om dagen eller om aftenen og hygge sig.
På vej ned af trappen igen mødte vi Christof, Carmens mand, og han var ligeså flink og rar at tale med. De unge mennesker er vel nok i 30’erne.
De var meget forundrede over, at vi havde kørt så lang en tur herned i dag, og Carmen spurgte et par gange, om vi ikke også havde sejlet. Altså hun mente, at man da måtte sejle et stykke for at komme fra Danmark til Tyskland. Altså har hun opfattelsen af, at Danmark må ligge i Norge eller Sverige. Jeg sagde endda til hende, at vi ikke kom fra Kopenhagen, men hun forstod det ikke.
Det blev godt nok også til en lang køretur på 950 kilometer. Den var egentlig budgetteret til ca. 930 km., men på grund af vejarbejde her ved Mosel-floden, gik der lidt flere kilometer til turen.
Men af en søndag at være, gled det hele nogenlunde. Det meget vejarbejde er efterhånden normalt, og man vænner sig til det, uanset hvor man kører i Tyskland.
At tage hjemmefra DK kl. 07:00 på en søndag er en god ide, for dermed er man ude på den anden side af Elb-tunnelen ved halv-elleve tiden, og tyskerne er knapt nok kommet ud af dynerne endnu. Ligeledes E45 igennem Jylland var den rene svir på det tidspunkt, og selvfølgelig kun fordi det var søndag, og de fleste danskere sad ved morgenbordet, hvis de overhovedet var stået op. Havde det være en hverdag, havde det været en helt anderledes situation.
Men 950 kilometer er en lang distance for en mand i min alder, og nu er jeg ved at være groggy. Vi har også åbnet en flaske Moselvin af husets egen produktion, og den smager så godt, at det måske er medvirkende til min groggy tilstand.
27.08.2018, Haus Schatzgarten, Wolf, Traben-Trarbach
Vi startede med Frühstück nede i spisestuen og det var da hyggeligt at hilse på alle de andre til morgenmaden. Alle værelser må være optaget.
Vi har besluttet at nøjes med 3 stk Brötchen de næste 3 dage, da vi selv har morgenmad med. De bliver hængt i en pose på vores dørhåndtag fra kl. 8 om morgenen.
Vi talte med Carmen adskillige gange, og hun fortalte bl.a. at Christof, hendes mand, havde jobbet her som en nebengeschäft. Han har fuldtidsarbejde som offset-trykket i en by, Wittlich, 20 kilometer herfra. Samtidig har han 2 vinmarker ude i området udover den med de 200 vinstokke omme i baghaven. Som et lille kuriosum i snakken fortalte hun, at 1 vinstok generelt giver et udbytte på 1 flaske vin.
Formiddagen I Edeka og Aldi i Traben-Trarbach, og eftermiddagen med lejede cykler til Kindel og Lösnisch, et par småbyer som ligger 4 kilometer herfra.
Virkelig et helt anderledes landskab at cykle igennem end det sammenlignelige ”Canal du Midi” nede i Sydfrankrig, hvor vi ofte har cyklet langs et vandløb. Her ved Mosel er der meget mere variation i landskabet, og på denne årstid vrimler det med frodighed. Valnøddetræer i massevis, dog ikke med modne frugter endnu, æbletræer, pæretræer, blommer, mirabeller, hyldebær, kvæder. Og alle disse herligheder finder man på jordstykket mellem cykelstien og floden, i hvert fald på ruten imellem Wolf og Lösnich.
28.08.2018, Wolf
Dagens udflugt foretog vi først på cykel til Bernkastel-Kues, en tur på 20 km, hvor vi cyklede op langs floden med retning mod Trier. Hjemturen foregik til flods med båden Theodor Heuss.
I Bernkastel var der mange turister, men da vi gik over broen til Kues, fandt vi et lille listigt sted, hvor 2 glas Mosel-Riesling bragte velbehag, inden vi skyndsomst måtte fortrække, da færgens afgangstid var nært forestående.
På tilbagevejen for at hente cyklerne, gik K i forvejen, og det så langt som flere hundrede meter forbi det sted, hvor vi havde placeret cyklerne. Jeg løb hastigt efter hende, og fik hende på rette spor igen, så det endte med, at vi var de sidste af de mere end 200 passagerer, som gik ombord på færgen. Det betød så, at alle gode siddepladser var optaget.
Det lød som om, det var lutter tyskere på båden, og de fleste så nu lidt trætte ud.
I starten fortrød vi de 32 euro, som færgeturen kostede, men alligevel var det dog en oplevelse at se Mosel landskabet fra søsiden.
Link: Bådtur på Mosel.
29.08.2018, Wolf
Igen 3 Brötchen hængende i en lille pose på det udvendige dørhåndtag her til morgen.
Vi cyklede ind til Traben-Trarbach i dag for at spise frokost på Hotel Bellevue.
Vi bestilte bare et par simple retter, nemlig en tallerken med salat til hver. Men det var så flot og så lækkert, at det får anmeldelsen formidabel. K fik en ”Neptun” med fiskestykker og jeg fik en ”Bellevue” med Putenstreifen.
Og hotellet i jugendstil var helt specielt. Selv ude på toiletterne følte man sig hensat til en anden verden.
Inden vi startede de 5 kilometers hjemtur på cykel, var det begyndt at regne, men vi blev da kun halvvåde, inden vi nåede hjem til Haus Schatzgarten.
Vi talte med Carmen, inden vi tog af sted til Traben-Trarbach, og hun fortalte igen en del om livet her. Hun arbejder hele tiden, og lige nu er alle værelser stadig fuldt besat. Hun har også 3 mindre børn at passe ind imellem, 10, 7 og 4 år, når disse skal bringes/hentes i skole og børnehave.
Udlejningen her ”Im Luxgraben nr. 7” må gå ganske godt, for på grunden ved siden af er de ved at opføre en ny stor villa. Det er til deres private brug, og de kan dermed leje alt ud her i huset.
Vi har efterhånden tilbagelagt en del kilometer på de 2 gode og solide damecykler. Efter min mening de hidtil bedste cykler, vi har kørt på.
Klokken er ved at være 18:00, og jeg sidder ude på den store altan i det dejligste vejr. Regnen blev heldigvis aldrig til noget videre, og der er godt lunt herude. Jeg har udsigt over til den anden side af floden, og her er de stejle skråninger næste fuldt besat af tusindvis af vinstokke. Kun helt oppe, nær ved toppen, er landskabet åbenbart ikke egnet til dyrkning af vin, for her er der almindelig natur at se. Nåletræer, buske, græs osv. Deroppe ligger der også et flot kapel, som kan ses milevidt omkring. Vi troede egentlig, at det var en kirke, men den tro har Carmen fået ændret på.
På denne side af floden ligger en campingplads, vel kun 100 meter fra vores hus, og denne plads er tydeligvis kun belagt med campingvogne. På mange andre pladser er det fortrinsvis autocampere, som dominerer. Der er utroligt mange autocampere til stede. Fortrinsvis tyskere og hollændere.
Jeg bliver lige afbrudt af lyden fra en forbisejlende båd på floden. Det bemærkelsesværdige ved den er, at den er indrettet med lejligheder eller værelser. Den ser ud til at være hjemmehørende i Schweiz, og vi har set flere af dem de sidste par dage. Også langtursbåde fra Holland har vi set. Det er åbenbart muligt at foretage længere ferierejser til søs fra disse lande, og selvfølgelig kommer de først og fremmest sejlende på Rhinen, inden de så foretager en afstikker op ad Mosel floden.
Vi ser ingen private både her på floden. Det er sikkert ikke tilladt, og det ville nok også give en del uroligheder for turistbådene og især fragtbådene, som der også er mange af.
Planen i morgen er at cykle over til Kröv, en lille flække 5 kilometer henne ad floden på den modsatte flodbred. Her synes K, at kirken ser så flot og romantisk ud, at hun gerne vil studere den nærmere.
Vi skal aflevere de 2 cykler inden klokken 18 i morgen, ja, tiden her ved floden er ved at være til ende, og vi ager videre fredag formiddag, hvor vi så gerne skulle nå til Tournus inden aften.
Vi har entreret med Hotel Terminus, som er noget ældre hotel, men vi har valgt det, fordi den gamle DR-journalist Jørgen E. Petersen har berømmet hotellet i sin bog, ”117 gode steder i Frankrig”, som vi har vi stående hjemme på reolen.
30.08.2018, Wolf
Det har været en forfærdelig nat med kun ganske lidt søvn. På et tidspunkt var vi på myggejagt, men måtte opgive, og lade de små uhyrer udsuge alt vores blod, for vi skulle jo gerne have lidt søvn. Men min søvn udeblev.
Nå, men alligevel tog vi på cykelturen til Kröv, men jeg nåede aldrig op i de helt store omdrejninger, og K lå konstant i førerfeltet iklædt den skrigende gule førertrøje.
Kröv var nu ikke noget særligt udover den Edeka butik, som K fik øje på. Og så glemte hun minsandten at se til kirken, som egentlig var formålet med turen. Jeg sagde ikke noget, da vi kørte forbi, for jeg ville helst skyndsomst hjem.
Vi var henne for at aflevere cyklerne ved 17-tiden. Vi fik at vide, at en helt ny model af den vi kørte på(Bergamont), kostede 699 euro, altså over 5.000 kr.
Aftensmaden på den gamle færgekro ”Brasserie zur altem Fähre”, som ligger 150 meter herfra, droppede vi til fordel for det pund svinekød, som K købte for 5 euro i Edeka. Det forvandlede hun i en forrygende fart, da vi kom hjem, så det blev ganske spiseligt sammen med ris og tomatsalat iblandet røde peberfrugter. Det sidste glas af Rivaneren blev også konsumeret.
Jeg har lavet en rute til Tournus, som viser en køretur på 519 km. i morgen. Det er også mere end rigeligt, og jeg håber på nem trafik.
Vi har sagt farvel til Christof i aften, da han er taget på arbejde i morgen tidlig, inden vi kører.
31.08.2018, Tournus, Hotel Terminus
4 timer forsinket i ankomsten til hotellet. Vi var planlagt til at komme kl. 15:30, men den blev 19:30.
Først og fremmest en alvorlig ulykke på A31, ca. 50 km. nord for Dijon, hvor det hele gik i stå, og vi måtte vente i total stillestående kø i lidt over halvanden time.
Nå, men tiden i køen gik med at snakke med nogle af vores med-lidende trafikanter. Først gik jeg hen til franskmanden foran os for at spørge, om han vidste noget om sagen. Han havde selvfølgelig orienteringen i orden, og vidste at der var tale om en brændende lastbil(camion brulèe), og at radioen talte om en times ekstra tid i køen.
Senere talte jeg med en fransk dame i bilen, som holdt i inderbanen ved siden af os, og hun kunne umiddelbart ikke bidrage med noget. Men da vi havde stået og snakket et stykke tid, hørte vi pludselig en høj stemme i radioen, og det var selvfølgelig en opdatering om situationen. De sagde denne gang ikke noget om forventet tid, inden trafikken ville køre igen. Hun var på vej over til la Rochelle for at besøge sin datter og 3 børnebørn. Hun kom fra Nancy, og vidste nu ikke, om hun kunne nå derover i dag, eller om hun måtte have en overnatning.
På et tidspunkt kom en mand hen til os. Han var kommet fra en bil længere bagude i køen, men han havde lagt mærke til vores danske bil. Han var nordmand, så det blev til en længere snak på såvel nordisk, fransk og engelsk, idet den franske dame også gerne ville tale engelsk.
Nordmanden var på vej til Alicante og skulle overnatte i Beaune i aften.
Jeg bemærkede, at det var dog en lang køretur fra Oslo til Alicante, men det affejede han med, at han normalt kørte 2000 km., når han skulle besøge sin mor, som boede oppe allernordligst i Norge.
Endelig kunne vi se, at bilerne langt fremme i køen begyndte at sætte i gang, og vi afbrød samtalen, sagde farvel og ønskede hinanden god tur.
Da vi til sidst kom forbi ulykkesstedet viste det sig at være en transportvogn med ladet fyldt med personbiler. Førerhuset på lastbilen og de første 4 personbiler på ladet var totalt udbrændt. Andre 4 biler på ladet så ud til at være sluppet billigere.
Resten af vejen til Tournus foregik i så langsomt tempo, at vi ligeså godt kunne have valgt den almindelige landevej frem for betalings-motorvejen.
01.09.2018, Tournus, Hotel Terminus
Klokken er 8:15…… åh’ sikken’ nat !.... det er både første og sidste gang, vi frekventerer dette før så berømmede hotel. Jeg har måske kun sovet en time. Ude på badeværelset larmede en eller anden underlig udluftningsanordning i loftet, og det med en så høj lyd, at selv ikke mine ørepropper kunne udelukke den. Det bliver i hvert fald noteret nede i receptionen, når vi rejser, men det hjælper jo ikke på min manglende søvn.
Heldigvis skal vi ikke køre mere end 340 km. i dag, så det går vel.
I aftes spiste vi så nede i restauranten, og vi sad indendørs, da der var for koldt udenfor.
Men der var heller ikke helt styr på logistikken i den bix. Der var flere ting, som ikke gik efter bogen, og K faldt først nogenlunde til ro, da forretten blev serveret efter en times ventetid.
Det mest interessante ved dette måltid var måske, at vi kom i snak med parret ved siden af vores bord. Et par belgiere, som var på vej ned til en strand ved Leucate for at dyrke ”planche á voile” på stranden. Dernede er stranden med så hård en belægning, at man kan dyrke surf på hjul. Der tager de normalt ned 2 gange om året. Men de har også kun 900 km at køre hjemmefra.
De havde også siddet i køen i går eftermiddags, og vel at mærke så langt fremme, at de kunne se ildebranden i lastbilen, men de vidste ikke noget om chaufførens skæbne.
De havde medbragt en lille hund i restauranten, og det var selvfølgelig den, der bragte os i snak. K fik lov at fodre den med nogle kødstykker, og dermed slap hun selvfølgelig ikke af med den igen..
Bagefter gik vi en tur ned til Saone floden, som ligger 200 meter længere nede i byen. Der var aldeles stille og vi mødte kun enkelte andre aftenvandrere. Klokken var halv-elleve, og de går tidligt til ro i en by af denne størrelse..
Kirstens morgenmads-ritual omkring buffeten på et tilfældigt hotel i Frankrig, det kan der skrives en hel bog om, og når jeg får tid nok, vil jeg begynde på den.