Uddrag af dagbog og fotos fra vores tur til Sydfrankrig 

2024/2025

Kassel - Lons-le-Saunier - Vilefranche sur Mèr - Flassan

Dagbog fra Flassan

12.01.2025, Flassan

Som sædvanligt, fra den ene yderlighed til den anden. Fra de overbefolkede kystbyer på Côte d’Azur til den halvtomme landsby længere inde i landet, for foden af det store bjerg. Fra departementet ”Alpes Maritimes” til ”Vaucluse”. Og dermed en større omvæltning i levevis og klima.

I dag, da vi kørte en tur til Carpentras, sagde K undervejs ”Har du lagt mærke til noget ?”. Jeg havde svar på rede hånd, ”Ingen biler !”. Måske det er en af de mest synlige forandringer.

En anden og mere mærkbar forandring er klimaet.

Inde i Nice blev der målt en temperatur på 19,6 grader den 9. januar, hvilket efter avisen skulle være ny rekord lige præcis for den dato.

Her i Flassan målte vi i dag 3 grader sidst på eftermiddagen, og der meldes om minus 2 grader til natten.

Selvom vi kun er 120 kilometer fra Middelhavet, som er lunere end normalt på denne årstid, hjælper det ikke meget her i Flassan, hvor vi bor i en højde af 450 meter over havet.

Vi har fået flere naboer, hvilket vi erfarede allerede, da vi ankom igår. Fru Berthon, vores nabo til den ene side, har fået lejere i sit store hus, som hun hidtil har beboet alene. Da vi ankom, kunne vi tydeligt se forandringer i nabolaget. Der plejer at være så stille og roligt, men denne gang var der flere personer i gadebilledet.  Lige udenfor Impasse Guibert, som er vejen op til ”vores” hus, stod et par og røg.  Vi hilste på dem, et ægtepar i 50’erne. De har lejet sig ind hos fru Berthon, og har også et par større børn boende.

13.01.2024. Flassan

Koldt til morgen, og ligeledes senere på formiddagen, da vi mødte op på markedet i Bedoin.

Om eftermiddagen til L’Eclerc i Carpentras. Det var blevet bragende mørkt, da vi kom ud igen.

I Bedoin kørte vi ind til Carrefour på hjemvejen for at læsse 8 sække ”granulés de bois”, så nu brænder ilden lystigt i pejsen, medens K kokkererer i køkkenet..

14.01.2025, Flassan

Hjemmedag med en enkelt lille gåtur op til torvepladsen i byens centrum. Her ligger rådhuset, ”La Mairie”.

Frankrig har ca. 35.000 kommuner og næsten ligeså mange borgmestre, og selvfølgelig har Flassan, med sine ca. 450 beboere, både en borgmester og et rådhus. Borgmesteren hedder Michel Jouve. Udenfor rådhuset hænger altid Tricoloren og et EU-flag.

Midt på pladsen står der en dekorativ gammel brønd med rindende vand og et meget stort træ.

Byens gamle kirke vender også ud mod denne plads.

Tæt på kirken ligger byens købmandsbutik, epicerie Jouvaud.

Vi var lige inde omkring butikken, som er blevet udvidet, siden vi var her sidst for 2 år siden.

Der er virkelig tale om en gammel sag af en butik. Det er som at træde tilbage i tiden, når man kommer ind. Familiemæssigt kan ejerskabet føres helt tilbage til 1895.

Vi hilste på fru Jouvaud, da vi kom ind i butikken. Hendes søn, Yoan, som er 5. generation i ejerskabet, har overtaget butikken efter hende. Men Yoan var i Avignon i dag, så hun passede biksen, selvom hun var gået på pension, som hun udtrykte det.

Det er selvfølgelig ikke normalt, at man støder på en sådan butik i Frankrig. For det meste er det de store kæder, som dominerer med såvel små som store supermarkeder. Og at Jouvaud har ”overlevet” her i byen, skyldes indbyggernes opbakning, og vel også turisterne, som der er mange af om sommeren.

15.01.2025, Flassan

Allerede onsdag. Lidt stilstand i udflugtsplanerne. Turene i VsM har slidt på os. Men pyt, vi har tid nok ?  Sådan sagde vi også i starten i Villefranche, og alligevel var tiden pludselig væk.

Gåtur om eftermiddagen(5-6km) op til Espére du Loup, og herfra videre til Patey. Derefter ned forbi Gautiers bilværksted. Her hilste vi, som sædvanligt, på de 2 gamlinge, som traditionelt sidder inde under træerne på et par plasticstole.

Hjem igennem kirsebærlunden med hunde-indhegningen. De 2 jagthunde gøede voldsomt ad os, og så ud til gerne at ville hoppe over hegnet og æde os. Men hegnet var heldigvis for højt for dem.

16.01.2025, Flassan

Nok en stille-dag uden nævneværdige gøremål. Det er vel uden betydning for verdenssituationen, at K har haft storvask, og at jeg har fejet på terrassen og ryddet op.

Kim har meldt sin ankomst til refugiet for musik-autorer i Bargemon, ca. 250 km. herfra.

Vi gik en tur op til Combe de Canaud og videre nord om byen. Vest for byen gik vi forbi nogle store flotte vinmarker dækket med rullesten imellem rækkerne som i Chateauneuf du Pape. Vi endte på kirkegården, som alle jo gør, men kunne heldigvis gå levende derfra igen.

Fra kirkegården hen mod ”vores slot”, en faldefærdig ruin på toppen af en bakke. Undervejs hilste vi på en dame, som var på havearbejde. ”Tres agreable pour la saison”, sagde hun smilende, alt imedens hun pegede op på bjerget. Altså mente hun, at vejret var flot efter årstiden at være, og det har hun ganske ret i.

Altså, som advaret i indledningen på denne dag, en dag uden de store begivenheder.

17.01.2025, Flassan

Terrassedag.

Det blev til en enkelt gåtur til "Espère de Loup", hvor jeg samlede en stor pose grankogler til optænding. K blev hjemme, og jeg mødte heldigvis ikke nogen ulve.

Det har været den hidtil varmeste dag her i Flassan, og vi kunne sidde ude på terrassen hele dagen.

18.01.2025, Flassan

Tur til Bedoin og ud til okkerbruddene nord for byen.

Undervejs stødte vi på en fårehyrde, som sad i vejkanten og ivrigt studerede sin smartphone, imens 4 raske hunde passede godt på den store flok af geder og får. Han sad samtidig med et lille gedekid under den ene arm. Jeg spurgte, om jeg måtte tage et foto af ham, hvilket han mumlede ja til. Han var af ganske få ord og meget svær at forstå. Det eneste, vi ellers fik ud af samtalen, var at flokken bestod af ca. 200 dyr.

Forbi det enorme areal i bjergmassivet, hvor der tidligere blev gravet okker, hørte vi adskillige skud fra jægere. Vi er landet i jagtsæsonen, og vi satte farten noget op, da vi syntes, at skuddene kom lidt for tæt på.

19.01.2025, Flassan

Søndag med blandet sol og skyer, ca. 10 grader.

Tur til "Plan d’eau de Salettes" i Mormoiron, hvor vi har været adskillige gange før. Men vi fandt alligevel en helt ny rute op til toppen af bjergmassivet, igennem det spændende område med ”Ventoux Aventure”. Her er et stort område anlagt med træningsbaner, som vel at mærke ligger oppe i de store fyrretræer. Ved hjælp af kraftige stålwirer er der etableret mange spændende gangbroer imellem træerne. Det ser noget drabeligt ud, og det havde nok ikke været lovligt i DK. Her ser det ud til at være en blomstrende forretning, forstået på den måde, at da vi så det første gang, var der bare noget tovværk og nogle klatretrin op i træerne, men nu er det virkelig professionelt, og et stort stykke af skoven er inddraget til denne fritidsbeskæftigelse, som altså foregår oppe i træerne.

Hvor mange ulykker der sker om året, meldes der ikke noget om.

Undervejs ned fra vores vandrerute kom vi igennem noget forfærdelig lerjord og vores sko var blevet så tunge at gå i, at vi somme tider måtte stå stille for at fjerne det værste af leret. I morgen venter en større rengøring af fodtøjet.

På hjemturen i bilen, da det var blevet totalt mørkt, mødte vi ikke en sjæl på de 6 km. mellem Mormoiron og Flassan, en strækning, som er meget øde.

20.01.2025, Flassan

Markedsdag i Bedoin. 1 kg. valnødder fra Grenoble 4,50€, 10 æg hos den gamle kone fra bøh-landet 2€, tomater og peberfrugter hos tuneseren for 5€ og så endelig brød hos Ravel for 6€. Jo, det var lidt af det daglige husholdnings-budget, som blev realiseret der.

Bagefter ind til ”Carrefour Contact” for at hente et par ting, som man ikke kan få på markedspladsen.

Den lille pige ved kassen smilte genkendende til mig, da jeg kom hen for at betale de 4 sække med ”granulés de bois”(træpiller). Det var også 3. gang indenfor de sidste par uger, at jeg havde købt sådan et læs. Jeg fortalte hende, at der var koldt i vores hus.. Hun svarede med et nik og rakte mig så sin ene hånd, for at jeg skulle mærke, hvor koldt det var for hende at sidde der ved kassen. Og hendes hånd var forfærdelig kold.

En udsat post at være kassedame i Carrefour Contact i Bedoin på denne årstid. K foreslår at vi forærer hende et par fingervanter næste gang, vi besøger butikken. God idé.

21.01.2025, Flassan

Det har regnet i nat.

Tur til den lille by Méthamis, som ligger ved floden Nesque. Vi parkerede nederst i byen, bag skolen, og gik så op til toppen ved kirken. En idyllisk beliggende by, men også en noget uddød by på denne årstid. De eneste levende skabninger, vi mødte, var et par katte og så de evigt gøende hunde bag havelågerne. Og dog, vi kunne tydeligt høre børnene i frikvarteret i den lille skole.

Oppe ved kirken, var der en god udsigt ud over Nesque landskabet, hvor floden skærer sig dybt igennem landskabet nedenfor stejle klipper.

Vi konsulterede byens lille bogskab og fandt et par interessante tiing, inden vi så vendte hjem.

22.01.2025, Flassan

Der meldes om regnvejr i vejrudsigten.

Om eftermiddagen tog vi til Auchan i Le Pontet i den nordlige del af Avignon for at købe den raclette, som Kirsten længe har ledt efter. Det lykkedes, og det lykkedes også at finde 1 ltr. mælk og 1 banan i det helt gigantisk store hypermarchè, ja, nogen siger at det er det største i Europa. Vi købte selvfølgelig også et par andre ting, bl.a. et par flasker rødvin.

Hjemturen foregik lige præcis på det tidspunkt, hvor folk får fri for arbejde, så vi måtte kæmpe os igennem trafikken med de hidsigt kørende franske trafikanter. Især i rundkørslerne var det noget kaotisk. Nogen steder op til 3 vejbaner i rundkørslen, hvilket vi aldrig har oplevet før. På et tidspunkt blev vi låst inde i den inderste bane og måtte tage et par runder, inden det lykkedes at møve os ud i yderbanen. Kun en enkelt bilist dyttede ad os.

Hjemme stødte vi på naboen, da vi kom bærende med indkøbsposer ved Impasse Guibert. Han hilste med et ”ça va ?”.

Jeg satte et par bæreposer ned på den noget stejle vej for at tale med ham, men det skulle jeg aldrig have gjort. Pludselig lød der en klirren af ituslået glas. En flaske rødvin lå nu knust, i rendestenen, og det flød med glasskår. K greb ned for at tage posen, men stak sig på noget glas. Nu var naboens  kone også kommet ud, for at se hvad der skete. Hun begyndte så også at samle skår op.

Pokkers til situation at stå i, altså pigerne samlede glasskårene op, mens vi mænd stod og drøftede verdenssituationen her i Flassan.

Næh, selvfølgelig er det ikke helt korrekt, vi verfede hurtigt pigerne til side og tog de sidste skår.

Til aften har vi snakket med Kim i tlf. Vi dropper besøg pga distancen til Bargemon. At køre 250 km. ad en stor del bjergveje og 250 km retur, er ikke noget man bare lige gør som en smuttur.

23.01.2025, Flassan

Hjemmedag.

K har forgæves prøvet at få glassplinten ud af pegefingeren. Sæbevand og en nål, men det er ikke sådan af ”operere” sig selv. Foreløbig prøver vi at konsultere vores egen læge i DK for et godt råd.

Vores genbo har gang i et arbejde omme i haven. Ude på gaden holder arbejdsvognen ”HK amenagement”, hvilket betyder noget med ”HK indretning”. En ung arbejdsmand har været der dagligt, næsten lige siden vi ankom. Man kan tydeligt høre, at han arbejder ihærdigt med et eller andet. Og man kan også høre hans medbragte radio over hele nabolaget. Godt nok er det ikke musik, men kun diskussionsudsendelser, hvor de taler i munden på hinanden, og så på fransk, naturligvis.  Men det lytter han til dagen lang. Kun i weekenden er der ro, og så selvfølgelig i de to timers daglige middagspause.

24.01.2025, Flassan

Udflugt fra Bedoin, hvorfra en 12 kilometers vej med mange serpentiner-sving fører over bjerget til nabobyen Malaucène.

I Malaucène var vi inde at se den gamle kirke. K tændte 2 stearinlys ved et alter, men det hjalp ikke meget på varmen i den forfærdelig kolde kirke.

Derefter Chapelle Nôtre Dame du Groseau, og La source du Groseau, et pic-nic sted med masser af borde og bænke, og med en sø lige op ad den stejle bjergside. Man kunne tydeligt forestille sig, at der er fyldt med mennesker på en varm sommerdag.

En dame kom med dunke og flasker for at fylde dem med vand fra en bjergkilde. Der var hele 4 mindre huller med udstrømmende vand fra denne kilde. Vi spurgte om vandet kunne drikkes, og hun fortalte derefter ivrigt om kildens gode egenskaber for helbredet. K smagte på det, mens jeg nøjedes med at fotografere det. Her til aften mener hun, at hun er så frisk som aldrig før - - -måske vi skal tage til kilden ved Groseau igen i morgen og fylde et par flasker.

25.01.2025, Flassan

Lørdag, og dermed er der gået 2 uger her i Flassan.

Halvskyet, blæst og 10 grader.

Vi kørte vi til Mormoiron, efter pr. tlf. at have bestilt 2 pizzaer hos Bergerie du Ventoux. Jeg havde svært ved at forstå ham i den anden ende af telefonen, men de havde alligevel opfattet mit sprog, for da vi arriverede til stedet, var de i gang med bestillingen.

I Mormoiron målte vi 17,5 grader på termometeret, altså den hidtil varmeste dag her på egnen.

Gik en tur over til ”vores slot” sidst på eftermiddagen. Der er blevet etableret en seng i underetagen,  men stedet indbyder nu ikke til en overnatning. Måske for en subsistensløs.

K laver salat til pizzaen i aften, medens jeg sidder og plejer min tiltagende forkølelse.

Kim og Henrik flyver fra Nice i morgen kl. 13.

26.01.2025, Flassan

Søndag.

Dejlig dag med solskin og nul vind. Det har regnet i nat, og oppe på toppen af bjerget ligger der sne.

Jeg var oppe med skraldeposen, og gik forbi kirken, da uret slog 11 slag(sådan lyder det). Hilste på naboerne på tilbagevejen. ”Vous allez bien ?”, siger nabokonen altid til mig, og jeg svarer som sædvanligt, ”Jo, det går fint”, altså på fransk.

Tur til dalen ved Sault, hvor vi startede på en rute ved St. Jean les Nouveaux, ca. 30 km hjemmefra. Vi er her oppe i ca. 800 meters høje, i et område som er centrum for lavendel-dyrkning. De fleste marker består af lange rækker af lavendel. På dette tidspunkt af året, ser det hele noget gråt ud, hvorimod det må være et syn for guder i juni måned.

Vores planlagte vandrerute måtte vi dog give op et stykke ude i terrænet(efter den gamle vindmølle). Stien var oversvømmet af vand. Åbenbart noget tung lerjord her på vejen.

På tilbageturen stødte vi på et par hunde, som lå i vejsiden. De så meget sølle ud, og gik hurtigt væk med halen mellem benene, Altså var de bange. K har talt om de hunde, lige siden, og hun har ærgret sig over, at hun ikke havde noget mad med til dem. Hun mener at der var tale om forladte hunde, selvom vi var tæt på en lille flække af en by.

Hjemtur over Villes sur Auzon.

27.01.2025, Flassan

Hjemmedag, men med en enkelt gåtur op til byens kommunale campingplads, som er helt uddød på denne årstid, og videre et lille stykke længere op ad bjergvejen.

Lea ringede.

28.01.2025, Flassan

Regnvejrsdag, og det så meget at vi aldrig kom udenfor en dør.

Hvorfor så ikke starte på en bog fra den gode bogreol her i huset. Ud over et væld af bøger med franske udflugtsmål og i det hele taget franske emner, indeholder den også en del skønlitteratur. Eksempelvis Fjodor Dostojevskij ”Foma og hans ofre”, hvoraf jeg fik læst 186 sider. Men det er tung læsning, hvor man skal holde tungen lige i munden for at kunne følge med i person-galleriet. De mange underlige russiske navne gør det noget svært. Bedst er det nok at læse den i en lang køre. Men jeg bliver færdig med den i morgen, selvom jeg flere gange i dag var lige ved at droppe den. Man bliver så irriteret på en af hovedpersonerne, at man flere gange er ved at smide bogen.

29.01.2025, Flassan

Godt vejr med solskin.

Vi tog en tur til vinbyen Châteauneuf-du-Pape, som ligger på den anden side af Rhône-floden.

Vi har ca. 40 km. derover, men sikke’n 40 kilometer ! Trafikken lige efter middagspausen var virkelig anstrengt. Det blev helt galt, da vi nåede området nordøst for Avignon. En forfærdelig tæt trafik. Flere steder var der vejarbejde, som forstyrrede gps-navigationen, og uden gps er det næsten umuligt at finde vej.

Der var så mange rundkørsler undervejs, at man bogstavelig talt blev helt rundtosset.

Lettere rystede nåede vi alligevel dagens første mål.

I Châteauneuf-du-Pape parkerede vi nederst i byen, og begav os op igennem de smalle gader for at komme til ruinerne af det gamle paveslot. Det ligger øverst i byen, og vi gik sammen med et væld af andre turister, troede vi. Men da vi kom til byens kirke, viste det sig, at alle de andre var på vej til en begravelse. Et stort antal mennesker var allerede forsamlet udenfor kirken. Vi var derefter de eneste, der fortsatte videre op igennem byen.

Den gamle ruin på toppen af byen, var et besøg værd, selvom det var noget anstrengende at gå derop. Strabadserne belønnedes med en formidabel udsigt ud over landskabet mod alle verdenshjørner. Mod øst bugtede den brede Rhone-flod sig majestætisk igennem landskabet. Mod nordøst kunne vi tydeligt se de yderste bjerge i Alperne tårne sig op.

Mod syd kunne vi ane den store by Avignon.

På den anden side af Rhone skimtedes, i horisonten, Mont Ventoux. Sjovt at se bjerget så langt hjemmefra, og vel at mærke fra en anden vinkel.

Historien omkring ”pavens nye slot”, daterer sig helt tilbage til 1300-tallet, da den daværende pave i Rom flyttede sin residens til Avignon. Historien kan ganske enkelt læses her.

Efter besøget i  Châteauneuf-du-Pape kørte vi ca. 30 km. længere vestpå til byen Gaujac, hvor vi besøgte Chateau Marjolet.

Inden vi tog derfra, rådførte vi os med den flinke vinbonde om ruten hjem. Vi ville jo gerne undgå samme rute som herud.  Hun sagde flere gange, at i Avignon området var der alt for mange biler, hvilket vi kun kunne give hende ret i. Så hun anbefalede at vi kørte over byen Orange. Det viste sig at være et godt valg, og det var en nemmere sag at køre hjem.

Tilbage i hjemmet har vi begge haft ptsd-lignende symptomer fra dagens tidligere trafik-kaos-inferno.

Forresten, vi glemte helt at smage på vinen i Châteauneuf-du-Pape !