Dagbog fra Flassan

 Foråret 2022


Uddrag af dagbog og fotos fra vores forårstur til Sydfrankrig 

foråret 2022


Emsdetten - Contrexéville - Pont Saint Esprit - Villefranche sur Mèr


Dagbog fra Flassan

19.03.2022, Flassan

Hilste på Madame Ferrio og hendes datter præcis klokken 10. Vi var heldigvis netop færdige med at sætte vores bagage ud på bagtrappen.

 

Vi valgte ruten langs kysten efter at være kommet elegant ud af Nice, byen som er lettere at køre ud af end at køre ind i.

Første ophold gjorde vi i Miramar, hvor vi var for 4 år siden: Vi ville lige kigge på de gammelkendte omgivelser ved ”Les Mas de l’Esterel”.

Vi parkerede nede ved vejen og gik derefter op i kvarteret, hvor jeg straks øjnede en kendt person nede i haven foran nr. 17.

Jarl kiggede forbavset, selvfølgelig, det var jo 4 år siden sidst.

Efter en kort snak sagde han, ”nu afprøver vi lige Trines hukommelse”, og kaldte på hende nede ved huset. Straks ude sagde Trine ”Hej Peter !”, og derefter lynhurtigt ”Hej Kirsten !”. Vi var totalt duperede, altså efter 4 år, hvor vi godt nok boede tæt på hinanden i 3 uger, men vi overrendte da ikke hinanden. En enkelt gang gik vi en rute sammen over bjergene for at spise frokost på ”Les Roches Roses” i Theoule.

De havde planer om at ville bosætte sig i DK igen efter 22 år i Frankrig.

Et sjovt overraskende gensyn med snak over havelågen, men vi skulle skyndsomst videre for at nå dagens plan, så vi vinkede snart farvel for at fortsætte turen langs kysten.


Le Trayas med Knold og Tot lå der stadig klippefaste.

Esterel bjergene lå der ligeså røde som sidst.

Antheor og Agay, småbyerne, lå der også stadig og lunede sig i solen ved kysten.

St. Raphael, turistbyen, lå der minsandten også.

Frejus, som er tvillingeby med St. Raphael var endelig vores sidste by langs kysten.

Derefter op til  A8 og ind på A7 ved Aix, og derefter videre Ind ved Cavaillon, igennem l’Isle la Sorgue, Pernes les Fontaines og Carpentras.

 

Så er vi ankommet til et andet paradis i Frankrig, nemlig egnen for foden af Mont Ventoux i sydvestlig retning.

Flassan er efterhånden vores anden ”hjemby” her i landet.


21.03.2022, Flassan

Markedsdag i nabobyen Bedoin, hvor vi slentrede igennem hovedgaden. Denne er i dagens anledning  spærret af for trafik, og på begge sider af gaden er der opstillet boder.

Jeg forsøgte at købe en akvarel af en kunstner, som har opstillet sin bod fyldt med flotte motiver fra egnen, men han var lidt for dyr og ikke så villig til at prange om tingene.

Der blev også tid til lidt afslapning på ”Le Relais”.

Brænde-jagten endte med 9 sække trægranulat fra Carrefour, og dermed er ”varmen” i hus.

Til aften en gåtur over på ”vores bjerg” i Flassan, hvor vi endnu ikke har fået bygget ”vores” provencalske drømmehus.

Først hjemme ved 20-tiden, så nu står den på optænding og madlavning.

 

22.03.2022, Flassan

Tillykke K…, så gik der 71 år !, men stadig ikke at se på dig ? nåh…. det synes du alligevel ikke ?

Solen er vendt tilbage, og ikke så underligt, som K udtrykte det. Men vinden er noget kølig.

Vi slappede af på terrassen det meste af dagen, inden vi kørte til posthuset i Bedoin. Her forsøgte vi at forklare situationen om den manglende pakke, som muligvis lå på posthuset i Villefranche. Den flinke postmester ringede til Villefranche  og fik at vide, at pakken var leveret ? Derefter kunne han læse det samme på en skærm, at pakken var blevet leveret. Vi blev faktisk ikke klogere på situationen. Måske fransk bureaukrati. eller måske sprogproblemer, da de alle taler så hurtigt, at jeg alligevel ikke får fat på det hele.

Jeg har selv forsøgt at ringe til posthuset i Villefranche, men det er komplet umuligt at komme igennem deres voice/response system. Det ender op med, at man skal oprette en konto for at kunne tale med dem.

Hjemme igen har K snakket i telefon hele aftenen med den store fanskare.

 

23.03.2022, Flassan

Flot tur i solskin ud over stepperne. Vi gik nord ud af byen og videre ad brede skovstier og grusveje til småbyerne vest for byen. La Colombe, Les Constants og Les Bruns. I la Colombe satte vi os på en bænk midt i byen ved kirken og fontænen. Uanset byens størrelse finder man normalt altid en kirke og en fontæne. Derefter videre op til grusvejen på kanten af bjerget.

Ved St. Estève beså vi de nye udgravninger fra romersk imperialisme, ca. 2000 år gamle.

 

24.03.2022, Flassan

Sommervejret er vendt tilbage.

Det meste af dagen er tilbragt i halvskygge under oliventræet på terrassen i 23 graders varme. Sidst på eftermiddagen gik vi et stykke op på bjerget, hvor den helt gode udsigt er.

Nede igen besøgte vi byens unge købmand, Yoan Jouvaud. Han er 5. generation i en købmandsforretning, som stammer tilbage fra 1913. Men det må være svært at få det til at løbe rundt i sådan en lille by med kun 300 faste indbyggere. Om sommeren bidrager en del turister til omsætningen, da der også er en campingplads i byen.

Bente Sørensen ringede til aften. Hun og Henning kommer søndag aften for en enkelt overnatning efter en ferie i hhv. Bordeaux og Barcelona.

 

25.02.2022, Flassan

Fredag og dermed marked i Carpentras. 20 grader i fuld sol var lige til at holde ud. Hele byen emmer af markedsstemning. Der er boder slået op mange steder i gaderne, men primært er den store parkeringsplads sydøst for bykernen centrum for handelen.

Vi købte ind til søndag aften, inden vi fandt hen til vores stamsted ”Bistrot la Place”.

I morgen meldes der igen om 20 grader.

 

26.03.2022, Flassan

6-km rute, ” Le Coeur”, startende i Bedoin ved mindesmærket for krigen, altså ”den store krig”, som i fransk terminologi er lig med 1. verdenskrig.

En spændende og afvekslende rute, som går igennem en del okker-landskaber i både gule og røde nuancer. Ligeledes et større okker-brud, som er nedlagt for mange år siden.

På vejen hjem kørte vi om kap med racerbiler på de lokale veje. Vi havde læst om et løb, som skulle finde sted fra Orange til Mont Ventoux, men at det skulle foregå på uafspærrede veje, kom bag på os. Nogle af bilerne mindede om formel-1 vogne, og de lavede en forfærdelig støj. Vi måtte gøre plads for dem flere gange på de smalle landeveje.

Hjemme i Flassan havde der været karneval for børn hele dagen. På parkeringspladsen var der opstillet flere oppustelige hoppeborge. I alle gader lå der konfetti fra optoget, som havde fundet sted, og midt på parkeringspladsen lå resterne fra et større bål, hvor der var blevet afbrændt en ”heks”. Flot at man i sådan en lille by er så god til at lave underholdning for børnene.

 

27.03.2022, Flassan

Flassan er byen, hvor det er nemt at følge med tiden hele døgnet. Vi bor ca. 100 meter fra kirken og rådhuset, som ligger næsten side om side midt i byen. Hver hele time lyder klokkeslagene præcist fra byens kirke, og hver halve time lyder et enkelt slag. Men ikke nok med det, Ca. 2 minutter efter kirkens klokkeslag lyder de samme klokkeslag fra rådhuset. Altså en gentagelse af de evindelige klokkeslag. Og det både nat og dag. Klokken slår, tiden går, og her i Flassan går den alt for hurtigt. Måske fordi man hele tiden bliver mindet lidt for meget om, hvor hurtigt den går.

 

28.03.2022, Flassan

Vi fik sendt Bente og Henning godt afsted. De ville se, om de kunne nå hjem til DK på 2 dage i deres smarte California mobilhome.

I aftes hyggede vi 4 os med en forfærdelig masse snak over bordet, og i selskab med gode vine. Der var meget at berette om, og det var helt dejligt at høre dansk igen.

 

K har hele ugen talt om akvarellen, som vi så på markedet i Bedoin sidste mandag. Hun har næsten ikke talt om andet  – joh, måske også lidt om den manglende pakke med hårspænder, som er strandet i det franske postsystem.

Men i dag lykkedes det så at erhverve det flotte billede, som Godo Riekert fra Mormoiron havde udstillet på sin stadeplads. Jeg havde forgæves prøvet at prange med ham sidste mandag.  I dag var der gevinst, og vi drog afsted med den flotte akvarel. Problemet er nu blot at få den fragtet helskindet hjem.

På posthuset blev vi ikke klogere, og efterhånden må vi nok vinke farvel til den forsendelse, eller se i vejviseren, om der skulle være hjælp at hente.

 

29.03.2022, Flassan

Dagens udflugt gik til Dentellerne, som vi ville bestige fra byen Gigondas. Det blev desværre en fiasko. Vi gik forkert og måtte spørge om vej. Vi endte ude imellem rækkerne på en flot vinmark, hvor vi så opgav videre færd. Den eneste sti i omegnen gik op ad næsten lodrette klipper.

I stedet for kiggede vi på Gigondas by, og bagefter de ligeså berømte byer Seguret, Sablet, Vacqueyras  og Beaumes-de-Venise.  De rene klenodier i Côtes du Rhone distriket. Det blev da også til et par ”souvenirs” fra de nævnte byer.

 

30.03.2022, Flassan

Det har regnet i nat. Men det har også været tiltrængt i dette tørre klima. Jeg er sikker på, at fru Berthon inde ved siden af har klappet i hænderne. Hun har byens flotteste have. Den er så stor, at hun regelmæssigt har en havemand ansat. For tiden kommer han en hel dag hver uge.


01.04.2022, Flassan

Vejret er slået totalt om. 4 grader og voldsomt blæsevej. Sågar enkelte snefnug, som har forvildet sig ned fra bjerget. Og det er desværre ikke nogen aprilsnar. Sådan er betingelserne, når man bor så tæt på Mont Ventoux på denne årstid. I går det flotteste solskin og 18 graders varme. I dag tæt på vinter.

Tur til Bedoin for at købe de sidste par fornødenheder og så den traditionelle forespørgsel på posthuset. Pakken er forsvundet ude af syne, og er kun at se digitalt på en skærm som værende udleveret.

Jeg gik, sidst på dagen, en tur på bjerget bagom byen. Ikke en sjæl mødte jeg. Heller ikke nede i byen igen. De lokale burer sig inde bag skodderne, når der er så koldt som nu.

 

02.04.2022, Flassan

Er stået op til et vinterhvidt landskab. I forgårs 18 grader i skyggen på terrassen, i dag 2.

Men det passer heldigvis med, at opholdet i Flassan er ved at være slut. I morgen drager vi nordpå. Desværre melder vejrudsigten om regn det meste af vejen op igennem Europa.

Forventet hjemkomst torsdag.

Redaktionen siger tak til de flittige læsere for denne gang !

À bientôt au Danemark !