PM WebDesign
April 2016
Uddrag af dagbog og fotos fra vores tur til Frankrig
Breitenbach am Herzberg(D) - Moltrasio(IT) - Villefranche sur MĂšr(F) - Miramar(F) - Bedoin(F) - Husseren-les-Chateaux(F) - Hahnenklee(D)
Dagbog
12.01.2016, KlitmĂžller
Vi har pr. dags dato besluttet os for en ferietur til vores yndlingssted i Frankrig, nemlig byen Villefranche sur MĂšr, som ligger ved Middelhavet.
Og vi har endda allerede entreret med en udlejer om et 3 ugers ophold i en lejlighed i byen.
Vi tager afsted sidst i marts og skal sÄledes opleve et forÄr i Sydfrankrig, hvilket vi aldrig har prÞvet fÞr.
Alle andre Ärstider kender vi efterhÄnden godt, men har altsÄ stadig et forÄr tilgode dernede.
Det er ganske rart at tÊnke pÄ og kan nÊsten fÄ én til at glemme den barske vinterkulde, der hersker for tiden.
12.03.2016, LĂžgten
Der skal nogle nÞdvendige farver pÄ paletten, inden man er klar til afgang.
RÞdt sos-kort, gult sygesikringskort, grÞnt forsikringskort ! Ja, farverne kan sammenlignes med dem, som man mÞder i et lyskryds, og fÞrst nÄr disse ting er i orden, er det forsvarligt at kÞre.
Forresten sÄ er det gule sygesikringskort vist ikke mere anvendeligt i udlandet, men skal vÊre blÄt, for at vÊre gÊldende, og gad vide, om det ikke er udlÞbet.
Og ikke nok med det, men vi mÄ ogsÄ huske vores rÞdbedefarvede pas, isÊr i Är da vi vel kan forvente kontrol ved flere grÊnseovergange, og vi skulle jo nÞdigt starte med at blive sendt retur til LÞgten ved den tyske grÊnse. Disse pas, som vi, for et par Är siden, betalte over 600 kr. for pr. stk., skulle jo gerne vise deres vÊrdi.
Derudover skal der klargĂžres et par overnatninger pĂ„ udturen, hvoraf den fĂžrste skal finde sted midt i Tyskland og den nĂŠste ved Como-sĂžen i Italien. SĂ„ der skal âsurfesâ en del pĂ„ internettet, inden dette er i orden.
Som det tydeligvis fremgÄr af ovenstÄende er forberedelserne i fuld gang, og de sidste par dage har Kirsten haft travlt med at fÊrdiggÞre punktet med overnatninger. Hun har bl.a. korresponderet med et hotel i Italien. Hun skrev pÄ engelsk men fik svar pÄ tysk. MÄske de dernede tror at Danmark er en provins i Tyskland.
Derudover begynder vi ogsÄ sÄ smÄt at holde Þje med vejrudsigten for Nice og omegn, og forelÞbig melder den om 18 grader om dagen og ca. 11 grader om natten, nÄr vi nÄr hen til slutningen af marts, og det lyder da lovende. Det tyder pÄ at vi skal fokusere mere pÄ sommertÞjet end det varmere tÞj, nÄr vi skal til at pakke bilen.
Samtidig fĂžlger jeg med i âNice Matinâ, den store avis pĂ„ de kanter, for at observere de seneste begivenheder. For det meste drejer nyhederne sig nu om alle bilulykkerne pĂ„ A8 og alle de deraf fĂžlgende forsinkelser i trafikken. DernĂŠst drejer det sig stadig om fĂžlgerne af massakren i Paris i november, og sĂ„ er det lokale fodboldhold, OGC Nice, ogsĂ„ normalt pĂ„ forsiden med de seneste sejre eller tab.
30.03.2016, LĂžgten
Nu gÄr det da helt grassat med vejret⊠altsÄ ikke det danske men det sydfranske. Iflg. seneste mÄling vil der vÊre 23 grader i Villefranche sur MÚr pÄ lÞrdag, samme dag som vores planlagte ankomst.
Og minsandten om der ikke stÄr 19 grader som nat-temperatur ?? der mÄ vÊre tale om en skrivefejl pÄ den franske vejrudsigt "Chaine Météo".
Dvs at badetÞjet ogsÄ skal findes frem, men der er nÊsten ikke plads til mere i bilen, sÄ mÄske vi skal overveje et par diminutive badebukser og en g-streng ?
Ligeledes har jeg mĂ„ttet investere i en ny ekstern harddisk til pcâen, da den gamle fyldte for meget.
Den nye fylder ikke mere end â5 Eiffelâ, men kan alligevel indeholde 1 terabyte data. SĂ„ der skal virkelig fotograferes denne gang.
Vi giver lyd fra os, nÄr vi engang er blevet installeret dernede, men skal altsÄ lige have overstÄet en kÞretur pÄ 1841 kilometer, og vi starter i morgen tidlig hjemmefra kl. 08:00.
âAu revoir !â.
31.03.2016, Landgasthof Jossatal, Breitenbach am Herzberg
Ankom kl 17:15 efter dagens etape pÄ 740 kilometer, hvoraf de sidste ca. 100 km foregik i fuldt regnvejr. Vi startede fra LÞgten kl. 09:00 i morges og kom dermed af sted med 1 times forsinkelse i forhold til planlÊgningen.
Heldigvis forlÞb ruten uden nogen former for trafikproblemer, sÄ vores slutkonklusion fra hjemturen i oktober sidste Är, hvor vi var impliceret i et trafikuheld syd for Hamburg, er allerede ved at fortabe sig i glemsel. Vi besluttede dengang, at vi mÄske skulle begynde at kigge pÄ andre former for transport sydpÄ.
âAbendessen ab 18-Uhr !â sagde den flinke ĂŠldre receptionist pĂ„ Landgasthof Jossatal, da vi havde fĂ„et udleveret nĂžglerne til vĂŠrelse nr. 14. âUnd FrĂŒhstĂŒck morgen ab 7-Uhrâ.
Disse udmeldinger, oveni det faktum at vi har fÄet hotellets nok flotteste og stÞrste vÊrelse, gÞr at vi er godt tilfredse. Vi mÄtte, som det fÞrste da vi havde fÄet lÄst dÞren op til vÊrelset, straks ud at stÄ pÄ den 9 meter lange balkon, som hÞrer til vÊrelset. Den vender mod syd over mod nogle flotte grÞnne bjerge. AltsÄ bjerge som de ser ud her 80 kilometer syd for Kassel.
Kirsten har som sĂŠdvanligt fĂ„et opsnuset et eksemplar af stedets menukort og har spurgt mig om, hvad âÂœ Enteâ er for noget. Det betyder âÂœ andâ, og det har hun sĂ„ lagt sig fast pĂ„. Og den er jeg med pĂ„, hvis man ogsĂ„ kan fĂ„ Âœ abe dertil.
Kl. 21:00
Tilbage pĂ„ vĂŠrelset efter et godt aftensmĂ„ltid. Det blev dog ikke til noget hverken med anden eller aben, men derimod den sĂŠdvanlige schnitzel, salzkartoffeln og kĂ„lsalat med âmormor-dressingâ. AltsĂ„ et rigtigt tysk aftensmĂ„ltid pĂ„ en Gasthof.
Da vi kom ned i âDie Gaststubeâ, var âTorsdagsklubbenâ, bestĂ„ende af 4 mĂŠnd rundt om et bord, allerede i gang med kortspillet. Vi hilste âAbend !â, som man normalt gĂžr pĂ„ denne tid af dagen. EfterhĂ„nden som aftenen skred frem blev alle borde besat i det hyggelige lokale. Og alle nyankomne, der trĂ„dte ind ad dĂžren, hilste rundt omkring til alle borde med et âAbendâ.
PĂ„ et tidspunkt lagde âTorsdagsklubbenâ kortene og gik i gang med aftensmaden. Ved et andet stĂžrre rundt bord midt i lokalet sad efterhĂ„nden 8 mĂŠnd i vidt forskellige aldersklasser og drak fadĂžl. Nogle af dem snakkede meget og hĂžjlydt, ja, sĂ„ hĂžjt at alle i lokalet tydeligt kunne hĂžre med, og andre sagde sĂ„ at sige ingenting. Der var tydeligvis tale om lokale folk fra Oberjossa, som denne lille by hedder.
Ved et andet bord sad en enlig mand og lÊste aviser, og det var Äbenbart hans helt store interesse, for der lÄ 5 forskellige aviser pÄ hans bord. Ind imellem stak han dog ogsÄ til maden.
Der var helt klart overvÊgt af mÊnd tilstede. Det er ikke sÄ tit man ser damerne/konerne med i byen. Jo, for resten husker Kirsten engang at have set en kvinde i et sÄdant lokalt selskab, men hun var vist kun med fordi hun skulle betale.
Kirsten skulle selvfĂžlgelig have dessert, og vi spurgte servitricen om et kort. Kirsten talte om Apfelstrudel, men det afviste servitricen, og hun anbefalede i stedet for noget, som hed âTopfenknödelâ. Kirsten sĂ„ lidt ubeslutsom ud, men sĂ„ sagde servitricen: âMan muss probierenâ, og sĂ„ blev det altsĂ„ valget. Det viste sig ogsĂ„ at falde i god smag, og bestod af nogle smĂ„ boller lavet af rismel. Indeni bollerne var der syltetĂžj og rundt pĂ„ tallerkenen lĂ„ der forskellige frugtstykker.
01.04.2016, Landgasthof Jossatal, Breitenbach am Herzberg
âNej se, der er sne udenforâ, rĂ„bte Kirsten, da hun havde fĂ„et trukket gardinerne til side.
Klokken var kun 7, og jeg lĂ„ stadig og boblede i sengen, men tĂŠnkte selvfĂžlgelig straks, âja-ja det er den 1. april i dag⊠bop-bop, den er god med hendeâ.
Men hun blev ved med at postulere, selvom hun ikke kunne lade vÊre med ogsÄ at grine lidt, sÄ den hoppede jeg selvfÞlgelig ikke pÄ.
Jeg svarede âJa, og der gĂ„r vel ogsĂ„ en stork ude pĂ„ grĂŠsplĂŠnen ?â.
Men, minsandten om hun ikke havde ret. Da jeg kom op og kiggede over pÄ bjergene, som i gÄr var flotte grÞnne, var alt nu dÊkket af hvid sne.
Og hvidtjÞrnen, som i gÄr stod sÄ flot i fuld blomst nedenfor vinduet, var nu ikke mere synlig, idet dens farver gik ud i eet med omgivelserne.
Ved morgenmaden kom den gamle pensionerede krofatter hen til vores bord og mumlede et eller andet uforstĂ„eligt, men jeg opfangede alligevel ordet âSchneeâ og forstod sĂ„ pĂ„ hans udmelding, at det var en stor overraskelse for alle, at der var faldet sne i nat.
Jeg var lige ude pÄ parkeringspladsen for at se til bilen, inden vi skulle cleare ud fra vÊrelset, og der skulle da skrabes sne af ruderne inden afgang.
Lad os skyndsomst komme videre sydpÄ mod varmere himmelstrÞg og sÄ hÄbe pÄ, at sneen er vÊk, nÄr vi til maj returnerer igennem Tyskland.
Kl. 19:39, Hotel Posta, Moltrasio, Como sĂžen
820 kilometers kÞrsel i dag og de 80 af disse kilometer kunne vi godt have sparet, hvis vi havde vÊret mere vÄgne.
I det store Walldorf-kryds syd for Heidelberg gik det galt med navigationen. Jeg havde slĂ„et stemmen fra âFru GPSâ, for vi kender jo vejen til Basel, og har kĂžrt den utallige gange. Men af en eller anden grund, som jeg aldrig forstod, endte vi pĂ„ vejen til Stuttgart. Muligvis har det den forklaring, at vores bil har fĂžlt hjemvĂ©, nu den var sĂ„ tĂŠt pĂ„ sin fĂždeby. Bilen er nemlig registreret i Stuttgart allerfĂžrste gang for ca. 8 Ă„r siden.
Og min co-pilot sad som sÊdvanligt og sov pÄ jobbet, sÄ derfra var der ingen hjÊlp at hente. FÞrst efter 40 kilometers kÞrsel ad denne motorvej mod Stuttgart, begyndte jeg at undre mig over landskabet, som jeg ikke kunne kende. Ligeledes havde jeg ogsÄ lagt mÊrke til at Karlsruhe, som var det nÊste stÞrre mÄlepunkt undervejs, ikke stod nÊvnt pÄ vejskiltene mere, men derimod stod der nogle bynavne, som jeg aldrig havde set fÞr.
Som sagt skulle der kĂžres 40 kilometer, fĂžrend jeg for alvor anede urĂ„d. Nu var min co-pilot ogsĂ„ vĂ„gnet op til dĂ„d, og helt frisk spurgte hun âHvor er vi ?â. Jeg svarede som jeg plejer âHer !â, men det var Ă„benbart ikke nok til at stille hende tilfreds, for pludselig rĂ„bte hun hĂžjt, idet vi kĂžrte forbi et stort vejskilt âEr vi pĂ„ vej til Stuttgart ?â. âNĂŠh, det hĂ„ber jeg da ikkeâ, svarede jeg. Jeg var alligevel nu helt klar over, at vi var pĂ„ forkert vej, og slog derfor Fru GPSâs stemme til igen. âWenn möglich bitte wendenâ lĂžd det hĂžjt og tydeligt.
Disse spildte 80 kilometer kunne vi godt have anvendt noget smartere, og de var bl.a. medvirkende til, at vi kom med ca. 1œ times forsinkelse til vores hotel i Italien.
Derudover blev vi forsinket af et stÞrre fÊrdselsuheld, heldigvis ikke i vores side af vejen men i modsatte kÞrebane. Det var Äbenbart sÄ spektakulÊrt, at det skabte en kiggekÞ i vores vejbane, og da vi efter langvarig sneglefart kom til uheldsstedet, sÄ det da ogsÄ ganske alvorligt ud. Ovre i den modsatte vejbane holdt adskillige brandbiler og ambulancer, og masser af redningsfolk var tilstede. En stor lastbil holdt pÄ tvÊrs af vejen og ovre i nÞdsporet stod et par massakrerede biler.
EfterhÄnden oplÞstes kiggekÞen i vores side af vejen, men ovre i den modsatte side kunne vi efterhÄnden tÊlle 15 kilometer stillestÄende kÞ. Resten af eftermiddagen blev uheldet da ogsÄ nÊvnt regelmÊssigt i radioen, og de 15 kilometers kÞ var permanent sÄ lÊnge vi hÞrte radioen, hvilket var lige indtil Basel.
Vi ringede nu til hotellet, La Posta, og meldte at vi fĂžrst ville ankomme kl. 19. Dette for at sikre os, at de ikke lejede vores vĂŠrelse ud til anden side, og da vi endelig stod i receptionen 18:57, sagde receptionisten âI skulle fĂžrst komme om 3 minutter ?â.
02.04.2016, Hotel Posta, Moltrasio, Como sĂžen
âDue Coperto Ă 3,00 euro = 6,00 euroâ.
SĂ„dan lĂžd den fĂžrste linie pĂ„ vores regning fra restaurant âLa Verandaâ pĂ„ Hotel Posta i aftes.
Vi er jo i Italien og intet kan forbavse én, nÄr det drejer sig om Þkonomi pÄ italiensk. Men alligevel er vi aldrig stÞdt pÄ sÄdan en postering fÞr. Jeg troede, at det drejede sig om aperitiffen, som vi indtog inden maden.
Vi var blevet lovet en gratis velkomstdrink, da vi entrerede med hotellet, og troede sĂ„ at â2 Copertoâ var lig med denne drink, som burde vĂŠre gratis. Men forespurgt stedets ejer senere pĂ„ aftenen viste det sig at vĂŠre dĂŠkning af 2 kuverter, altsĂ„ duge, tallerkener, bestik og hvad der ellers hĂžrer til almindelig borddĂŠkning. Det vil sige 45,- kr. for at sĂŠtte sig ved bordet inden vi overhovedet har fĂ„et noget som helst serveret. SĂ„dan en underlig postering har vi da aldrig fĂžr set pĂ„ nogen restaurant.
Men bortset fra det var det et godt italiensk mÄltid. Dog ingen spaghetti og heller ingen ravioli, men jeg fik fisk og Kirsten fik lammekotelletter. Og til dessert fik hun sÄ til gengÊld en typisk italiensk ret, nemlig Tiramisu. Jeg snuppede en Grappa til kaffen.
Bagefter gik vi en lille tur rundt i byen. Der var fuldstĂŠndig dĂždt, og vi mĂždte ikke en sjĂŠl.
Nede ved sÞen, som ligger 50 meter fra hotellet, nÞd vi synet af det flotte genskÊr i vandet fra de mange lys ovre pÄ den anden side af sÞen.
Vi er stĂ„et op kl. 7:30 i dag, og har vĂŠret nede at fĂ„ morgenmad. En udmĂŠrket buffet og en god stĂŠrk kaffe, som der var rigelig af. Det er et familiedrevet hotel, og allerede pĂ„ vej ned til restauranten blev vi hilst âBuon giornoâ af adskillige piger, som var i fĂŠrd med at gĂžre rent. Lutter smilende og flinke ansatte, sĂ„ man ikke selv kan undgĂ„ at komme i godt humĂžr, nĂ„r man bliver hilst pĂ„ den mĂ„de.
I dag har vi en kĂžretur pĂ„ ca. 370 kilometer foran os, sĂ„ det er en ren âslapperâ, og vi har ikke sĂ„ travlt med at komme af sted, men forventer at vĂŠre i Villefranche sidst pĂ„ eftermiddagen.
Kl. 23:00, âLes NereĂŻdesâ, Villefranche sur MĂšr
Vi ankom kl. 16:00 og her allersidst pÄ aftenen er vi nok ved at vÊre lidt matte i sokkerne efter de seneste 3 dages kÞreture.
Vi kÞrte fÞrst fra Moltrasio ved 11-tiden i formiddags, Som sÊdvanligt vest om Milano og derefter sydpÄ mod Genova for derefter at kÞre direkte vestpÄ langs havet.
Denne tur langs kysten er virkelig flot og interessant, og denne gang havde vi sat os for at tĂŠlle de mange tunneller, der forekommer ad denne rute. Vi har forsĂžgt at tĂŠlle dem fĂžr, men er altid blevet forstyrret i optĂŠllingen af de flotte udsigter, som dukker op, hver gang man kommer ud af en tunnel.
Man sidder og mÄber og snakker, og til sidst kan man ikke huske, hvor langt man er kommet i optÊllingen. StrÊkningen tager ca. et par timer at tilbagelÊgge.
Bjergene lÞber oppe fra nord og helt ned til den Liguriske kyst, som den hedder, og derved dannes der utallige slugter ned mod havet. En tunnel gennemskÊrer bjerget og ud pÄ den anden side kÞrer man sÄ pÄ en viadukt over slugten inden den nÊste tunnel dukker op
Denne gang lykkedes det. 133 tunneller i alt blev det til, og sÄ kan det alligevel godt vÊre at der skal tÊlles plus minus et par stykker.
Kirsten sidder nu ude pÄ terrassen i19 graders varme og nyder den flotte aftenudsigt med de mange gadelys langs bugten, og jeg sidder inde i stuen. Der er faktisk en anelse varmere pÄ terrassen end herinde i stuen. Ovre pÄ bjergsiden kan man fra et ganske bestemt omrÄde hÞre en flok frÞer kvÊkke hÞjlydt. Det giver en baggrundslyd, som man skulle tro kun hÞrte sommeren til.
Der har Ă„benbart vĂŠret meget varmt i Villefranche i dag, men de nĂŠste dage ser det ud til at blive noget kĂžligere.
Jeg har lÊst i avisen, at der har huseret en kraftig vind ovre fra Afrika-kanten. Den skulle fÞre noget Þrken-stÞv med sig. Scirocco hedder vinden, og den er netop berÞmt for at kunne bringe sÄvel varme som stÞvkorn med fra Sahara-Þrkenen.
03.04.2016, Villefranche sur MĂšr
Sidder nu ved spisebordet inde i stuen og skriver lidt, men det er svĂŠrt at komme i gang. TrĂŠtheden er tydeligt mĂŠrkbar efter de sidste 3 dages strabadser til trods for en god nattesĂžvn i nat. Jeg stod op kl. 8 og K fulgte efter kl. 8:15.
Jeg tror det bliver en dag pÄ divaneseren eller ude pÄ terrassen i stolen slÄet ud i laveste position.
Det er overskyet men alligevel er der lyst ude over bugten. Der var 15 grader pÄ termometeret pÄ terrassen, da jeg kiggede ud kl. 8.
NÊrmere betegnet sÄ bor vi pÄ Avenue Georges Clemenceau 395 i byen Villefranche sur MÚr, som ligger ca. 5 km. Þst for Nice. Ejendommen er pÄ 7 etager med i alt 33 lejligheder. Vi bor pÄ 4. etage og har udsigt fra stuen og altanen mod Þst.
Og her har vi sÄ tÊnkt os at have base de nÊste 3 uger.
Et link til lejligheden med adskillige detail-data fÞlger her: http://www.granild.dk/index.htm, sÄledes at yderligere beskrivelse fra min side er unÞdvendig.
Kl. 18:30
Det blev alligevel til en lille gÄtur pÄ 10 kilometer i eftermiddags. Vi kunne selvfÞlgelig ikke lade vÊre, og trÊngte til at komme ud i de flotte omgivelser her omkring. SÄ vi gik over mod byen St. Jean Cap Ferrat for at spadsere en sÞndagstur sammen med den lokale befolkning inde fra Beaulieu. Der gÄr en sti langs havet inde fra Beaulieu ud til St. Jean, og den er ivrigt benyttet pÄ en sÞndag i godt vejr. Jeg mÄtte fÞrst have jakken af og senere ogsÄ den tynde trÞje, sÄ jeg til sidst gik i skjorteÊrmer. Men der var ogsÄ 19 grader, da vi gik hjemmefra pÄ 4. etage.
Ovre i St. Jean var et virkeligt hyggeligt folkeliv igang. Bl.a. var der pÄ en torveplads lavet nogle sjove opsÊtninger af forskellige gamle spil, som bÞrn kunne muntre sig med. PÄ en anden plads sad en stor flok bÞrn rundt om et stort bord og tegnede pÄ hvidt papir med alle mulige farvekridt. Tydeligvis var en tegnekonkurrence i gang. Nede ved stranden var adskillige grupper af bÄde unge og gamle samlet til pique-nique(pÄ dansk: picnic, eller mon ikke nÊrmere det er engelsk), som altid ser sÄ hyggeligt ud. De forstÄr virkelig at hygge sig udendÞrs her, men de har jo ogsÄ det milde vejr med sig.
04.04.2016, Villefranche sur MĂšr
At vi var trÊtte i benene, efter gÄrsdagens spadsertur til St. Jean, kunne vi tydeligt mÊrke, da vi i dag begav os pÄ en mindre udflugt ind til Nice. FormÄlet var at kÞbe et par 10-turs buskort, sÄledes at vi kan nÞjes med at betale 1 euro pr. bustur i stedet for 1,50, som en enkeltbillet koster. PÄ denne billet kan man kÞre i et tidsrum af i alt 74 minutter, sÄ man mÄ nok sige, at det er billigt med transport hernede. Vi kan, 2 personer, nÄ ind til Nice og gÞre indkÞb og tage hjem igen pÄ de samme 2 billetter for i alt 2 euro, altsÄ 15 kr. i alt. Vi kan ogsÄ tage til Menton, som ligger ca. 25 kilometer herfra for 1 euro pr. stk.
Som jeg fÞr har sagt, sÄ kunne Aarhus Sporveje eller Aarhus kommune lÊre noget om offentlig transport hernede.
Vi stod af pĂ„ Place Garibaldi, som ligger et stenkast fra Ligne dâAzurâs billetkontor pĂ„ Boulevard Jean Jaures. Normalt stĂ„r man her i kĂž for at komme til kassen, men i dag var der heldigvis ikke sĂ„ mange kunder, sĂ„ vi kunne fluks gĂ„ til kassen for at bede om de 2 stk 10-turs kort, som vi havde tĂŠnkt os til at starte med. De kostede 20 euro i alt, sĂ„ jeg stak kasserersken en 50-euro-seddel.
Men sĂ„ startede ventetiden, for nu begyndte hun at nĂŠrlĂŠse denne 50âer. AltsĂ„ hun vendte og drejede den, holdt den op i luften og lĂŠste den samtidig med at hun nĂŠsten snuste til den. SĂ„ skrabte hun lidt pĂ„ den sĂžlvfarvede plet, som er pĂ„ sĂ„dan en seddel, og sĂ„ lĂžftede hun den op i luften igen , sĂ„ hun kunne studere vandmĂŠrket noget nĂžjere. Derefter kaldte kun fĂžrst pĂ„ Ă©n kollega og derefter pĂ„ en anden. De skulle begge to ogsĂ„ kigge pĂ„ den stakkels 50âer. Jeg begyndte nu at fĂ„ en kraftig mistanke om, at den var falsk, og at jeg om et Ăžjeblik, ganske uskyldig, ville blive grebet af lovens lange arm og blive beskyldt for falskmĂžntneri.
Normalt sĂ„ plejer de i supermarkeder og andre stĂžrre butikker at scanne sedlerne elektronisk for pĂ„ denne mĂ„de at afgĂžre ĂŠgtheden. Men her foregik det minsandten manuelt. En af kollegerne, en mand, rystede pĂ„ hovedet, da han stod og viftede med min 50âer, hvorefter han skyndsomst gik ind pĂ„ sit eget kontor. En anden, en dame, skyndte sig at returnere den tilbage til kasserersken som om den var brandvarm. Derefter sagde hun en masse uforstĂ„eligt, og jeg var nu ved at vĂŠre sikker pĂ„, at sedlen ikke var helt normal.
Forestillingen sluttede dog brat med at kasserersken pludselig lagde sedlen ned i kassen, og derefter fandt hun, uden en lyd, 2 stk 10-turs kort til mig, og endvidere lagde hun 30 euro pĂ„ disken. Jeg skyndte mig at tage de 30 euro, men for at virke deltagende i det spĂžjse optrin, som de ansatte havde udvist, spurgte jeg sĂ„ âEr der mange falske penge i omlĂžb her?â. âJaâ lĂžd det hurtige korte svar.
Det vil sige at vi skal passe pÄ hver gang vi fÄr sedler retur, men hvordan pokker skal man gardere sig, hvis det skal tage sÄ lang tid at afgÞre Êgtheden af blot en enkelt seddel.
Efter at vĂŠre sluppet for videre tiltale omkring den famĂžse 50âer, gik vi derefter igennem den gamle bydel, Vieille Nice, og ned til Cours Saleya, hvor der om mandagen altid er loppemarked.
Og jeg skal love for at der var âlopperâ i massevis. Der er stadepladser overalt, og det er nok det stĂžrste loppemarked, vi er stĂždt pĂ„ i Frankrig endnu. Og loppemarkeder har vi virkelig set mange af i tidens lĂžb. âBrocanteâ, som det hedder pĂ„ fransk, forekommer i alle byer, bĂ„de store og smĂ„, og det kan vĂŠre ret sĂ„ spĂŠndende at se de mange gamle ting sĂ„dan et sted. Vi kĂžbte dog ikke noget men nĂžjedes med at studere det spĂŠndende folkeliv. Hvis vi gerne vil pĂ„ mere loppemarked, har vi jo stadig 2 mandage tilbage at gĂžre godt med pĂ„ vores ophold her.
For resten var det mest overraskende, vi stĂždte pĂ„, danske juleplatter fra 70âerne og 80âerne. De stod til en pris af 18 euro pr. stk. Ja, sĂ„ er det da godt nok noget forkert, at vi derhjemme er begyndt at anvende dem til underskĂ„le for potteplanter.
Vejret har vÊret noget ustabilt i dag med et markant skydÊkke og svindende varmegrader, men det lover bedre de nÊste par dage. Vi har kun 15 grader ude pÄ terrassen her til aften, sÄ det er for kÞligt at opholde sig derude.
05.04.2016, Villefranche sur MĂšr
Det er klaret noget op, og i formiddag har vi siddet og nydt udsigten ude pÄ terrassen. Solen har ind imellem vÊret helt fremme, og pÄ termometeret stÄr der 19 grader. Men det blÊser en del, sÄ man mÄ holde pÄ hat og briller, nej, jeg mener papir og blyant.
Jeg kan kigge ned pÄ vores bil, som stÄr parkeret pÄ Av. Georges Clemenceau, og det ser ud som den har Êndret farve i nattens lÞb. Oprindelig var den helt sort, men nu er den nÊrmest grÄ. Man kan blive helt i tvivl, om det er vores bil, men den har stÄet pÄ den samme plads siden vi ankom i lÞrdags.
Forklaringen pÄ farveskiftet er, at den i gÄr, altsÄ sÞndag, blev belagt med ganske fine stÞvpartikler, som Scirocco-vinden har bÄret over fra de store ÞrkenomrÄder i Afrika, nÊrmere betegnet Algier, som ligger stik syd herfor.
Da det derudover har smÄregnet i nattens lÞb, er de smÄ stÞvpartikler splattet helt ud, og den rÞd-brune og ind imellem grÄ farve er nu ganske tydelig selv her oppe fra 4. etage. Den falder nÊsten ud i eet med farven pÄ asfaltvejen
Men det er ikke kun vores bil, det er gÄet ud over. Alle biler ser ens ud, farvemÊssigt, og de kunne alle trÊnge til en tur i vaskehallen.
At Avenue Georges Clemenceau har betegnelsen Avenue, er vist noget af en overdrivelse. NÄr vi danskere tÊnker pÄ en Avenue, er det vel Avenue Champs Elysée, vi har i hukommelsen.
Men âvoresâ Avenue minder nu ikke meget om Avenuen oppe i Paris.
For det fĂžrste er den ikke bredere end Manbjergvej derhjemme i LĂžgten.
For det andet er hele den ene side af vejen besat af parkerede biler. Da vi kom i lÞrdags fandt vi én eneste ledig plads 200 meter fra opgangen til ejendommen. Dagen efter observerede vi en ledig plads kun 50 meter vÊk, sÄ jeg skyndte mig ned for at flytte bilen. Og nu tÞr vi nÊsten ikke anvende bilen til udflugter, ikke engang til en indkÞbstur, for mÄske kan vi ikke finde parkering, nÄr vi kommer tilbage.
For det tredje er fortovet pÄ Avenuen kun en halv meter bredt, og det ligger pÄ den side af vejen, hvor den lodrette bjergvÊg rejser sig i al sin vÊlde. Ja, lodret det er ikke engang ordet, for sommetider sÄ lÊner noget af bjergvÊggen sig ud over fortovet, og det synes ikke at vÊre et helt sikkert sted at befinde sig som fodgÊnger. Derfor gÄr vi normalt i den side, hvor bilerne holder parkeret. Men nÄr sÄ en forbikÞrende bil skal passere os, hvilket sker regelmÊssigt, mÄ vi presse os ind imellem de parkerede biler for at undgÄ uheld. Og enhver der ved hvor tÊt de franske biler holder parkeret op ad hinden, vil sÄ ogsÄ vide, at det er svÊrt at klemme sig ind imellem bilerne.
For det fjerde sÄ ender vores Avenue blindt nede ved byens togstation, altsÄ er der tale om en blind Avenue.
Men fint skal det vÊre, og vi har for tiden adresse pÄ en Avenue.
06.04.2016, Villefranche sur MĂšr
23 grader i skyggen kl. 10:00, viste termometeret, som hÊnger pÄ den ene terrassevÊg.
Ved middagstid gik vi en lille tur over til parkomrĂ„det ved âJardin Francois Binonâ, som ligger ved turistkontoret. Her afholdes hver onsdag det lokale marked. Det er et ganske lille frugt- og grĂžntsags-marked, ganske nemt at overskue.
PĂ„ hjemvejen gik vi omkring den lokale bager og slagter nede pĂ„ torvet med det lange navn âPlace Charles II dâAnjouâ, som ligger en halv kilometer fra vores lejlighed.
Tilbage i lejligheden planlÊgger vi at tage et par sandwiches med ned pÄ stranden. Vi kan oppe fra altanen se en del mennesker ligge og nyde det gode vejr dernede.
Det er nĂŠsten fra den ene yderlighed til den anden med vejret. Det er tydeligvis en ustabil periode, vi er dumpet ned i.
Vi fĂžlger vejrudsigten pĂ„ âLa Chaine MĂ©tĂ©oâ, og her kan prognosen ĂŠndres indtil flere gange om dagen.
I gÄr startede dagen med 19 grader, men hen pÄ eftermiddagen faldt temperaturen til 15 grader, og dertil kom sÄ en stÊrk blÊst.
I dag er det en god sommerdag som vi kender derhjemmefra. Varmen er lige tilpas, og der er vindstille. I morgen meldes om endnu bedre vejr, og derefter ser det igen lidt broget ud.
Kl. 19:45
Vi er lige kommet hjem fra en bustur til Beaulieu, som ligger et par kilometer herfra mod Ăžst. Busstoppestedet er nĂŠsten lige uden for hoveddĂžren pĂ„ bagsiden af ejendommen, og nĂ„r man tager elevatoren op til 7. etage, som er tagetagen, og derefter forcerer et par yderligere trappetrin op, befinder man sig i niveau med âBasse Cornicheâ.
Vi stod af nede ved havnen i Beaulieu og gik derefter op i byen, hvor der ligger et âSuper Uâ lige op ad banegĂ„rden.
Vi havde derfor hÊnderne fulde af store indkÞbsposer, da vi kom ud fra supermarkedet, og fÞrst nu skulle vi orientere os om, hvor busstoppestedet til hjemturen lÄ. Vi vidste, at det var i nÊrheden, men kunne ikke lige se, hvor det var.
Pludselig sÄ vi Linie 100 holde nede for enden af vejen op til banegÄrden, hvor vi stod. Den skulle Äbenbart ikke op mod banegÄrden, men havde retning ligeud. Der var nok 50 meter ned til den, og den var begyndt at kÞre igen, men stoppede sÄ pludselig op midt pÄ vejen dernede. Jeg kunne tydeligt se dÞrene blive Äbnet og rÄbte til Kirsten, at vi kunne forsÞge at nÄ derned, selvom det sÄ umuligt ud. SÄ pludselig kunne jeg se chauffÞren vinke til os, og han virkede som om, han havde god tid til at vente pÄ os. Vi stÊsede af sted, hver med 2 indkÞbsposer. Jeg tÊnkte, at det gÄr da aldrig, men vi nÄede alligevel ned til bussen og steg prustende ombord. ChauffÞren grinte, og jeg kunne kun stakÄndet fremsige en tak, sÄ forpustet som jeg var.
TjahâŠ. de franske buschauffĂžrer har virkelig konduite, nĂ„r det drejer sig om kundeservice, og at han havde stoppet den Ăžvrige trafik bag sig, medens han ventede pĂ„ os, var der ingen, der tog notits af.
5 minutter efter steg vi af ved stoppestedet âLeopold IIâ, og kunne gĂ„ lige ned i lejligheden, som ligger 3 etager nedenunder vejniveauet, nĂ„r man, som tidligere sagt, befinder sig pĂ„ âBasse Cornicheâ.
07.04.2016, Villefranche sur MĂšr
StÄet op kl. 08:00 og igen 23 grader i skyggen pÄ terrassen.
Jeg har brugt formiddagen pÄ en foto-safari rundt i Villefranche for at finde nogle typiske motiver fra byen, medens Kirsten har oset rundt for at kigge pÄ tÞj og andet underligt.
Mange forskellige fuglestemmer i omrĂ„det bidrager til lydkulissen her pĂ„ terrassen. Derved mindskes stĂžjen ovre fra âBasse Cornicheâ, hvor bilerne suser af sted i en lind strĂžm dagen lang.
âBasse Cornicheâ lĂžber nederst langs bjergsiden, og lĂŠngere oppe kan vi ogsĂ„ se âMoyenne Cornicheâ, som er frĂŠset ind langs midten af bjergsiden. Og allerĂžverst oppe ligger âGrande Cornicheâ, men den kan vi dog ikke se herfra.
Disse 3 Cornichâer forbinder Nice med Menton, og er hver isĂŠr meget berĂžmt for den maleriske udsigt, som kan opleves, hvis man befĂŠrder disse veje.
Jeg sidder ude pĂ„ terrassen og iagttager et par arbejdere, som er i fĂŠrd med at âsmukkesereâ en hĂžj palme ovre pĂ„ bjergsiden. Derovre ligger den ene mondĂŠne ejendom efter den anden, og Ă„benbart er det nu Ă„rstiden for at beskĂŠre palmerne. Denne er vel 10 â 15 meter hĂžj, og helt oppe ved toppen, hvor de store blade breder sig hĂŠngende ud til alle sider, hĂŠnger en mand spĂŠndt fast i en sikkerhedsline, som gĂ„r hele vejen rundt om stammen pĂ„ palmen. Han mĂ„ have nogle specielle sko pĂ„, for det ser ud som de stĂ„r godt fast pĂ„ stammen af trĂŠet, og at han let kan bevĂŠge sig. Han bĂŠrer store handsker, og pĂ„ hovedet har han en hjelm. Om livet har han et stort bĂŠlte, hvorfra der bl.a. hĂŠnger en lille motorsav i en kraftig snor. Motorsaven tĂŠnder han regelmĂŠssigt, og sĂ„ beskĂŠrer han fortrinsvis de gamle visne palmeblade men af og til ogsĂ„ nogle af de grĂžnne. Sommetider anvender han en lille hĂ„ndsav eller en mindre Ăžkse, som ogsĂ„ hĂŠnger i bĂŠltet om livet.
Det er tydeligt at se bladene falde til jorden, og nogle er endda sÄ tunge, at man kan hÞre lyden, nÄr de rammer jorden. Det ville ikke vÊre rart at blive ramt af en sÄdan gren, sÄ udover at det pynter pÄ palmen, har det nok primÊrt en sikkerhedsfunktion at fjerne disse palmeblade.
PÄ jorden nedenfor stÄr hans makker og samler de nedfaldne blade op og smider dem op i en container ved vejen.
Godt at ÊbletrÊerne derhjemme i haven ikke er sÄ hÞje, og at man kan nÞjes med at stÄ pÄ grÊsplÊnen, nÄr de skal beskÊres.
Nu stÄr palmen flot og nyklippet derovre, og manden med motorsaven er klatret ned i god behold.
Jeg tror egentlig, at der mÄ vÊre lidt prestige i at eje et palmetrÊ. Man ser dem ikke pÄ alle ejendomme. Lige nedenfor vores ejendom ligger et mere almindeligt hus, og her er der kun fyrretrÊer pÄ grunden. Et af dem er sÄ hÞjt at toppen, ca. 10 meter ud for vores altan, nÄr et par meter hÞjere op end altanen. Men det skygger heldigvis ikke meget for udsigten over mod bjergsiden.
Efter sigende skulle Tina Turner eje en af ejendommene ovre pÄ bjergsiden, men vi har hverken set eller hÞrt hende endnu.
De fleste af de store ejendomme og villaer stÄr stadig med lukkede skodder for vinduerne, og sÊsonen er Äbenbart ikke startet endnu.
LÊngere oppe pÄ bjergsiden er adskillige ejendomme klinet ind i klipperne. Hvordan man kommer helt derop med bil er en gÄde.
Men mÄske vi lÞser gÄden, for vi har en plan om at forcere bjergsiden til fods, og satser pÄ, at der mÄ vÊre nogle stier imellem de mange bebyggelser.
Shortsâene er fundet frem, og ligeledes de kortĂŠrmede skjorter. Derudover er det godt, at jeg valgte at tage sandaler med hjemmefra, selvom jeg var lige ved at fortryde det, da jeg ikke kunne finde plads til dem i bilen. Men jeg stoppede den ene ind under fĂžrersĂŠdet og den anden ned langs sĂŠdet, hvor der sĂ„ var risiko for, at den kunne falde ud, nĂ„r dĂžren blev Ă„bnet. Men heldigvis er begge sandaler kommet velbeholdne igennem Europa, og jeg nyder nu at kunne gĂ„ i dem. De sorte tunge Jaco-fodformede, som jeg brugte undervejs pĂ„ kĂžreturen herned, stĂ„r nu gemt bort langt inde i et skab i sovevĂŠrelset.
Sidst pÄ eftermiddagen gik vi med hele vores strand-udstyr over pÄ den anden side af bugten, hvor solen gÄr senest ned, og her lÄ vi sÄ pÄ vores strandmÄtter helt indtil kl. 18:30.
PĂ„ et tidspunkt var Kirsten nede for at stikke fĂždderne i vandet, men hun trak dem skyndsomst tilbage igen. Hun mente, at det var 15 grader varmt. Alligevel er der mange badende i vandet, og nogle svĂžmmer endda rigeligt langt ud i bugten.
Tilbage ad strandpromenaden brugte vi meget tid pĂ„ at studere et âcirkusâ, der er kommet til byen, og som forbliver her i 2 dage. Det drejer sig om en eller anden film, som bliver optaget nede pĂ„ en restaurant i byen, men ogsĂ„ udenfor langs kajen. Jeg ved ikke hvor mange store lastbiler og mindre biler med udstyr, der er linet op for at fĂ„ dette menageri til at kĂžre. Kameraer pĂ„ skinner, ledninger, kabler, spotlights og ikke at forglemme et vĂŠld af udklĂŠdte skuespillere. Derudover er der en hel cater-virksomhed med, som betjener sĂ„vel skuespillere som det tekniske personale.
Villefranche er jo kendt for at vĂŠre kulisse for mange forskellige spillefilm i tidens lĂžb. En af de mest berĂžmte er nok James Bondâs âNever say Never againâ.
08.04.2016, Villefranche sur MĂšr
Fredagsmarkedet i Ventimiglia var ikke den helt store oplevelse. Vi har vÊret der fÞr, og syntes dengang, at vi havde for lidt tid til rÄdighed. Denne gang mÞdte vi sÄ op i god tid og fik lov at gÄ gade op og gade ned imellem de mange boder. Fortrinsvis var det tÞj, sko, tasker, bÊlter, hatte og huer og 1000 andre smÄting. Men der var bare alt for mange boder med det samme udvalg, sÄ det til sidst var noget trÊttende at se pÄ.
Udover boderne var der ogsÄ de sÊdvanlige gadesÊlgere, fortrinsvis afrikanere, som falbÞd alt fra Gucci-tasker til Rolex-ure, men tydeligvis var der tale om simili. Utroligt at de kan vÊre sÄ mange om markedet. Det var lige fÞr de faldt over hinanden i deres iver efter at kapre kunder.
Vi var til sidst henne i den overdÊkkede hal med fÞdevarer, og her var det nok mere interessant for os. Der var et stort udvalg af alle mulige fÞdevarer, og vi nÄede bl.a. at kÞbe noget spÊndende ravioli og Pecorino-ost, inden vi skulle med toget retur til Villefranche.
Togturen tager ca. 40 minutter hver vej. Med afgang fra Villefranche er der stop i Beaulieu, Eze-sur-MĂšr, Cap dâAil, Monaco, Roquebrune-Cap-Martin, Carnoles, Menton, Menton-Garavan, og sĂ„ til sidst Ventimiglia. Det er et el-tog, og det gĂ„r susende hurtigt. Den vogn, vi sad i, var pĂ„ 2 etager, og der var en flot udsigt ud over Middelhavet, nĂ„r vi da ikke passerede igennem en tunnel, som der er en del af pĂ„ den strĂŠkning.
09.04.2016, Villefranche sur MĂšr
11 grader pÄ terrassen til morgen, sÄ er det som at vÊre tilbage i det danske klima igen.
Senere pÄ dagen meldes der om 15 grader men ogsÄ regn.
Vi har dog haft en uge med fortrinsvis varmt vejr, og kan absolut ikke klage over vejret.
I eftermiddags har vi vÊret pÄ museum i Nice. Vi tog bussen til Cimiez, hvor de har et museum med kunstneren Henri Matisse. Det var dog ikke den helt store succes, da de ikke ejer ret mange af hans store vÊrker, men da vi tidligere har besÞgt sÄvel Picasso-museet i Antibes og Chagall-museet i Nice, syntes vi ligesÄgodt, at vi ogsÄ kunne tage Matisse-museet med.
Og dog sÄ var der alligevel et par interessante ting, som kan studeres nÊrmere, nÄr vi engang kommer hjem, og fÄr tid til at gÄ pÄ biblioteket derhjemme.
Og a propos bibliotek, sÄ var vi lige inde omkring det store bibliotek i Nice, som ligger i en nybygning midt i byen. SpÊndende at se for et tillÞbsstykke med sÄ mange besÞgende og isÊr mange unge mennesker iblandt de besÞgende.
Dagen bragte yderligere kendskab til busnettet, nye ruter og utallige stoppesteder.
10.04.2016, Villefranche sur MĂšr
Igen et kolossalt udsving i vejret. I gÄr som sagt 11 grader pÄ terrassen om morgenen, men i dag kl. 08:30 var der 24 grader ?
Og altsÄ igen er det en ren sommerdag.
I gÄr cowboybukser, langÊrmet skjorte, strikketrÞje og jakke pÄ til byturen. I dag tyder det pÄ shorts og kortÊrmet skjorte.Virkelig et besynderligt vejr.
Folk er allerede pÄ vej hen langs strandpromenaden og flere har slÄet sig ned pÄ tÊpper og strandmÄtter. Helt ude i midten af bugten har en svÞmmer nu vendt snuden om og er pÄ vej ind mod land igen.
Til middag tog vi pÄ brocante-marked nede i byen, men det var ikke sÄ spÊndende, som det vi sÄ i Nice i mandags.
11.04.2016, Villefranche sur MĂšr
Igen stÄet op til en dag med fuld sol og dermed dejlig varme ude pÄ terrassen.
I formiddags dukkede pludselig et stort lavtgĂ„ende fly op ovre bag bjergene mod Beaulieu. Jeg kunne straks se, at det drejede sig om et af âCanadairâ-flyene, som anvendes til bekĂŠmpelse af skovbrande. Det slog en stor bue ind over bugten ved Villefranche og forsvandt sĂ„ ovre bag bjerget igen, men havde da retning ned mod havet. Vi kunne desvĂŠrre ikke se, om det samlede vand op fra havet, men har oplevet det tidligere et andet sted pĂ„ kysten. Det ser fantastisk ud, nĂ„r det store fly kommer i berĂžring med vandoverfladen og i lĂžbet af 10-15 sekunder samler en stor mĂŠngde vand op i bugen af flyet, for derefter med fuld gas at accelere op i luften igen.
Der var formodentlig kun tale om en Ăžvelse, idet vi ikke har hverken lĂŠst eller hĂžrt noget om skovbrande.
Vi planlĂŠgger en tur rundt om Cap Ferrat incl. den lille halvĂž omme ved Saint Jean i eet hug.
Kl. 18:55
Det blev âkunâ til Cap Ferrat rundt, og altsĂ„ dermed en gĂ„tur pĂ„ smĂ„ 10 kilometer. Den startede hjemmefra lejligheden og endte ved busstoppestedet i St. Jean Cap Ferrat. Herfra tog vi linie 81 tilbage til Villefranche.
VejrmÊssigt var fÞrste del af ruten en noget kÞlig omgang. Selvom solen skinnede, var vindens kÞlighed alligevel mÊrkbar. Trods det lÄ der mange strandgÊster pÄ Plage MariniÚres i dag.
Men sÄ snart vi var nÄet helt over pÄ vestsiden af Cap Ferrat, gik vi i fuld lÊ for vinden, sÄ nu var det til gengÊld lidt for varmt i solen.
GÄturen ad stien ud til fyret er en noget anstrengende affÊre. Vi har prÞvet den et par gange fÞr, men aldrig med sÄ mange andre mennesker, som der var pÄ stien idag. Vi skulle regelmÊssigt passere andre gÄende, og da stien nogle steder kun er knap en meter bred, mÄtte vi mange gange kline os ind langs klippesiden, for at andre kunne passere.
Mange steder langs stien er der opsat gelÊnder langs siden mod kysten, men normalt kun hvor der er virkelig stejlt ned mod klipperne ved havet. Andre steder synes man, at der ogsÄ burde have vÊret beskyttelse, og man skal i hvert fald ikke lide af hÞjdeskrÊk, hvis man vil gÄ denne rute.
Turen ud til fyret er 2,5 kilometer lang, og vi brugte ca. 1Âœ time pĂ„ den.
Ude ved fyret valgte vi at fortsÊtte den fulde rute retur langs Þstsiden af Cap Ferrat, hvor stien er bÄde bredere og lettere at befÊrde uden de store hÞjder, og vinden havde heldigvis lagt sig, sÄ det var behageligt at gÄ der. Men da vi nÄede ind til St. Jean by, valgte vi at stoppe turen, selvom vi stadig manglede den lille halvÞ ud for St. Jean. Det havde vÊret lidt for anstrengende for benene at gÄ ad den besvÊrlige sti pÄ vestsiden.
Der var efterhĂ„nden stimlet mange mennesker sammen ved stoppestedet âLe Portâ i St. Jean Cap Ferrat, og vi mĂ„tte vente ekstra lang tid pĂ„ den forsinkede bus. Det var en varm fornĂžjelse at sidde i den bagende sol pĂ„ bĂŠnken ved stoppestedet.
Der var sÄ mange mennesker, at vi ikke fandt siddepladser efter indstigning. En yngre mand tilbÞd Kirsten sin plads ?, men hun sagde nok sÄ overrasket nej tak.
DesvÊrre gik denne rute nr. 81 ind omkring Beaulieu by, og ved hvert stoppested stod der flere passagerer pÄ, end der stod af, sÄ efterhÄnden stod vi noget sammenklemte. For at sige det mildt, sÄ stod vi efterhÄnden som sild i en tÞnde, og jeg prÞvede at tage fast i Kirstens rygsÊk for at sikre hende mod en evt. pludselig opbremsning. Der stÄr hÞjt og larmende pÄ et skilt i bussen, at man skal vÊre opmÊrsom pÄ, at chauffÞren kan foretage pludselige opbremsninger, hvilket man bedes gardere sig imod ved at hÊgte sig godt fast i de dertil indrettede greb, som er placeret i bÄde siden under vinduerne og ligeledes oppe i loftet.
Vi stod midt i bussen og hÊgtede os godt fast i disse hÄndgreb, for som sÊdvanligt var der tale om en hurtigt accellererende bus.
Og dog, da vi nÄede hen til udkanten af Beaulieu by, var der nu sÄ mange passagerer ombord, at bussen havde svÊrt ved at komme hurtigt op i omdrejninger.
Oppe omkring den inderste del af âBasse Cornicheâ, pĂ„ vej mod Villefranche, hvor der nok er 100 meter stejlt ned til bugten, fĂžlte jeg inderst inde en skrĂŠk ved det ekstra store ansvar som den gode chauffĂžr sad med, nu hvor bussen var mere end propfyldt.
Men det gik lystigt rundt om hvert sving pĂ„ Cornichâen, og ingen af de Ăžvrige passagerer sĂ„ ud til at bekymre sig om hverken farten i svingene eller trĂŠngselen i bussen.
Ovre i Villefranche by, havde vi besluttet at stĂ„ af midt i byen og ikke oppe ved âLeopold IIâ, som vi plejer.
Da vi, efter adskillige âPardon !â, havde fĂ„et os maset hen til udgangsdĂžren, kunne denne selvfĂžlgelig ikke gĂ„ op, da nogle stod og spĂŠrrede for en del af det automatiske dĂžrsystem. Men chauffĂžren havde observeret problemet. Han rejste sig op og vendte sig om, idet han rĂ„bte hĂžjt ned igennem bussen âVĂŠr venlig at gĂ„ vĂŠk fra dĂžren !â. Dette sagde han selvfĂžlgelig ikke pĂ„ dansk. Tak skĂŠbne, hvordan flytter man rundt pĂ„ folk her, tĂŠnkte jeg, men pludselig gik dĂžren op, og vi kantede os ud pĂ„ fortovet som de eneste.
Det var en lettelse at komme ud af denne bus, og vi kunne Ă„nde lettet op efter en meget anstrengende bustur.
Udenfor ved stoppestedet gik det helt galt med yderligere indstigning af flere passagerer. Der stod nok 25 passagerer, som gerne ville have vÊret med bussen, men da der kun var steget 2 ud, var der kun plads til at klemme 2 mere ind. De mange ventende mÄtte slukÞrede stÄ tilbage og kigge efter den overfyldte bus, som nu fortsatte sin rute mod Nice. Flere af dem havde diskuteret hÞjlydt med den stakkels chauffÞr.
Et meget underligt bussystem her pÄ kysten, at mangle buskapacitet ved fyraftenstid, hvor sÄ mange mennesker befÊrder ruterne.
Set i bakspejlet, altsÄ ikke bussens, for her kunne man ikke se noget for passagerer, burde vi have gÄet hjem ovre fra St. Jean Cap Ferrat, men da vi havde trÊtte ben efter gÄturen pÄ stien, mente vi at det var bedre med bussen hjem. Nu resulterede det i endnu trÊttere ben, for det er vanskeligt at stÄ fast i en sÄdan bus, uden hele tiden at stemme imod med fÞdderne.
Igen er vi blevet klogere pÄ bus-systemerne, men denne gang er synet pÄ busserne ikke til den positive side, og det er mÄske ikke uden grund, at det kun koster 1 euro at kÞre i bus.
12.04.2016, Villefranche sur MĂšr
Igen stÄet op til en strÄlende dag. Vi kan ikke blive ved med at tÄle solen ude pÄ terrassen mere, og har derfor slÄet markisen ned.
I dag blev det blot til en tur pĂ„ posthuset og derefter en slentretur igennem Villefranche by. Dog med en lille pause pĂ„ cafeen âLes Palmiersâ.
Byen bliver man aldrig trÊt af at se pÄ, men man kan godt blive trÊt af de mange trappetrin i de stejle gader. Det er dog en lige spÊndende oplevelse, hver gang man befÊrder de mange smÄ gader i den indre by, eller nÄr man gÄr langs kajen ud mod bugten.
13.04.2016, Villefranche sur MĂšr
Dejligt varmt pÄ terrassen men ind imellem ogsÄ noget overskyet.
Tanker om en udflugt med bus til Cap dâAil, for at gĂ„ en tur langs kysten hen til Monaco.
Kl. 19:45
Vi tog bussen(1 euro pr. person) til bymidten i Cap dâAil og fandt derefter nedstigningen til stranden âMala Plageâ, hvor kyst-stien starter. Vejen ned til stranden foregik for det meste ad en stor mĂŠngde trapper.
Endelig nede pĂ„ stranden fandt vi hurtigt stien, men vi havde ikke tilbagelagt mere end 100 meter, fĂžrend vi mĂždte en afspĂŠrring og et skilt âDeviationâ, hvilket betyder âOmkĂžrselâ. De var Ă„benbart i gang med at reparere stien. Eller ogsĂ„ var det fordi, de var i gang med at male det tynde gelĂŠnder ned mod havet. Det stod nemlig i en flot skinnende blĂ„ farve inde bag afspĂŠrringen.
Vi blev sĂ„ ledt op ad andre trapper til en vej hĂžjere oppe i terrĂŠnet, og efter en spadseretur deroppe, blev vi igen ledt ned til kyststien ad nok en mĂŠngde trapper. En noget anstrengende start pĂ„ turen, og nĂ„r vi kommer tilbage til Villefranche, tror jeg, vi mĂ„ pĂ„ âaf-trapning ?... nej, den var vist for tĂžr ?
Men det var en flot rute langs kysten, og det eneste forstyrrende var de mange kondi-lÞbere, som kom i fuldt firspring, sÄ vi sommetider nÊsten ikke nÄede at se, hvad det var der fór forbi.
Midtvejs pĂ„ ruten var der smart nok placeret en restaurant lige prĂŠcis pĂ„ den yderste spids af Cap dâAil, og vi trĂŠngte selvfĂžlgelig ogsĂ„ til en pause pĂ„ det tidspunkt.
Vi fik et tomandsbord nĂŠr kanten af klipperne med en formidabel udsigt over hav og bjerge. Restaurant âLe Cabanonâ var et godt besĂžg for en frokost, bortset fra de 3 rygere ved nabobordet og sĂ„ lige ham, som var i gang med et arbejde med nogle ledninger og spotlights, som Ă„benbart skulle hĂŠnges op lige op ad stedet, hvor vi sad. Det var ikke fordi vi manglede lys i det stĂŠrke solskin, men mĂ„ske de skulle anvendes om aftenen.
Stien endte henne ved havnen i Cap dâAil, og vi var dermed lige ved grĂŠnsen til Monaco. Her ligger byens stadium samt en sĂ„kaldt heliport, hvilket er en lufthavn for helikoptere. Der var en livlig trafik af disse smĂ„ smarte tingester, og regelmĂŠssigt ankom eller lettede en helikopter. Udenfor holdt en masse taxaer parkeret, og der var virkelig gang i trafikken. Mange benytter sig Ă„benbart af denne form for transport, og det er forstĂ„eligt nok, nĂ„r man kender til den tĂŠtte trafik, der er overalt ved kysten,
men man slipper nok ikke med 1 euro for billetten.
Derfor fandt vi op til busstoppestedet i byen, og der var heldigvis elevatorer i flere niveauer derop, sÄledes at vi undgik de mange trapper(nu igen !).
Efter denne gÄtur pÄ 9 km. ved Cap d'Ail, vendte vi dermed retur til Villefranche.
Hjemme igen tog vi over til stranden pÄ den anden side af bugten, altsÄ en ny gÄtur, men der er heldigvis kun ca 1 km. derover. Her lÄ vi og lÊste bÞger fra kl. 17:30 indtil klokken 18:30.
Jeg lĂŠser en bog fra lejlighedens bibliotek, nemlig Elisabeth og Sven Aagaard âHan, hun og Frankrigâ, ja selvfĂžlgelig noget om Frankrig, men den er faktisk bĂ„de sjov og interessant. Og den omhandler rejser i Frankrig tilbage i 1950âerne og 1960âerne, altsĂ„ fra tiden fĂžr verden gik af lave, og fĂžrend de mange turister invaderede landet.
Kirsten lĂŠser for tiden en eller anden moderne forfatter, som ingen andre gider lĂŠseâŠ. Jeg gav hende ellers for nylig en bog i fĂždselsdagsgave âProvence og Sydfrankrigâ, men den har hun ikke engang kigget i endnu.
14.04.2016, Villefranche sur MĂšr
I dag er det Solvejâs fĂždselsdag, hurra â hurra âhurra ! Tillykke med de 17 Ă„r.
20 grader pÄ terrassen i formiddag og ind imellem overskyet, men i eftermiddag loves der fuld sol og stadig 20 graders varme.
Vi er begyndt at lave lidt research for vores ophold om 1œ uge, hvor vi skal rejse fra Villefranche igen, men har ikke fundet noget endnu.
Var nede for at vaske bilen til aften. Det foregik pÄ den mÄde, at jeg bar 6 plastikflasker à 1,5 liter ned i en bÊrepose, og sÄ hÊldte jeg indholdet, flaske for flaske, ud over bilen, samtidig med at jeg brugte en klud til at vaske med. SÄledes gik jeg 2 gange og brugte dermed i alt 18 liter vand. Det mÄ siges at vÊre billigt i vandforbrug. Og den blev faktisk godt ren, sÄledes at den grÄbrune farve nu er aflÞst af den gode gamle sorte farve. Nu hÄber jeg ikke, at Scirocco-vinden dukker op igen, men sÄ kender jeg selvfÞlgelig vaske-proceduren.
Jeg glemte for resten at prÞve-starte bilen. Den har nu stÄet urÞrt pÄ vejen i 13 hele dage, og gad vide, om den sÄ kan starte igen. SÄ lang tid har den aldrig fÞr stÄet stille. Det er selvfÞlgelig besparende i brÊndstof, men sÄ bruger vi pengene pÄ busbilletter i stedet for.
Vi var omkring Nice i eftermiddags, og gik lige ind omkring kontoret for at kĂžbe yderligere et 10-turs kort, hvorefter vi gik over i âPromenade du Paillonâ for at spise et par indkĂžbte sandwich og for at se pĂ„ folkelivet.
Det var selvfĂžlgelig ikke kun for at kĂžbe busbilletter, vi tog ind til Nice. Nej, formĂ„let var fĂžrst og fremmest at Kirsten skulle kigge pĂ„ tĂžj og sko inde pĂ„ den store hovedgade âAv. Jean MĂ©decinâ.
Imedens hun osede op og ned ad den meget brede Avenue med de mange forretninger, gik jeg stille og roligt rundt inde i âFnacâ, som ligger i samme gade. Det er en butik med alskens elektronik og isĂŠr cdâer, dvdâer, plader og alt andet af den slags spĂŠndende ting.
Jeg kĂžbte nu hverken det ene eller det andet, selvom jeg pĂ„ et tidspunkt havde fundet et par franske cdâer oppe pĂ„ 3. etage. Men de er noget dyre i den forretning, og man kan tit finde cdâer noget billigere pĂ„ almindelige markeder.
Da vi mÞdtes igen ude pÄ gaden, kom vi begge tomhÊndede uden indkÞbsposer, og det blev altsÄ ikke til nogen indkÞb idag.
15.04.2016, Villefranche sur MĂšr
Det er for varmt i solen pÄ terrassen i formiddag, sÄ vi har igen sÊnket markisen.
I dag pÄtÊnker vi at gÞre gÄturen omkring Cap Ferrat fÊrdig. Vi mangler den lille halvÞ ovre bag St. Jean by.
I aften har vi planlagt at overvĂŠre en orgelkoncert kl. 20:00 i byens kirke
Kl. 13:00 har vi lavet en aftale med Jarl Bern i Miramar om at leje hans ene hus(han har 2) i uge 17 fra den 23 â 30 april.
Miramar ligger meget fredeligt et stykke vej efter byen Theoule sur MĂšr ca. 60 kilometer herfra.
I Miramar-huset er der intet internet, sĂ„ det bliver nye tiderâŠ. eller rettere sagt gamle tider, som dengang langt tilbage i forrige Ă„rhundrede, hvor internettet ikke fandtes nogen steder. Men vi kan komme pĂ„ nettet fra Jarlâs eget hus, som ligger 10 numre lĂŠngere oppe ad vejen, selvom vi vistnok skal stĂ„ udenfor hans hĂŠk for at koble pĂ„ nettet.
Kl. 22:25
Vi kom fÞrst tilbage fra den lange gÄtur over til St. Jean Cap Ferrat kl. 19 og kunne lige nÄ at skifte om og vaske os, inden vi skulle til koncerten
Er lige kommet hjem fra orgelkoncerten i Eglise Saint-Michel. Den varede halvanden time, men det var ogsÄ rigeligt. Ikke lige min kop te. Godt nok var der et enkelt stykke med J. S. Bach, men ikke noget kendt.
I starten var det dejligt at sidde og slappe af i kirken ovenpÄ den lange gÄtur i eftermiddags, men efterhÄnden sÄ blev det svÊrt at sidde ordentligt pÄ de hÄrde trÊsÊder, som knirkede og knagede hver gang man forsÞgte at vende sig en smule. Og tit sÄ skulle man vende sig om for at se de optrÊdende musikere(organist og violinist), for de sad/stod oppe ved orgelet bagerst i kirken. Alle vi tilskuere vendte ryggen til dem, og kunne sidde og kigge op pÄ det flotte alter samtidig med at organisten lod lyd strÞmme ud fra alle registre i orglet, sÄ det somme tider lÞd som verdens undergang.
16.04.2016, Villefranche sur MĂšr
Klokken er 00:16 og dermed er den nye dag allerede 16 minutter gammel. Vi har spist sent, nemlig da vi kom hjem fra orgelkoncerten og den efterfÞlgende spadseretur igennem byen, hvor de mange restauranter sÄ ud til at vÊre propfyldte bÄde udenfor og indenfor.
Kl. 08:30
19 grader i skyggen pÄ terrassen.
Kl. 18:25
Jeg havde godt nok modsat mig en udflugt til Beatrice Ephrussi de Rothschildâs ejendom ovre pĂ„ Cap Ferrat, men Kirsten havde insisteret i flere dage, sĂ„ til sidst valgte jeg at tage med.
Sandheden er, at det er vores 3. besÞg pÄ stedet, og jeg synes efterhÄnden, at jeg har fÄet nok af det.
FĂžrste gang var i 1999 og sidste gang var i 2012.
Men denne gang var alligevel nok den bedste, idet vi fik haveanlÊgget at se pÄ en bedre Ärstid end tidligere.
I 1999 var vi her i oktober, men desvÊrre var det pÄ en regnfuld dag, sÄledes at vi kun fik museet at se.
i 2012 besÞgte vi sÄ stedet igen, men da det var sidst i december mÄned, var der ikke sÄ meget spÊndende at se i haveanlÊgget.
Men denne gang var det virkelig flot. Mange blomster var sprunget ud og der var gjort meget ud af prĂŠsentationen af planterne.
IsÊr Jardin Exotique, var vi begejstrede for. PÄ de lune vest-skrÄninger i solen, stod alverdens kaktusarter og lignende vÊkster og udstrÄlede en helt anden eksotisk verden end den vi normalt ser her ved Middelhavet.
Det gode sommervejr gjorde nok ogsÄ sit til, at det hele virkede indbydende.
Omme pĂ„ ejendommens bagside, var et springvand koblet sammen med et musikanlĂŠg med hĂžjttalere gemt bag buske, sĂ„ledes at der strĂžmmede lyd ud overalt i terrĂŠnet. Og Strauss-musik pĂ„ den mĂ„de er en ny oplevelse. De mange forskellige vandsĂžjler/-strĂ„ler forsĂžgte at holde takten til musikken, og de bevĂŠgede sig samtidig med musikkens udtryk, sĂ„ledes at de hĂžje toner gav tynde, lange vandstrĂ„ler, og de lave toner gav mindre og samtidig tykkere strĂ„ler. Ind imellem âdansedeâ strĂ„lerne i valsetakt.
IndendĂžrs syntes Kirsten at te-salonen var det mest interessante, sĂ„ hun satte sig ved det allerbedste bord i en niche, som vendte ud mod bugten med Villefranche by ovre pĂ„ den anden side. Herfra kunne hun sidde og kigge âhjemâ, alt imedens hun indtog five-o-clock-tea klokken 3 og formodentlig rigeligt med kager dertil.
Jeg var selvfÞlgelig mere seriÞs kulturel og brugte tiden pÄ at vandre rundt fra chambre til chambre, fra salon til salon og fra sal til sal for at studere de mange fine samlinger af ting og udstyr til herreskabet fra starten af 1900-tallet. Kinesiske dragter, rokoko-stole, fransk porcellÊn fra 1700-tallet. gobeliner og tÊpper, tegninger og malerier af Fragonard, malerier og alskens andre mÊrkelige genstande, som fru Rothschild havde bragt hjem fra hele verden, og som nu var rammen om museet.
I haven stÄr desuden en del skulpturer af forskellige art, og via et sti-system kommer man rundt i hele arealet.
En kolossal rigdom den dame har besiddet. Men med det familienavn, Rothschild, er det mÄske ikke sÄ mÊrkeligt.
17.04.2016, Villefranche sur MĂšr
I dag er det min svigerfars fĂždselsdag, Hurra-hurra-hurra, og han bliver 88 Ă„r. Tillykke Thorkild !
Og som han plejer at sige pĂ„ denne dag: âI gĂ„r fyldte dronningen Ă„râŠ.. og i dag fylder kongen Ă„r !â
Vi fejrer dagen henne pÄ "Le Serre", hvor Kirsten har bestilt bord til klokken 19:30.
18.04.2016, Villefranche sur MĂšr
Idag er det sÄ varmt, at redaktionen holder lukket !
19.04.2016, Villefranche sur MĂšr
Idag endnu varmere, sÄ vi holder stadig lukket pÄ redaktionen, men vi vender frygteligt tilbage. Vi afventer mildere varmegrader fra de franske meteorologer, sÄledes at de kreative evner igen finder tilbage til normalen.
20.04.2016, Villefranche sur MĂšr
Det har vĂŠret et par forrygende sommerdage, mandag og tirsdag, og virkelig et underligt vejr. Vi har befundet os som i en dejlig varm sommer med op til 25 graders varme.
De nÊste dage meldes der nu igen om kÞligere vejr, helt ned til 20 grader, og sidst pÄ ugen nÊrmer det sig 18 grader.
I mandags stod vi op til den hidtil varmeste dag her pÄ stedet. I skyggen pÄ terrassen var der 25 grader. Men man bliver doven af den varme, og vores stÞrre gÞremÄl for mandagen endte kun pÄ planlÊgningsstadiet. Vi fik ikke udfÞrt andet end at hente madforsyninger nede i byen. Derefter et glas koldt rosé-vin pÄ terrassen, og til slut en tur pÄ stranden Les MariniÚres ved 17-tiden, hvor der stadig var varmt, men ogsÄ en del blÊst. I forhold til de Þvrige dage var vinden dog denne gang varm og kom fra syd.
Tirsdag, altsÄ igÄr, havde vi egentlig planlagt en tur til Cap Martin henne ved Menton, men vi opgav. I stedet for tog vi en smut ind til Nice. OgsÄ her var det alt for varmt til ret meget andet end at sidde pÄ en bÊnk i Parc Paillon og kigge pÄ bÞrnenes leg i de strÄlende springvand. Eller at sidde nede pÄ Promenade des Anglais og kigge ud over det turkisgrÞnne Middelhav.
Jeg blev tvunget til at kÞbe en hat, selvom jeg normalt aldrig gÄr med sÄdan en, men solen har efterhÄnden farvet mit hÄr endnu mere grÄt, end det var i forvejen. Jeg forsÞger nu om hatten kan forhindre, at jeg ender med at blive hvidhÄret.
For at vÊre helgarderet, kÞbte jeg endvidere en kasket, en sÄkaldt Cap. SÄdan en kan vÊre mere praktisk i nogen sammenhÊnge.
Da Kirsten sÄ mig med hatten, som godt nok sÄ lidt cowboy-agtig ud, kaldte hun mig fluks "Crocodile Dundee....".
Jeg tog sÄ istedetfor kasketten pÄ.
En grĂžn skuldertaske og et stort fotoapparat over skulderen, og sĂ„ altsĂ„ en kasket hvorpĂ„ der stĂ„r âNice, cĂŽte dâAzurâ. Da hun sĂ„ mig med den turist-mundering, ville hun ikke gĂ„ ved siden af mig mere....?
Bare fordi hun har kÞbt sig noget smart fransk tÞj, sÄ selv franskmÊndene nu tiltaler hende pÄ fransk...?
Mig tiltaler de altid pÄ engelsk......
22.04.2016, Villefranche sur MĂšr
I gĂ„r gik vi pĂ„ et tidspunkt til Beaulieu for at handle lidt ind i Super U. Vi tog bussen hjem og ville stĂ„ af lige uden for dĂžren ved stoppestedet âLeopold IIâ.
Vi havde observeret et ungt par tale dansk i bussen. De stod nu henne ved udgangsdÞren og var gÄet i gang med et lÊngere kysseri.
Jeg ringede pĂ„ stopknappen, og vi forsĂžgte at kante os igennem de Ăžvrige stĂ„ende passagerer. Det lykkedes da ogsĂ„, men det var selvfĂžlgelig svĂŠrt at afbryde de 2 unges svĂŠrmeri midt i udgangsdĂžren. SĂ„ medens de stadig stod og spĂŠrrede, helt opslugt af hinanden, begyndte bussen at kĂžre igen. Jeg rĂ„bte hĂžjlydt ned til chauffĂžren: âChauffeur, chauffeur !â. Derefter gentog samtlige passagerer i retning mod chauffĂžren âChauffeur, chauffeur.... attention ! â. SĂ„ stoppede bussen omgĂ„ende igen. Jeg sagde henvendt til de 2 unge, som nu endelig havde sluppet hinanden âUndskyld, men der er 2 andre danskere, som skal af her !â Det kan nok vĂŠre, at de mĂ„bede, og den flinke unge mand sagde rĂždmende undskyld, da vi steg ud.
Den anden dag foretog jeg lidt research nede pÄ Avenue Georges Clemenceau.
Jeg talte alle de parkerede biler helt nede fra starten af vejen i byen og om til banegÄrden, hvor vejen ender. I alt 109 biler holdt parkeret op ad muren i den side af vejen, hvor der ikke er fortov.
Ud af de 109 optalte biler var der kun 6 uden synlige ridser eller buler. Og den ene af de 6 er vores egen.
Hvordan de 109 biler sÄ ud pÄ den anden side, som vendte ind mod muren, ved jeg ikke. Dog ved jeg at vores egen ogsÄ er perfekt pÄ den side, sÄ jeg gÊtter pÄ, at kun én bil af de 109 er helt intakt i udseendet.
Nu hÄber jeg, at den klarer frisag indtil i morgen klokken 10, hvor den skal bringe os videre til nÊste opholdssted.
SÄdan kan man ogsÄ fÄ en halv time til at gÄ med at lave lidt statistik.
Vi er i gang med at pakke til afgangen i morgen, hvor vi tager til Miramar, en lille flÊkke 10 km. vest for byen Theoule-sur-MÚr. Der skal vi forelÞbig opholde os i en uge, og hvad der derefter skal ske er uvist. AfhÊngig af vejret bliver vi mÄske hernede en uge mere, eller ogsÄ drager vi nordpÄ.
Men opdateringen af denne hjemmeside vil dermed ophÞre, da huset i Miramar, som tidligere fortalt, er internet-frit omrÄde, forstÄ det hvem der kan.
SÄ nu skal der pakkes og gÞres rent. Bilen skal stÞves af igen, og sÄ skal den prÞvestartes efter stilstand i 3 uger.
23.04.2016, âLes Mas dâEsterelâ, Miramar
Vi skulle vÊre ude af lejligheden i Villefranche kl. 10:00, og vi var nÊsten helt fÊrdige med rengÞring og oprydning, da Mme. Ferrio mÞdte op i lejligheden. FÞrst sad hun henne pÄ trappen ved elevatoren og kiggede pÄ sin smartphone, og jeg havde hilst pÄ hende, da klokken var ca. 20 minutter i 10, uden at jeg vidste hvem hun var. Jeg var i fÊrd med at bringe vores gods, i form af tasker og poser, ned til bilen via elevatoren. I aftes tog jeg turen op og ned 5 gange og i dag 6 gange.
Klokken var 09:50, da jeg sĂ„ hilste pĂ„ hende for anden gang, og nu rejste hun sig op og sagde âJe fais la menageââŠ.. OK, sĂ„ var jeg klar over at det var rengĂžringsdamen, men jeg kunne ikke genkende Mme Ferrio, som vi sĂ„ sidste gang i 2012, da vi boede oppe i Frimodts lejlighed pĂ„ 6. etage. Derimod kunne Kirsten med det samme genkende hende. Men Mme Ferrio kunne til gengĂŠld slet ikke huske os, til trods for at vi dengang havde snakket med hende i lĂŠngere tid. Det var ogsĂ„ dengang, at jeg mĂ„tte ringe hende op og talte med bĂ„de hendes far og mor, fĂžrend jeg fik fat i hende selv.
Vi gik fÞrst en times tid rundt i Villefranche fra klokken 10-11, bl.a. for at kÞbe 2 dorader pÄ havnen, og for at studere de mange turister, som blev bragt ind fra krydstogtsskibet, som lÄ ude pÄ reden. Derefter gik jeg op i lejligheden igen for lige at spÞrge Mme Ferrio, om hun skulle have fundet nÞglen til lejligheden. Men hun var vÊk for lÊngst, og jeg hilste i stedet for pÄ de 2 nye lejere, som lige var kommet fra lufthavnen i Nice. SelvfÞlgelig kÞbenhavnere, og de skulle nu tilbringe 1 uge hernede. De kÞbenhavnere har jo flyet lige uden for dÞren derhjemme, og er hernede pÄ 2 timer.
Jarl Bern mindede en del om globetrotteren Troels KlÞvedal, bÄde i udseende og isÊr i stemmen, sÄ jeg blev helt overrasket, da jeg fÞrste gang mÞdte ham.
Der blev ikke lukket op for hoveddĂžren, da vi ringede pĂ„ dĂžrklokken i Mas dâEsterel nr. 27 i Miramar, og vi var egentlig besluttede pĂ„ at gĂ„ en tur i omrĂ„det for sĂ„ at vende tilbage senere. Men sĂ„ gik jeg alligvel om for at kigge pĂ„ terrassen bagved, selvom Kirsten ikke mente vi burde gĂžre det. Og deromme sad han sĂ„ og halvblundede og blev noget overrasket, da han sĂ„ mig. Han kunne ikke forstĂ„, at han ikke havde hĂžrt dĂžrklokken.
âVi plejer at hilse pĂ„ hinanden over et glas rosĂ©-vin, sĂ„ sĂŠt jer op pĂ„ terrassen !â.
Her havde vi sÄ en lille hygge-stund, medens Jarl fortalte om huset og omrÄdet, og vi fortalte om vores hidtidige oplevelser.
Det bliver nok ogsÄ en uge pÄ terrassen i lot nr. 17, for der er virkelig dejligt, hvorimod byen og stranden, virker noget kedelig og er en direkte modsÊtning til omgivelserne i Villefranche.
Jarl Bern er vel omkring 70 Är gammel og mÄtte droppe lÊgegerningen som 54-Ärig, da han vÊltede pÄ en cykel hernede i Miramar. Han fik bl.a. knust sin skulder og mistede fÞle-nerverne i venstre arm.
24.04.2016, âLes Mas dâEsterelâ, Miramar
I aftes fandt jeg heldigvis dĂžrnĂžglen til Granildâs lejlighed i Villefranche. Jeg mistede den lige prĂŠcis et kvarters tid, inden vi skulle vĂŠre ude af lejligheden. Det viste sig, at den lĂ„ i en pose med lommeletter, som jeg altid gĂ„r rundt med i bukselommen. Det har jeg vist prĂžvet fĂžr. Men jeg gik og ĂŠrgrede mig over den manglende nĂžgle det meste af dagen i gĂ„r. Nu har jeg gĂ„et med den nĂžgle i 3 uger og anvendt den utallige gange, og sĂ„ forsvinder den lige prĂŠcis et kvarter inden afgang. Godt at den dukkede op igen.
Har flydt ud pÄ terrasserne og i haven i dag, og fÞrst klokken 17 kÞrte vi ind til Mandelieu-la-Napoule for at gÞre et par nÞdvendige indkÞb. FÞrst og fremmest vand. Men om sÞndagen har supermarkederne kun Äbent om formiddagen, sÄ vi mÄtte gÞre vores indkÞb i diverse smÄbutikker, og der er det ofte til en anden pris end i supermarkedet.
Vi kÞbte bl.a. en stegt kylling et sted, brÞd hos en bager og grÞntsager hos en Êldre mand, som havde indrettet en garage langs vejen til en blandet landhandel. Hos ham kÞbte vi bl.a. ogsÄ mÊlk, yoghurt og vand.
Og det lykkedes os minsandten at finde en parkeringsplads, godt nok oppe i bageste rĂŠkke i byen, for nede langs havnepromenaden var det et stort virvar af biler og mennesker.
Vejret var helt fantastisk. 23,5 grader kl. 17.
Dagens hÞjeste temperatur mÄlte jeg kl. 14 pÄ termometeret udenfor kÞkkenvinduet, som vender mod nordÞst. 24,5 grader ! Ja, det kan nok vÊre, at vi har svedt omme i haven i dag.
Vi har ikke set noget til Jarl og Trine i dag, men de skulle vistnok til et eller andet i petanque-klubben, hvor de stĂ„r som arrangĂžrer. Der er omkring 1100 medlemmer i den klub, som formodentlig dĂŠkker hele kysten CĂŽte dâAzur.
Det er skĂžnt at sidde her i stuen og kigge ned pĂ„ bugten i Miramar. LystbĂ„dehavnen hedder Port de la Figueirette. Ude pĂ„ terrasserne og nede pĂ„ âgrĂŠssetâ er det alt for varmt at sidde nu, selvom klokken snart er 19.
Paradisfugle-busken stĂ„r og lyser op med de flotte orange blomsterhoveder, som ender ud i et langt rĂždbrunt ânĂŠbâ.
Der er 3 terrasser udenfor i haven, som vender mod sydvest. De er anlagt med forskellige brudstykker af flade natursten i mĂžrtelfuger. Terrasserne ligger i 3 forskudte plan, sĂ„ledes at man via smĂ„ trapper ender nede i âgrĂŠssetâ, som er evigt grĂžnt og altid flot kortklippet. SelvfĂžlgelig er der tale om kunstigt grĂŠs, hvilket er smart og ganske behageligt, nĂ„r der nu stĂ„r 2 flotte liggestole dernede.
Jeg har ligget dernede i eftermiddags og lĂŠst i Niels Kryger âSydfrankrigâ, som er udgivet pĂ„ Forum i 1972. Ganske interessant lĂŠsestof for en frankofil, for han beskriver faktisk sydfrankrig, som vi selv erindrer det tilbage i starten af vores âfanske karriereâ i 1977. Han er virkelig god til at beskrive mange facetter af den franske kultur.
Kirsten snakker allerede om at forlÊnge opholdet her med 4 dage, sÄledes at vi fÞrst drager herfra onsdag den 4. maj. Og hvis vi sÄ anvender 4 dage pÄ at komme hjem, passer hatten, som Kirsten nu har overtaget efter mig. Den klÊder ogsÄ hende noget bedre.
25.04.2016, âLes Mas dâEsterelâ, Miramar
Igen en slapperdag uden start af bilen. Et liv i lediggang med fokus pĂ„ terrasserne og liggestolene nede pĂ„ âgrĂŠssetâ, kun afbrudt af en spadseretur over til Superetteân pĂ„ den anden side af bugten. Her kĂžbte vi lidt nĂždvendige smĂ„tterier for 15 euro.
Undervejs mÞdte vi Jarl og Trine, som kom kÞrende hjem i bil, og vi fik styr pÄ aflevering af affalds-poserne.
Vi drÞfter, hvor vi skal tage hen pÄ lÞrdag, eller om vi skal prolongere her, hvilket jeg nu ikke gÄr ind for.
27.04.2016, âLes Mas dâEsterelâ, Miramar
Hov, jeg har da vist sprunget en dato over ?? gad vide hvad der er sket, men mĂ„ske jeg har sovet over mig. NĂ„h.. nej, det er fordi vi har overskredet midnat, og pcâen har selvfĂžlgelig husket at notere det i nederste hĂžjre hjĂžrne af skĂŠrmen.
Idag, altsÄ nu igÄr, igen en slapper, og sÄ vidt jeg husker, er der tale om tirsdag. Vi kÞrte allersidst pÄ eftermiddagen ind til Cannes for at kÞbe ind i et stÞrre supermarked og det lykkedes da ogsÄ til sidst at finde et Geant Casino i udkanten af byen, et af de helt store hyper-supermarkeder, hvor man burde vÊre udstyret med et lÞbehjul.
Kl. 10:38
Jeg har siddet og lĂŠst i husets 2 gĂŠstebĂžger ved terrassebordet udenfor. Den fĂžrste bog starter helt tilbage i 1984, hvor Knud, Trineâs far, ejede huset.
Flere gange skriver husets gÊster om indbrud, bÄde i hus og bil. Men der er siden blevet sat tremmer og stÊnger for alle vinduer og dÞre. Hver gang vi skal lÄse os ud, skal vi lÄse 2 hold dÞre op, altsÄ fÞrst en inderdÞr og sÄ porten med stÊngerne som i en fÊngselscelle.
I dag er det allerede onsdagâŠ.. og tiden flyver afsted. Vi har forelĂžbig igen talt om Bedoin, men jeg ved alligevel ikke, hvad der er bedst.
Kl. 12:30
Hold pĂ„ hat og briller, Mistralvinden driller. Den kommer i bĂžlger hvorimellem der kan vĂŠre fuldstĂŠndig vindstille. Hov, der rĂžg 2 store kogler af fyrretrĂŠet lige Âœ meter fra, hvor jeg sidder pĂ„ den Ăžverste terrasse. Det er de fĂžrste kogler, der er faldet ned, men det var ogsĂ„ det hidtil kraftigste vindstĂžd, og der er mange kogler at tage af, for trĂŠet er overfyldt.
Kl. 22:52
Efter en god men sen aftensmad sidder vi nu begge og skriver. Vi gik en sen eftermiddagstur ned omkring Hotel Tiara og op ad en gade hĂžjt oppe langs kysten. Senere stĂždte vi pĂ„ en âfilialâ af Tiara og krydsede sĂ„ landevejen for derefter ca. 500 meter oppe i Residence-kvarteret at vende om, da vi ikke kunne finde en smutvej over til Les Mas dâEsterel. Men Kirsten blev ogsĂ„ bange for en schaeferhund, som gik lĂžs lĂŠngere henne pĂ„ vejen.
PÄ hjemturen sÄ vi en Ferrari blive losset af en lastbil for derefter at blive kÞrt ind i en underjordisk garage, medens ejeren gik og overvÄgede at alt gik korrekt til.
Spekulerer stadig over vores gÞren og laden fra pÄ lÞrdag, men vi er nok mest stemt for Bedoin, vores 3. hjemsted, altsÄ LÞgten, KlitmÞller, Bedoin !!!
Udenfor raser Mistralen, og fÄr det nÊsten til at lyde som om vi boede i et telt, men vÊggene er ogsÄ tynde i dette Miramar-hus, og under terrasse-dÞren mod Þst er der faktisk en sprÊkke i dÞren forneden, sÄ hvordan det er at opholde sig her om vinteren, kan man kun gisne om. Iflg. Jarl er den koldeste mÄned dog sjÊldent under 6 graders varme.
28.04.2016, âLes Mas dâEsterelâ, Miramar
Hjemkommet kl. 17 efter en gÄtur langs floden La Siagne, som munder ud i Mandelieu-la-Napoule. Vi studerede ivrigt livet langs og pÄ floden. Et sted var de i gang med at sÊtte bÄdene i vandet. Samme sted stod bÄdene opmagasineret i lange rÊkker i 4 etager. En kraftig gul overdimensioneret traktorlignende tingest pÄ 4 hjul sÞrgede for at de kom sikkert ned i vandet.
Et andet sted var der ivrig aktivitet i en roklub, hvor en flok bĂžrn var i fĂŠrd med forskellige ro-Ăžvelser og undervisning. De mindste sad i stationĂŠre bĂ„de og lĂŠrte ro-tag i fĂŠllesskab, medens de lidt mere Ăžvede bĂžrn fik lov at komme ud i 4âeren med styrmand. âToutâ, syntes jeg det lĂžd fra lĂŠreren, hver gang de skulle stikke Ă„rerne i vandet for det nĂŠste tag. Men jeg kan nu ikke fĂ„ det til at stemme med noget af mit fransk-kendskab.Det mĂ„ dreje sig om en speciel ro-terminologi.
Vi krydsede nu den stĂžjende A8 under en viadukt, og dermed vendte vi om og returnerede til bilen.
PĂ„ vejen hjem ind omkring Geant Casino noch einmal, og denne gang for at kĂžbe en flaske Calvados til Kirstenâs madlavning. Pris 92 euro, altsĂ„ ikke kun for Calvadosâen, men ogsĂ„ for de 67 andre varer, som vi fyldte i indkĂžbsvognene, og som vi slet ikke kan have i bilen, nĂ„r vi nu i morgen skal til at pakke. Som sĂŠdvanligt er fristelserne i et fransk supermarked alt for store for vi stakkels mennesker uden karakterstyrke.
Er efterhÄnden begge fast besluttede pÄ at prÞve Bedoin pÄ hjemvejen pÄ lÞrdag.
I morgen rengĂžring og pakning.
29.04.2016, âLes Mas dâEsterelâ, Miramar
Det blev alligevel ikke til hverken rengÞring eller pakning i dag. TvÊrtimod har vi forlÊnget opholdet med 2 dage(forelÞbig ?), og det bliver sÄ med afgang pÄ mandag. Vejret er for godt til afgang mod Bedoin, hvor det p.t. er lidt kÞligere, men det skulle vende i nÊste uge, hvis man skal tro pÄ de franske vejrguder. Der meldes om dÄrligt vejr lige nord for os og hele vejen op igennem Frankrig og videre nordpÄ.
Jarl forlangte kun 40 euro pr. dag for de 2 dage. âVennepris, 80 euroâ, som han udtrykte det
I dag har vÊret den hidtil varmeste her pÄ stedet, sÄ det har igen vÊret med fokus pÄ terrasserne og liggestolene og bÞgerne hele dagen. Dog afbrudt af en enkelt gÄtur ned med skraldeposen og videre ned pÄ havnen for at aflevere flasker. Da jeg nu var pÄ havnen tog jeg lige et par enkelte fotos i det gode vejr.
Senere hen over middag blev det alligevel til nok en havnefart. Pludselig hÞrte vi en rumlen i det fjerne, og nede i bygaden dukkede en konvoj af motorcykler op. Med noget rolig fart, sÄ det helt anderledes ud end normalt. De plejer at tordne igennem byen rundt om bugten og op ad bakken neden for vores vej.
Konvojen kunne anes ud mod Le Trayas sÄ langt vi nu kunne se.
Det var et spektakulÊrt show at se dem komme glidende pÄ den mÄde, og nu opdagede jeg pludselig nogle af dem ude pÄ havnemolen.
Jeg drÞnede fluks derned med mit kamera, og ganske rigtigt, de holdt nu parkeret langs med kajen, nogle steder i 10 rÊkker. Jeg prÞvede at tÊlle cyklerne, men opgav, da jeg var nÄet til 200.
Og vel at mĂŠrke lutter Harley Davidson.
De havde Ă„benbart valgt Port de la Figuerette til ophold for en kort siesta.
Mange af kÞrerne og deres bagsÊdepassagerer havde lÊderjakker med rygmÊrker pÄ. AltsÄ H.D. logoer overalt. Umiddelbart kunne nogle ligne Hells Angels, men ved nÊrmere eftersyn var der aldeles ikke tale om sÄdanne skumle typer. LÊderjakkerne og rygmÊrkerne gÞr jo bare, at man tager fejl.
Vi har oplevet det fÞr, at se en sÄdan konvoj promenere i samlet trop derudaf, dog i en endnu stÞrre mÄlestok da vi i 2011 stÞdte ind i en flok mellem SÚte og Marseillan Plage. Dengang var det dog ikke kun H.D. cykler men alle mulige mÊrker, og vi kunne tÊlle adskillige hundrede kÞretÞjer.
Fantastisk at se sÄ mange dyre kÞretÞjer forsamlet pÄ et sted, og jeg tog adskillige fotos og videofilm.
Den ene maskine flottere end den anden, alle stÞrrelser og forskellige Ärgange var reprÊsenteret. Og ikke kun franske, nÊh, der var bl.a. ogsÄ tyske, belgiske og irlandske. Jeg manglede en assistent til af foretage den slags yderligere research, for jeg havde jo travlt nok med optagelserne. Men assistenten holdt desvÊrre kaffepause oppe pÄ den Þverste terrasse(nÄh-nej, undskyld, senere erfarede jeg, at hun var i gang med opvasken !)
Jeg filmede dem ogsÄ, da de tog af sted, med politi-eskorte bÄde foran og bagved konvojen.
Trine og Jarl inviterede os til at overvĂŠre boule-turneringen i morgen i Mandelieu-la-Napoule. De har arrangeret den, og der kommer en flok danskere for at deltage.
Nu snakker K minsandten ogsÄ om en tur op pÄ Jeannet-bjerget imorgen.
30.04.2016, âLes Mas dâEsterelâ, Miramar
Vi er for en gangs skyld kommet op ved 8-tiden, for at kunne nÄ ind og overvÊre Boule-spillet inde i Boulodrome Rolland De Toni, og alligevel er klokken nu ved at vÊre 11, og vi er ikke kommet af sted endnu ?
Kl. 21:10
Vi kom hjem ved 20:30-tiden efter en alligevel lang dag til trods for den sene afgangstid.
Vi nÄede at hilse pÄ bÄde Jarl og Trine og mange andre danskere inde pÄ boule-pladsen, som ligger lige op ad La Siagne floden.
Aldrig har vi set sÄ stor en boule-plads, og det er vel ikke uden grund at den kaldes en Boulodrome.
Der var ca. 60 danskere i gang, og opdelt med 4 pÄ hvert hold, besatte de langt fra alle banerne.
Det var spĂŠndende at overvĂŠre, og alle gik vĂŠldig meget op i spillet.
Det er egentlig Petanque, som spillet hedder. Det kommer af âPieds Ă terreâ, som Jarl fortalte. AltsĂ„ skal man stĂ„ stille, nĂ„r man kaster. Modsat er det i Boule, hvor man skal tage tillĂžb inden kastet.
Bagefter, kl. 12.30, skulle de have frokost henne pĂ„ âLe Greenâ restaurant i nĂŠrheden, men vi var videre i vores egen dagsplan inden da.
Inden Vence by kÞrte vi ind omkring vores gamle bager pÄ Chemin des Espinets. Den bager, som vi besÞgte mange gange, da vi i julen 2014 boede hos Marianne og Jean Yves i St. Paul de Vence.
I Vence besÞgte vi La Chapelle du Rosaire, som Henri Matisse havde udsmykket, men det var en fuser for os, og at de kunne tage 3 euro pr. person, er lige i overkanten, og dog, sÄ skulle vi bare have vÊret her om vinteren, som jeg fik ud af guiden, idet solen da stÄr sÄ lavt pÄ himlen, at de blyindfattede vinduer giver den fantastiske spejl-virkning pÄ den modsatte vÊg i kapellet. En virkning som vi har hÞrt omtalt flere gange.
Vi har tidligere vÊret i Vence om vinteren, men har pÄ davÊrende tidspunkt ikke vÊret sÄ kulturelt vidende om Henri Matisse, og at han ligefrem havde dekoreret et kapel i Vence by.
Derefter blev det mere spĂŠndende, for vi havde besluttet at gĂžre St. Jeannetâbjergturen om, altsĂ„ den vi foretog for snart 1Âœ Ă„r siden, men som vi dengang mĂ„tte opgive, inden vi nĂ„ede mĂ„let pĂ„ toppen.
Det viste sig ogsÄ denne gang, at toppen, som ligger i en hÞjde pÄ 800 meter, var et godt stykke bjergbestigning fra det sted, hvor vi havde givet op sidste gang.
Helt oppe pÄ toppen var en del mennesker forsamlet, og det helt store indslag var nogle bjergbestigere, som var i gang med at skulle fires ned ad den lodrette bjergside.
Da jeg kom derop, var de i fÊrd med forberedelserne. Reb, taljer, trosser, karabinhager og hÊngsler, eller hvad sÄdanne ting ellers hedder, blev fÊstnet og bundet og strammet og trukket og lukket. Pludselig kastede en af fyrene en rulle tovvÊrk ud over siden, samtidig med at han rÄbte hÞjt til en kammerat, som Äbenbart allerede hÊngte et stykke nede ad bjergsiden. Da han ikke fik svar efter adskillige kald, tog han sin walkie-talkie frem og kaldte sÄ yderligere. Pludselig kunne man sÄ hÞre kammeraten som en hÊs stemme i walkien.
FÞrst skulle en dreng pÄ ca.12 Är med faderen ned at bjergsiden, og det gik ogsÄ fint, for drengen sÄ virkelig ud til at nyde de forsigtige skridt ud over kanten, ja han smilte ligefrem, men da en pige pÄ nogenlunde samme alder sÄ skulle prÞve, gik det ikke helt som Þnsket. Hun havde stÄet og set lidt betuttet ud oppe pÄ den sikre klippegrund. Men da det nu blev alvor, og hun skulle helt hen til kanten og ned pÄ den en halv meter dybere afsats, hvorfra nedstigningen skulle begynde, var hun formodentlig ved at fortryde, i hvert fald at dÞmme efter hendes ansigtsudtryk.
Men den unge mand, som skulle ledsage hende, overtalte hende Ă„benbart for nu stod hun med alle linerne spĂŠndt fast og skulle ud over den sidste kant. SĂ„ begyndte hun at grĂŠde.
Kirsten mente at det var ud over alle pÊdagogiske principper at tvinge barnet ud i en sÄ faretruende situation. Men ud over kanten forsvandt de, og kun de spÊndte liner af tovvÊrk rÞbede at nogle dumdristige folk hÊngte i den anden ende.
Vi begyndte vores egen nedstigning, og vel at mÊrke ikke ad samme rute som lige ovenfor beskrevet. Nej, vi fandt en mere jordnÊr vej uden for store procentuelle fald. Det var en anden rute end den, som vi havde anvendt op ad bjerget. Den gik lÊngere rundt om bjerget og bevirkede dermed at nedstigningen ikke fÞltes sÄ voldsom. Den gik bl.a. igennem et omrÄde, som engang havde vÊret beboet af hyrder. Der var smÄ hytter lavet udelukkende af flade sten, som var stablet ovenpÄ hinanden.
LÊngere nede ad bjerget blev vi flere gange overhalet af professionelle bjergbestigere, som sÄ ud til at have mange krÊfter i reserve endnu, i hvert fald at dÞmme efter den fart de havde pÄ nedad mod byen.
Her er et link til oplevelsen med bjergbestigningen: https://youtu.be/qg29TcJfvJE
01.05.2016, âLes Mas dâEsterelâ, Miramar
Endelig en dag uden sol, men mÞrke skyer, da jeg er stÄet op halv ni. Og det passer jo fint til en pakke-sammen-dag.
Kl. 10:30
Og nu har regnen indfundet sig. For fÞrste gang i 4 uger ser vi et rigtigt regnvejr. Det er nÊsten helt rart. Kirsten, vores norske meteorolog, siger godt nok, at det iflg YR.no skulle klare op igen til middag, men lad os nu se. Jeg har endnu aldrig forstÄet, at hun hele tiden kigger pÄ en norsk vejrudsigt, nÄr vi nu befinder os sÄ langt fra Norge.
Findes der kolibrier i Frankrig ? Det spÞrgsmÄ mÄ vi have besvaret, nÄr vi kommer hjem, for adskillige lejere har i gÊstebogen berettet om disse smÄ fugle i blomsterne i haven om sommeren. Men jeg tror nu ikke pÄ det. Der er nok snarere tale om indtagelse af for meget rosé-vin, hvorved der kan forekomme hallucinationer i form af hvide elefanter og grÞnne mus, og Äbenbart ogsÄ kolibrier.
Kl. 14:00
Solen er pÄ vej igen, og vi sidder og spiser frokost ude ved det runde glasbord pÄ Þverste terrasse.
FyrretrĂŠet taber âraklerâ i massevis, og jeg kan feje dem op konstant. Hvis man forsĂžger at tage dem op med fingrene, smuldrer de Ăžjeblikkeligt og de mange smĂ„ frĂž spredes lynhurtigt. Ligeledes taber det mange nĂ„le. Og det er nogle meget lange af slagsen, som regel 2 sammenhĂŠngende i V-form.
Jeg har stillet de 2 plasticborde + tilhÞrende stole pÄ plads pÄ hver sin terrasse, den midterste og den nederste.
Sommeren skulle nu vÊre pÄ vej derhjemme i DK og indfinder sig til weekenden. Og vi skulle efter planen vÊre hjemme mandag aften. Hvor heldig kan man vÊre ?
SolstrÄlerne blinker som tusinde stjerner nede i bugtens vandspejl lige ud for La Figuerette, og med lidt fantasi kunne bugten minde om en stjernehimmel ved hÞjlys dag.
De 2 store gule bygge-kraner nede i byen stÄr weekend-stille og hviler sig inden de formodentlig skal i gang i morgen tidlig. BagpÄ hver kran hÊnger nogle kolossale betonelementer som modvÊgt mod de tunge lÞft, som de kan udfÞre.
Bilerne og motorcyklerne strÞmmer stadig igennem byen ad vejen langs bugten, og i dag falder lyden sammen med lyden fra brÊndingen ovre pÄ den anden side af bugten. Vinden mÄ vÊre i syd. De hvide skumtoppe dannes, nÄr bÞlgerne knuses mod klipperne derovre.
Skyggen fra fyrretrÊet er behagelig at sidde i her pÄ den Þverste terrasse. Solen er nu helt fremme, og himlen er igen blÄ.
Kl. 22:07
Vi gik en tur et stykke op ad bjerget nede fra byen pĂ„ den modsatte side af âvoresâ bjerg. Det sĂ„ faktisk spĂŠndende ud, da vi mĂždte informations-skiltet 1 km. oppe i terrĂŠnet, og det fortalte om en sti helt til Theoule, men tiden var gĂ„et og vi skulle retur til aftensmad og oprydning.
En lÊkker aftensmad bestÄende af rester fra kÞleskabet og med Salade Nicoise i centrum.
I morgen er planen afgang kl. 11:30 og derefter ankomst i Bedoin ca. 240 kilometer senere.
02.05.2016, Bedoin
Vi fik sagt godt farvel til Trine og Jarl, og stod et stykke tid og snakkede i deres dĂžrĂ„bning. Det var lige i middags-pausen, og vi skulle helst skynde os af sted. Et flinkt par de to. NĂŠste gang vi kommer, kan vi komme med i deres Boule-turnering, og Kirsten drĂžmmer allerede om flere mĂ„neder i det hus. Vores konklusion var, at det alligevel var det bedste hus, vi endnu har beboet hernede. Det der med terrasserne og de rolige omgivelser, det var lige os. Og selvfĂžlgelig satte det gode vejr prikken over iâet.
SĂ„ er vi her igen for gud ved hvilken gang. Vi bor denne gang et helt andet sted pĂ„ campingpladsen i en nyere mobilhome, Nautil 11, men det er det sĂŠdvanlige plasticbras. Fyldt med fejl og mangler. Bl.a. kan dĂžren til bĂ„de badevĂŠrelse og sovevĂŠrelse kun lĂ„ses udefra ?? og hoveddĂžren omme pĂ„ langsiden af vognen er med en lĂ„s i udu og et brĂŠkket hĂ„ndtag. Varmepanelerne styres Ă„benbart fra centralt hold og kan kun tĂŠndes og slukkes ved at afbryde eller tĂŠnde gruppen pĂ„ el-tavlen. For overhovedet at komme ind til vognen ude fra parkeringspladsen, skal vi kravle igennem nogle tĂŠtte buske. Jo, det er fransk nĂ„r fransk er vĂŠrst. Og som prikken over iâet: det koster pokkerme 90 euroâŠ. pr. natâŠ. ? âŠI guder ! nu bliver vi da helt plukket. Og alt er optaget til den kommende weekend pĂ„ grund af en âAscencionâ, hvad det sĂ„ ellers er for noget.
Inden vi kom til Bedoin, gjorde vi holdt, selvfÞlgelig, i Auchan i Le Pontet ved Avignon, fordi Kirsten skulle kÞbe creme ?? Det er nok den creme, der holder hende sÄ ung, sÄ det gjorde vi selvfÞlgelig, og jeg sad og sov ude i bilen imens.
Derefter nÊste stop i Bedoin by, hvor vi selvfÞlgelig skulle hilse pÄ bagerkonen Mme. Ravel samt kÞbe noget af deres gode brÞd, som alligevel ikke er sÄ godt mere som fÞr i tiden.
Diskuterer hvad dagen i morgen skal indeholde. Vi taler om en lille vintur rundt til grand-cru byerne i CĂŽtes du Rhone, og dem er der mange af indenfor en radius af 20-40 kilometer.
Jeg kan nÊvne fÞlgende, som vi kender, og som ligger i nÊvnte omrÄde:
1) Beaumes de Venise
2) Vacqueyras
3) Gigondas
4) Sablet
5) Seguret
6) Rasteau
7) Cairanne
8) Visan
9) Vinsobres
10) Plan de Dieu
og hvis vi gider kĂžre et par kilometer lĂŠngere, 11) Chateauneuf du Pape.
Eller mÄske en udflugt til Pont du Gard. Eller mÄske en udflugt op pÄ bjerget, eller rundt om bjerget. Mulighederne er mange her i dette franske Eldorado.
03.05.2016, Bedoin
StÄet sent op til et noget afvekslende blÊsevejr men fuld sol.
Kl. 20:20
Dagens beslutning, hvad angĂ„r udflugt, blev âPont du GardââŠ. endelig, efter at vi har turneret rundt i dette omrĂ„de af regionen Vaucluse igennem mange forskellige Ă„r, har vi nu endelig besĂžgt nĂŠvnte sevĂŠrdighed, som er en af de stĂžrste sevĂŠrdigheder i Frankrig samt med pĂ„ UNESCOâs liste over bevaringsvĂŠrdige ting.
Optakten undervejs derover var dog pÄ et tidspunkt ved at fÄ os til at Êndre mening, da vi kÞrte forkert p.g.a. den irriterende gps. Den har tit ledt os pÄ omveje, og denne gang var ingen undtagelse. Ca. 25 kilometer spildte vi. Og det til trods for at (jeg godt vidste at vi bare skulle over Le Pontet og Avignon.
Men slutkonklusionen var klar, det var et spĂŠndende sted at besĂžge, og selv de 18 euro, som vi skulle betale for bil og 2 personer, Ăždelagde ikke stemningen. Vi kom fĂžrst derfra ved 18-tiden.
Et fantastisk bygningsvĂŠrk, som er opfĂžrt for ca. 2000 Ă„r siden. Utroligt at de romere kunne gĂžre det.
Og det tilhÞrende underjordiske museum, som var knapt sÄ gammelt, var ogsÄ et godt besÞg vÊrd.
(Pollie har ringet i aften).
05.05.2016, Bedoin
Godt at Danmark blev befriet og godt at Jesus steg til himmels. SĂ„ er den dato vist konfirmeret !
JordbÊr, pÊrer, Êbler, meloner, appelsiner, mandler, valnÞdder og ingefÊr, alt sammen skÄret ud i passende stykker og serveret i en skÄl med en ske eller en gaffel. Det har vÊret en del af morgenmads-ritualet de sidste snart 5 uger. Af og til afveksles frugtstykkerne, afhÊngigt af hvad der har vÊret muligt at opdrive hos de lokale handlende.
Nu har nabokonen i Nautil 11 siddet og snakket i telefon med sin pukkelryggede familie i Âœ time. Hun sidder heldigvis indenfor i vognen. Ellers havde vi andre vĂŠret nĂždsaget til at gĂ„ indenfor for ikke at pĂ„drage os hĂžreskader. Hun har ihvertfald et abonnement med fri taletid.
Fuglene kvidrer i eet vÊk i trÊer og buske. I nat hÞrte vi minsandten ogsÄ en flot fuglestemme udenfor i buskadset. Den underholdt os i en rum tid, og vi lÄ og nÞd det. Det var over midnat, og vi var ikke faldet i sÞvn endnu.
Nu er det nabomanden, der har overtaget tale-scenen derovre
Problemet er, at han bliver siddende ude pÄ terrassen og udgyder sit forfÊrdelige flamske sprog(hÄber ikke at jeg dermed blive udlagt som racist) i hÞje stigende sÊtninger. Efter alt at dÞmme fÄr modparten aldrig et ord indfÞrt.
Nu sluttede han minsandten af med en sĂŠtning, som var nogenlunde forstĂ„elig, noget med at hilse mor. Ordet âMamamâ indgik i sĂŠtningen.
Han har Äbenbart ogsÄ fri taletid.
Kl. 18:30
Ligger lige og sunder os en times tid ved pĂžlen her i allersidste chance inden solen forsvinder bag bjerget.
Vi kom hjem kl. 18:15 fra udflugten til toppen af Mt. Ventoux(1912 meter). Det var vores 4. eller 5. gang pÄ denne top, og aldrig fÞr har det vÊret sÄ svÊrt at kÞre derop. Vi kunne ikke vÊre pÄ vejen for cykelryttere. De kÞrte sommetider 3 ved siden af hinanden bÄde op og ned ad bjerget. Og med de mange hÄrnÄlesving pÄ vejen blev det en risikabel affÊre at overhale. Jeg mÄtte kÞre og dreje ud og ind hele tiden. Der var ikke en strÊkning, pÄ de ca. 14 kilometer landevej derop, uden cyklister.
Oppe pĂ„ toppen var det lige sĂ„ stort et virvar af ryttere. De havde alle sammen den samme ide som os, nemlig at blive foreviget stĂ„ende foran det eneste skilt deroppe, som forkyndte at her var toppen âSommet Mount Ventoux 1911â meter. Ja, pĂ„ skiltet stĂ„r der kun 1911 meter, men officielt stĂ„r der rundt omkring 1912 meter, men den ene meter kan nu ikke skille os ad.
Kirsten var helt rystet, da vi endelig parkerede deroppe, og sagde at hun aldrig ville derop mere.
PĂ„ nedturen valgte vi halvvejs at dreje mod Sault, i stedet for at tage retur direkte til Bedoin, hvorfra vi var startet.
I Sault, som vi ogsÄ har besÞgt mange gange, sad vi, som sÊdvanligt, pÄ boule-pladsen. Vi fandt en grÞn jernbÊnk helt henne i udkanten og sad sÄ med en formidabel udsigt ud over det store Äbne landskab, som vender over imod Mt. Ventoux. Den flotte lysegrÞnne farve dominerede billedet. Den farve er vi slet ikke vant til at se, nÄr vi har besÞgt stedet pÄ alle andre Ärstider.
Lavendelbuskene, som der er mange af i Sault-omrÄdet, stod dog stadig og sÄ lidt triste og grÄ ud. Deres storhedstid kommer vel fÞrst om en mÄned eller to.
Vi kÞbte os en enkelt pizza hos den rullende pizza-forretning lige op ad pladsen, og sad og nÞd denne pÄ bÊnken, inden vi vendte tilbage til bilen pÄ parkeringspladsen oppe i byen. Her var der i mellemtiden blevet fyldt op med lutter Porsche-biler. De kom fra en klub i Aix, og sÄ mange Porscher har vi vist aldrig set samlet fÞr. Og det var alle nye modeller.
Fra Sault fortsatte vi nedturen og drejede halvvejs nede ind ad D907 med retning mod Flassan. Vores gode gamle vandre-rute fra februar 2015, hvor vi boede i Flassan, fulgte vi nu i 8 kilometers lÊngde, inden vi nÄede Flassan.
Vi parkerede nede pÄ den gamle holdeplads, hvor normalt kun de indfÞdte holder parkeret, men nÄr man nu er stedkendt !
06.05.2015, Bedoin
Sidste dag pÄ skansen, og dermed skal vi vÊre klar til hjemturen, som starter i morgen.
Vi har arrangeret overnatning bÄde i morgen og pÄ sÞndag. I morgen bliver det hos Lucas og Karin de Jong i Husseren-les-Chateaux, og pÄ sÞndag bliver det som sÊdvanligt Njord i Hahnenklee. Det sidste sted har Kirsten insisteret pÄ.
AltsÄ 2 gode spisesteder, sÄ vi kan komme af med de sidste rester af euro.
07.05.2016, Husseren-les-Chateaux, Alsace
âEn bom i hovedetâ.
Ankom kl. 18:00 efter en kÞretur pÄ ca. 640 kilometer. Det vÊrste strÊk, omkring Valence, mÄtte vi kÞre i 9 km. kÞ en times tid.
Vi var enige om at Bourg-en-Bresse ruten var et godt valg i dag frem for alternativet igennem CH. Fra Lyon og nordpÄ havde vi nÊsten vejen for os selv.
Vi sad og svedte pÄ en rasteplads i starten af Bresse-omrÄdet, medens vi drak lunken kaffe af vores nyindkÞbte termo-krus.
25 grader da vi ankom til Alsace, og her pÄ terrassen til vÊrelset pÄ 1. etage er der stadig 25 grader. Der er virkelig sommer i Alsace. OgsÄ hele vejen herop har det vÊret sommervejr.
Dagens mest nervepirrende situation opstod efter ca. Âœ time i bilen, da vi skulle ind pĂ„ A7 syd for Orange, og denne episode har foranlediget overskriften pĂ„ dette afsnit.
Jeg ved ikke hvorfor, men da vi kĂžrte hen mod betalings-bĂ„sene, hvor vi skulle trĂŠkke en billet, diskuterede vi, om det mon var den rette sluse, vi havde retning imod. Det taler vi ofte om, nĂ„r vi kĂžrer ind i opmarchbanerne, for nogle af sluserne er udelukkende indrettet til betaling via âTelepĂ©ageâ. Denne var, mente jeg, til begge dele, altsĂ„ ogsĂ„ med manuel betaling. men K mente at den kun var til automatik, altsĂ„ aflĂŠsning via en chip i forruden ligesom en brobizz.
Da vi nĂ„ede hen til slusen, havde hun efterhĂ„nden overbevist mig om det, og at vi dermed var kĂžrt ind i en forkert sluse. Bilen foran os suste lige igennem uden stop. Jeg tĂŠnkte âok, jeg prĂžver at fĂžlge efter hamâ og havde slet ikke set bommen, som var oppe, men i samme Ăžjeblik vi var henne ved bommen begyndte den hurtigt at gĂ„ nedâŠ.. Og vi fik den lige i hovedetâŠ! âPokkers, der fik vi alligevel skrammer og sĂ„ endda pĂ„ vej ud af landetâ, tĂŠnkte jeg. Men jeg fortsatte ufortrĂždent, uden at jeg havde tĂŠnkt pĂ„ den manglende billet. AltsĂ„ var der samtidig gĂ„et en klap ned for mig !
Vi var en snes meter ude pĂ„ den anden side af bommen, inden jeg sansede at standse op, og fĂžrst nu tĂŠnkte jeg pĂ„ den manglende billet. âPokkers, nu sidder vi i suppedasenâ. Ingen billet og en bule i âhovedetâ. Jeg steg ud og sĂ„ straks at den forbandede bom havde forĂ„rsaget en lang âhudafskrabningâ langs siden af taget i min side af bilen. âHvaâ gĂžr vi nu, lille du ?â.
Jeg var faktisk rystet over episoden, men mandede mig op til at vandre tilbage til billetslusen, hvor jeg sĂ„ standsede rĂŠkken af indkĂžrende biler ved at stille mig foran billet-automaten. Jeg trykkede pĂ„ en stor rĂžd knap, som indikerede alarm, og et kort Ăžjeblik efter sagde en stemme: âVous voulez ?â.
âJe manque le ticket⊠â, svarede jeg pĂ„ mit bedst udtalte fransk, og dette gentog jeg adskillige gange, inden stemmen inde i automaten svarede igen: âOu est la voiture, au-dedans ou dehors ?â Jeg forstod ikke lige, hvad meningen var, men mente at det nok drejede sig om, hvor bilen befandt sig.
Situationen begyndte at blive noget broget, for rÊkken af biler i bÄsen bag mig begyndte at vokse kraftigt, alt imedens jeg stod der og gestikulerede med armene og rystede pÄ hovedet samtidig med at jeg talte med billet-automaten.
Pludselig sagde jeg âJe suis Danois !â, men det hjalp intet, for stemmen i automaten vedblev at tale fransk, og jeg forstod pludselig ikke noget som helst af det. Med andre ord panikken bredte sig.
SĂ„ hĂžrte jeg pludselig en enkelt sĂŠtning âPrenez le ticket⊠prenez le ticket ! â, men desvĂŠrre ignorerede mit stress-niveau fuldstĂŠndig meningen med denne enkle sĂŠtning.
Situationen krÊver pÄ dette tidspunkt, for forstÄelsens skyld, en teknisk forklaring vedrÞrende den omtalte billet-automat.
Der er hele 4 sprÊkker i sÄdan en automat. Herfra printes billetterne. De Þverste 2 sprÊkker er beregnet til lastbilchauffÞrer, i samme hÞjde som disse sidder inde i fÞrerkabinen.
Nederst er der 2 andre sprĂŠkker, som er beregnet til at udskrive billetter til vi andre almindelig bilister.
Nu stod jeg jo oprejst foran automaten og stod dermed i hovedhĂžjde med de Ăžverste 2 sprĂŠkker.
FĂžrst da automaten 5 gange havde gentaget âPrenez le ticket !â, vĂ„gnede jeg op af trancen, og sĂ„ nu at der hĂŠngte en billet halvvejs ude af en af de nederste sprĂŠkker.
âMerci Monsieur, merci, merci beaucoup !â sagde jeg indtil flere gange, lettet over at billetten var kommet til syne, og at jeg havde fĂ„et fingre I den.
Jeg gik noget slukĂžret tilbage til bilen, som stod parkeret ovre i hĂžjre side af udslusningsbanen.
Denne lille billet skulle vi igen aflevere ved betalingssluserne nordpÄ ved byen Vienne, som ligger inden Lyon.
En meget kedelig situation, som vi dog bagefter grinte en del af pÄ resten af dagens tur, isÊr Kirsten !
PÄ et tidspunkt kunne hun slet ikke holde op med at grine igen, og jeg mÄtte lige bede hende hÞjlydt vÄgne op af sin eufori, da hun var ved helt at glemme sit job som co-pilot.
Hun vÄgnede dermed op og var tilbage i virkeligheden, sÄledes at sikkerhedsproceduren i vores lille kÞretÞj igen var rimelig forsvarlig til kÞrsel pÄ de franske betalings-motorveje.
âLes trois Chateauxâ stĂ„r stadig og knejser oppe pĂ„ toppen af den nederste bjergkĂŠde her i Husseren les Chateaux. Og pĂ„ bjergkammen lige overfor vores vĂŠrelse, nr. 203, er de lysegrĂžnne farver fra de lĂžvfĂŠldende trĂŠer dominerende imellem de stedsegrĂžnne fyrretrĂŠer og grantrĂŠers mĂžrkere farver.
Fuglene kvidrer og alt er lyst og dejligt. BĂžrnene henne hos genboen taler tydeligt hollandsk.
Nede fra byen hÞres pludselig kirkeklokker. Underligt tidspunkt, men mÄske solnedgangen kimes ned allerede.
09.05.2016, Hotel Njord, Hahnenklee
For 3. eller 4. gang pÄ dette hotel i den stille by midt i Harzen.
Vi ankom alt for sent i gĂ„r. For det fĂžrste brugte vi for megen tid pĂ„ vinindkĂžb i Eguisheim, hvor vi mĂ„tte ty til Wolfberger. Dreyer, som vi ofte har kĂžbt vin hos, oppe ved campingpladsen, ville ikke lukke op for os, selvom vi ringede pĂ„ dĂžrklokken hĂžjlydt mange gange. Istedetfor slog de skodderne for sĂ„vel vinduer som dĂžre. Sikkenâ gĂŠstfrihed en sĂžndag formiddag.
DernÊst var hele Sydtyskland én stor kÞ af biler og dermed et rent mareridt. Alle skulle hjem fra en kort Kr. Himmelfarts-ferie. FÞrst nord for Frankfurt blev der plads pÄ vejene.
SÄ den blev nÊsten 20:00, inden vi ankom, og vi mÄtte informere hotellet telefonisk undervejs, sÄledes at vi ogsÄ var sikre pÄ at kunne fÄ aftensmad. Denne blev dog serveret af en overmÄde overforkÞlet ung pige, sÄ vi nu frygter at en lille smitte-forkÞlelses-virus-bakterie skulle vÊre sprunget fra hende og over pÄ os.
Det var vores 31. tur til Frankrig, og denne gang var vi af sted i 40 dage. Vi kunne faktisk godt have tĂŠnkt os, at blive vĂŠk noget lĂŠngere tid, og det bringer mig til at finde pĂ„ en fantasifuld overskrift til vores nĂŠste tur, som ligger et godt stykke ude i fremtiden âFrankrig rundt i 80 dageâ.
Om det forbliver fantasi, kan kun fremtiden vise.
Tak for denne gang til alle de flittige lĂŠsere. Det har vĂŠret en fornĂžjelse at videreformidle selv den mindste oplevelse samt forsĂžge at give udtryk for selv de mindste indtryk